Medaljeregn i Lahti

Medaljerne regnede ned over Danmark   I silende regnvejr hele dagen var Danmark bedst i det våde element i finske Lahti på førstedagen af de nordiske ungdomsmesterskaber i kajak. Billedlig talt regnede medaljerne ned over danskerne i alle tre årgange, U16, U18 og U21. Ud af 36 finaler vandt Danmark de 30, mens Norge tog fire sejre og Sverige to. – Vejret er vi ikke så glade for, men medaljeudbyttet er vi meget tilfredse med, smiler dansk Kano og Kajak Forbunds talentchef og U-landstræner, Finn Pape. Især resultaterne hos yngste årgang med mange debutanter skinner igennem. Således tog Danmark alle første- og andenpladser hos pigerne i U16, men også drengene tog godt for sig. – Hos U18 og U21 kender vi på forhånd de modstandere, vi skal konkurrere mod. På U16 er det derimod en ukendt faktor, for her har vi mange debutanter med. Det er altid spændende at følge den årgang, for det er svært at forudsige, hvordan det vil gå. Nu fik vi set, at vi har en rigtig stærk årgang med rigtig flotte resultater til følge, siger Finn Pape. Det var i U18 og U21, at nordmændene og svenskerne fik lov at stikke en lille kæp i hjulet for danskerne. – Vi vidste godt, at Norge kom med et stærkt hold i herre U18 og især på 200 meter, og så har vi i flere år haft problemer med svenske Nathell Martin, der vandt herre U21 1.000 meter enerkajak, siger Finn Pape. Med 30 guld til Danmark gjorde mange sig bemærket, men det glædede især Finn Pape, at guldet var godt fordelt ud over distancerne på årgangene. – Vi har en rigtig god bredde. Et eksempel er vores dame U21, hvor Julie Frølund vandt 200 meter, Bolette Nyvang 1.000 meter og Pernille Knudsen 5.000 meter, siger Finn Pape. Mesterskaberne slutter i morgen søndag med de sidste 22 finaler. Resultater lørdag: http://www.vesisamoilijat.fi/vesisamoilijoiden-kilpailutapahtumat/2016-results-saturday Video: Mette Gravesen fra Silkeborg vinder 200 meter enerkajak for U18.

NUM – holdfoto

U-landsholdene er klar til at erobre Finland I morgen lørdag og søndag gør det løs i Lahti i Finland til de nordiske ungdomsmesterskaber – og de danske U-landshold er kommet frem og klar til at erobre de tusind søers land.       Foto: Jørgen Balslev-Erichsen

OL-program

Kajak, Lagoa Stadion, Rio   Efter træningslejre i Ungarn og Portugal er det danske sprintlandshold i kajak ankommet til Rio. Landsholdets program under OL ser ud som følger – lokale tider – Danmark plus fem timer:   Mandag den 15. august 09.24: DK2 500 meter – indledende heats Amalie Ringtved Thomsen, Ida Villumsen 09.38: DK1 200 meter – indledende heats Henriette Engel Hansen 10.06: HK1 1.000 meter – indledende heats René Holten Poulsen   10.46: DK2 500 meter – semifinaler 11.00: DK1 200 meter – semifinaler 11.22: HK1 1.000 meter – semifinaler   Tirsdag den 16. august 09.23: DK2 500 meter – A-finale 09.40: DK1 200 meter – B-finale 09.47: DK1 200 meter – A-finale 10.04: HK1 1.000 meter – B-finale 10.12: HK1 1.000 meter – A-finale   Onsdag den 17. august 09.51: DK1 500 meter – indledende heats Emma Aastrand Jørgensen 11.03: DK1 500 meter – semifinaler     Torsdag den 18. august 10.04: DK1 500 meter – B-finale 10.11: DK1 500 meter – A-finale   Fredag den 19. august 09.37: DK4 500 meter – indledende heats Emma Aastrand Jørgensen, Amalie Ringtved Thomsen, Ida Villumsen, Henriette Engel Hansen 10.37: DK4 500 meter – semifinale     Lørdag den 20. august 09.40: DK4 500 meter – B-finale 09.47: DK4 500 meter – A-finale

NM ungdom

Ungdommen viser medalje-vejen i Finland Weekenden før, det danske sprintlandshold i kajak skal forsøge at tage medaljer hjem ved OL, i Rio, så er fremtidens stjerner klar til at vise medalje-vejen i Lahti i Finland. For der er garanti for danske medaljer ved de nordiske ungdomsmesterskaber for U16, U18 og U21. Danmark har i flere år været bedste nation og vandt således 45 af 58 mulige guldmedaljer ved sidste års mesterskaber i Sverige. – Jeg tør godt love medaljer og uden at love for meget også  af guld, smiler Dansk Kano og Kajak Forbunds talentchef og U-landstræner, Finn Pape. De forventeligt mange medaljer skal i år ros hjem af et rekordstort landshold med hele 67 roere fordelt på de tre årgange. Sidste år deltog godt 50. – Vi har i flere år stillet med fuldt hold i U16 og U18, men nu er vi også tæt på fuldt hold i U21. At vi har fået flere dygtige roere i den årgang skyldes, at vi er lykkedes med at skabe en stabil talentudvikling fra den ene årgang til den anden, siger Finn Pape. De store medaljefavoritter i Finland er også spredt på tværs af årgangene. – Ser vi på U16, så lyser Rasmus Knudsen fra Lyngby op. Han vandt EM-guld for U18 i 1.000 meter enerkajak, så han vil helt sikkert være med til at løfte den årgang og ro mange medaljer hjem til os. Og gerne af guld. Hos pigerne har jeg forventninger om, at navne som Helene Fabrin-Brasted fra Vallensbæk, Caroline Emilie Faurschou fra Silkeborg og Laura Ljungholm fra Køge vil tage for sig af medaljerne, siger Finn Pape. Hos U18 knytter Finn Pape sine medaljeforventninger til blandt andre VM-sølvvinderne i 500 meter toerkajak Mette Gravesen og Line Langelund fra Silkeborg, men også klubkammeraten Cathrine Rask, der gør comeback efter en skade. Hos drengene er Rasmus Alsbæk fra Maribo og Simon Schuldt-Jensen fra Holte blandt de formstærke. Parret roede en sjetteplads hjem i 1.000 meter toerkajak ved VM. Holte-roeren Victor Aasmul, der har en nylig sjetteplads fra EM i 1.000 meter enerkajak, er en anden medaljekandidat i årgangen. I den ældste årgang er det rutinerede og kendte navne, som spås at tage de fleste medaljer. Det er EM-bronzevinderne i 500 meter toerkajak Emilie Petersen fra Maribo og Katrine Græsbøll Christensen fra Silkeborg, Julie Frølund fra Vallensbæk, VM-femmer i 200 meter enerkajak og Pernille Knudsen fra Maribo, der vandt B-finalen ved VM i 500 meter enerkajak. Hos drengene tror Finn Pape på mange medaljer til Morten Graversen og Casper Pretzmann fra Silkeborg sammen med Nicolai Mørcke fra Lyngby og Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg. Førstnævnte tog en flot syvendeplads ved VM i 1.000 meter toerkajak og sidstnævnte både sølv og bronze ved EM i maraton. Desuden blev Nicolai Mørcke nier i 1.000 meter enerkajak ved VM. Foto: Nicolai Mørcke og Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub er blandt de store medaljefavoritter i Finland. Hjemmeside: https://sites.google.com/a/vesisamoilijat.fi/vesisamoilijat/home/uutiset/canoesprintnordicchampionships2016 Fakta – de danske ungdomslandshold: U16 Rasmus Knudsen    Lyngby Kanoklub Gustav Skovsager    Silkeborg Kajakklub Malthe Hansen    Vejle Kajakklub Thorbjørn Rask    Silkeborg Kajakklub Mark Eger Schrøder    Vallensbæk Kano og Kajak Club Jacob Fogh Iversen    Holte Roklub William Gravlund    Hellerup Kajakklub Christian Farstad    Silkeborg Kajakklub Henrik Nissen    Maribo Kajakklub Nicolai Thomsen    Marselisborg Kajak Club Martin Jørgensen    Maribo Kajakklub Tobias Hansen    Maribo Kajakklub Asger Rasmussen    Amager Ro Klub Laura Ljungholm    Køge Kano og Kajak Klub Caroline Emilie Faurschou   Silkeborg Kajakklub Helene Fabrin-Brasted    Vallensbæk Kano og Kajak Club Mia Christiansen    Maribo Kajakklub Karoline Bergendorf    Kano og Kajakklubben Esrum sø Anna Glüsing Winther    Holte Roklub Sara Bachvarova    Kano og Kajakklubben Limfjorden Emilie Markussen    361 Kano og Kajakklub Mathilde F. Christensen    Silkeborg Kajakklub Mathilde Roed   Køge Kano og Kajak Klub Laura Christensen    Sorø Kajakklub U18 Rasmus Alsbæk   Maribo Kajakklub Simon Schuldt-Jensen   Holte Roklub Mads Thomsen    Silkeborg Kajakklub Victor Gairy Aasmul   Holte Roklub Emil Skovgaard    Silkeborg Kajakklub Rasmus Brandenhoff-Lind   Vallensbæk Kano og Kajak Club Kristian Brandstrup   Nybro Furå Kano og Kajakklub Christian Sigsgaard   Kajakklubben Neptun Karl Find Hansen   Vallensbæk Kano og Kajak Club Emil Skovsager   Silkeborg Kajakklub Rasmus Vium Madsen   Silkeborg Kajakklub Christian Olsen   Kano og Kajakklubben Esrum sø Mette Gravesen   Silkeborg Kajakklub Josefine Balslev-Erichsen   Holte Roklub Line Langelund   Silkeborg Kajakklub Mette Hemmingsen    Sorø Kajakklub Emma Bock     Hellerup Kajakklub Alexandra Schmidt Svendsen   Silkeborg Kajakklub Selma Kamuk    Sorø Kajakklub Anne Hauge Sørensen    Køge Kano og Kajak Klub Lykke Knudsen   Vallensbæk Kano og Kajak Club Ida Averhoff    Kolding Kajakklub Benedicte Maul   Silkeborg Kajakklub Ida Hugod    361 Kano og Kajakklub Cathrine Rask   Silkeborg Kajakklub U21 William Hansen   Sorø Kajakklub Nicolai Winther   Silkeborg Kajakklub Casper Pretzmann   Silkeborg Kajakklub Jonathan Dagnæs   Silkeborg Kajakklub Morten Graversen   Silkeborg Kajakklub Nicolai Mørcke   Lyngby Kanoklub Mads Brandt Pedersen   Silkeborg Kajakklub Anders Lundberg   Kano og Kajakklubben Esrum sø Frederik F. Jensen   Kano og Kajakklubben Esrum sø Tommas Nielsen   Vallensbæk Kano og Kajak Club Søren Maretti   Silkeborg Kajakklub Pernille Knudsen   Maribo Kajakklub Julie Frølund    Vallensbæk Kano og Kajak Club Bolette Nyevang   Hellerup Kajakklub Katrine Græsbøll Christensen  Silkeborg Kajakklub Emilie Petersen   Maribo Kajakklub Nanna Aagaard   Silkeborg Kajakklub Anne-Sofie Winther   Silkeborg Kajakklub