1, 2, 3…. tid til optælling af klubbens medlemmer

Kære Klubber Det er tid til den årlige medlemsregistrering via Centralt ForeningsRegister (CFR). Fra den 29. november er det muligt at indberette medlemstal for 2015 på  www.medlemstal.dk CFR udsender en mail på mandag den 30. november. Så hold øje med jeres mailboks. Denne sendes til klubbens formand og kasserer, eller de personer i har ønsket, som skrevet i mail herfra den. 28. oktober. Klubbens indberetning skal være registreret senest den 31. januar 2016. På www.medlemstal.dk er der en vejledning, som beskriver indberetningsreglerne. Hovedtrækkene i registreringen er: – Kun ét medlem pr. kontingent. – Alle, der har betalt kontingent i minimum tre måneder i kalenderåret 2015, tælles med. – Foreninger skal kun indberette medlemstal én gang, selvom de er medlem af flere af hovedorganisationerne. HUSK at rettidigt indberetning af medlemstallene er en forudsætning for at have stemmeret til Årsmødet 2016. Hvis i har spørgsmål vedr. medlemsregistreringen, så kan CFR hjælpe jer, Telefon:  70 20 18 00 Email: info@medlemstal.dk  

D.A.F.F. viser i år 2 kajak-film

  Interessen for at udfordre sig selv og søge livet på kanten er i den grad eksploderet de sidste par år. På Danish Adventure Film Festival kan man komme helt tæt på de nervepirrende oplevelser. Vær med, når dørene åbnes om et par uger til et brag af et 20 års jubilæum med et storslået program. Læs pressemeddelelsen HER Der er to kajak-film på programmet DET RØD HVIDE BÅND: Thor og Kay vil ro Danmark rundt i kajak. Deres mål er at erobre det eftertragtede rød-hvide bånd, som tildeles de havkajakroere, der formår at ro rundt om Danmark efter et bestemt regelsæt, der blandt andet dikterer, at roerne skal klare sig selv på turen og ikke må modtage provision eller hjælp ude fra. Med iver og glæde gør Thor og Kay sig klar til starten ved Vidåslusen i Vadehavet, hvorfra de fortsætter ruten nordpå mod Grenen. Men allerede på vestkysten blæser Thor og Kay inde, og uenigheden begynder at ulme. Det bliver starten på en lang og sej odysse med surfere og havguder, hvor både kajakfærdigheder og venskab kommer på en hård prøve. Erobringen af det rød-hvide bånd bliver stadig mere tvivlsom, men Thor og Kay kæm HVIDVAND: Foskajak er en aktivitet, som mange nok ikke forbinder med danskere. Ikke desto mindre holder en lille gruppe dedikerede danske udøvere fast i, at også vi fra flade Danmark kan prøve kræfter med det hvide vand. Hvorfor? Fordi foskajak byder sine udøvere på grænsebrydende udfordringer i storslåede naturområder. Det vilde vand bruser omkring dig, mens adrenalinen pumper i dine årer. Samtidig holder du dit fokus skarpt rettet mod at holde balancen og navigere i det lumske vand. Men sporten forudsætter også et stærkt kammeratskab, og alle disse ting er ifølge instruktørerne bag filmen, hvad der er med til at gøre foskajak til en unik og udfordrende sport. Hele programmet kan læses HER  

Ungdomstræf i Korsør juni 2016

  Praktisk info Dato: Lørdag d. 18 og søndag d. 19 juni Sted: Korsør Roklub Temaer: Naturformidling, kajakteknikker, udveksling af erfaringer mellem klubberne/ungerne Pris : 350 kr Formålet Klubberne og DKF vil gerne tilbyde aktiviteter til unge i klubberne, som gør det interessant for dem at blive i klubberne indtil de er blevet en del af klubbens fællesskab og har en følelsesmæssig tilknytning til miljøet. Målgrupper – Unge mellem 13 og 16 år, som vil gerne prøve forskellige typer aktiviteter (polo, friluftsture, andet), hvor fokus er på at få en god oplevelse sammen med andre unge – Børnetrænere i de danske klubber, som er med til at planlægge træningsprogrammer og aktiviteter for ungerne – Klubbernes bestyrelser, som er ansvarlig for planlægning af strategien i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af ungerne i klubben Rammer Arrangementet skal løbe over to dage, og indholdet er følgende (ændringer kan forekomme): Naturformidling ved en naturvejleder med kano- og kajakspeciale Aldersrelateret Træningskoncept (ATK) med fokus på hvordan vi bruger vores krop, gerne med praktiske øvelser for de unge Lettere konkurrencer, gerne i grupper Afprøvning af forskellige typer kajakker Workshops om teknik: hvilken teknik, hvem kunne være underviseren? Andet Organisation: et udvalg på tværs af 6 klubber på Sjælland, med DKF som sekretær

Forsikring udvidet til at dække elektronisk indbrud

Den ansvarsforsikringen, som alle DKF’s klubber er dækket af,  har nu fået en netbanksdækning for op til 1.000.000 kr. pr. skade. Det vil sige, at din klub er dækket mod elektronisk indbrudstyveri i klubbens netbank-konto. Dækker kun, hvis klubkontoen er tilknyttet klubbens CVR nr. Tjek at klubbens netbankkonto er tilknyttet klubbens CVR nr.  Det er nemlig en forudsætning for, at ansvarsforsikringen dækker. Forsikringen dækker IKKE underslæb eller anden form for kriminalitet begået mod foreningen.  Læs nærmere i ansvarspolicen. Du kan læse mere om forsikringer på: kano-kajak.org/klubbensledelse/forsikringer/