Kajak på katastrofekurs

DR genudsendte i går den enormt spændende og medrivende udsendelse om kajakroeren Andrew McAuley der mistede livet i et forsøg på at ro fra Australien til New Zealand. Man fandt aldrig Andrew, men man fandt hans kamera og det er bla. billederne herfra der blev brugt til at lave filmen. Du kan se udsendelsen på nettet.

Super NUM 13

Tak for en helt fantastisk weekend på Danmarks Rostadion, Bagsværd Sø, Vore unge roer gjorde næsten rent bord, med at vinde 49 guld ud af 57 mulige, og vi fik 33 sølv og 18 bronze, kun i et løb fik vi ingen medaljer. Et stort tillykke til alle jer på holdet, der gjorde det så fantastik og tillykke jer ude i klubberne og på kraftcentrene, denne weekend beviser at vi er på helt rette vej. Tillykke og tak til teamet omkring holdet. Tak til Regatta Gladsaxe for endnu et flor arrangement. Til slut tak alle jer forældre, familiemedlemmer og venner af kajaksporten for jeres store opbakning til holdet og den gode stemning der var på stadion. Ole Tikjøb, Formand   (Billeder: https://www.facebook.com/Fotojt)

Man bliver helt rundtosset……

Weekenden byder på en af de kendte klassikere, idet Thurø Rundt afholdes for 54. gang. Samme dag afholdes Amager Rundt der er et af de nyere løb med kun et par år på bagen og torsdag til søndag i næste uge er der Bornholm Rundt i havkajak. Men allerede fredag sker der noget, idet Kerteminde Kajakklub holder åbent hus for kajakinteresserede. Hvis ikke du gider at ro rundt og rundt, så kan du jo passende tage forbi Bagsværd Rostadion hvor mere end 160 ungdomsroere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland dyster til NUM 13 – Nordisk Ungdoms Mesterskab. I ønskes alle en rigtig god weekend.