60+ samling 2024, 3-6 juni – Skynd dig, begrænset antal pladser!

Er du passioneret kajakroer og sætter pris på godt selskab og smukke naturoplevelser? Og kan du  Så har vi den perfekte begivenhed for dig!  Vi er glade for at kunne invitere dig til vores årlige 60+ samling d. 3-6 juni , der er skræddersyet til erfarne roere, som nyder både hygge og socialt samvær på vandet. I år finder samlingen sted i naturskønne omgivelser omkring Gals Klint, Fredericia, hvor du vil få mulighed for at udforske idylliske ruter og dele erfaringer med ligesindede kajakentusiaster. Samlingen er en fantastisk mulighed for at styrke gamle venskaber og skabe nye, mens du nyder de rolige og pittoreske vandveje. Vi tilbyder et begrænset antal pladser for at sikre en intim og hyggelig atmosfære.  Aktuelt er 40 ud af 50 pladser allerede taget, så vent ikke for længe med at sikre din deltagelse!  Tilmeldingen er åben nu, og vi ser frem til at byde endnu flere entusiastiske roere velkommen til denne særlige begivenhed.   For mere information og tilmelding, besøg https://bookingportal.com/60-samling-2024 eller kontakt os direkte på sk@kano-kajak.dk .  Vi glæder os til at dele denne unikke oplevelse med dig!

Udtagelsesprocedure og udtagelseskriterier – Para kano og kajak 2024

Det overordnede formål med nærværende udtagelsesprocedure, er at skabe tydelige rammer for udviklingen af para kano og kajak. Både for nuværende og for potentielle nye para atleter, så der bliver skabt bedst muligt grundlag for deltagelse ved internationale mesterskaber og inklusion i kano og kajak miljøet. Spørgsmål kan stilles til sportschef, Torben Koue [embeddoc url=”https://www.kano-kajak.dk/wp-content/uploads/2024/04/Udtagelsesprocedure-og-udtagelseskriterier-–-Para-kano-og-kajak-2024.pdf” download=”all” viewer=”google”]

Årsregnskab 2023

I træskolængder minder 2022 og 2023 regnskabsmæssigt om hinanden. Begge år ender med ca 26,3 mio. i omsætning. Begge år rummer et internationalt mesterskab. I 2023 var det VM maraton på Jels Sø   Omsætningen blev som omtalt på 26,3 mio. kr. svarende til 98% af det budgetterede og på niveau med 2022. Uden VM-værtskabet var omsætningen dog kun 20 mio. kr. hvor det i 2022 uden EM-værtskab var 21,9 mio. kr. Den ordinære omsætning falder således med næsten 9%. Forklaringen findes primært i “Bevæg dig for livet”. Resultatet blev et underskud på 0,55 mio. kr. i alt 60t. kr. dårligere end budgetteret (der var planlagt et underskud på 0,49 mio. kr.). Underskuddet dækkes som planlagt af egenkapitalen, som pr 31/12 2023 udgør 583.541 kr. . Derudover er kapitalen i jubilæumsfonden steget til kr 1.612.804. For første gang er det nu muligt at sammenligne 2 regnskabsår på de 4 parametre “Bredde”, “Elite” “Grund” og “Værtskab”. At skabe aktiviteter og udvikling er den primære hensigt med DKF’s organisation og noterne 3-7 rummer primært aktiviteter. Disse noter / poster udgør tilsammen 15,6 mio. kr. et løft på godt 1,1 mio kr ift. 2022. Andel af omsætningen til aktiviteter er 59,2%. Samlet set er det tilfredsstillende, at det beløb der, anvendes til aktiviteter er stigende. Den suverænt største forandring er “Bevæg dig for livet” som med et fald på 2. mio. kr. både i indtægter og udgifter forandrer regnskabet mest. I de 2 første faser af BDFL fra 2017-2022 var DKF ansvarlige for den samlede økonomi. Det indebar bl.a. også løn til de DGI medarbejdere der indgik i projektet. I 2023 og 2024 har DGI Storstrømmen ansvar for den samlede økonomi, der her i 3. fase er betydeligt mindre. Denne ændring er også den primære årsag til den lavere gearing og et absolut fald i omkostninger til “Bredde”. Denne ændring påvirker ikke resultatets størrelse. Det realiserede underskud er inden for skiven, selvom det naturligvis vil være bedre med positiv afvigelse. Den samlede realisering af 98% af det budgetterede og 99,98 af 2022 omsætningen er tilfredsstillende. Resultat dækker som det vil fremgå af ovenstående af relativt store forandringer mellem områder. Det er tydeligt at op til OL Paris er den eksterne finansiering af elite er i fremgang, mens udfasningen af “Bevæg dig for livet” betyder en faldende ekstern finansiering af bredden. Forventninger til fremtiden I 2024 vil DKF arbejde ud fra de mindste budget i mange år. Fraværet af en række eksternt finansierede projekter og mesterskaber betyder, at det er et mere skrabet budget. Kontingentstigningen i 2024 bidrager til delvist at kompensere for de seneste års store påvirkning af inflation. Stagneringen af medlemstal, færre eksternt finansierede projekter, den planlagte reduktion af egenkapital samt det lønpres der kan forventes, på bagkant af pågående overenskomstforhandlinger vil fortsat sætte DKF økonomi under pres. Der er derfor et behov for at se på optimering af eksisterende indtægter og udvikling af nye indtægtskilder, såfremt aktivitetsniveauet skal opretholdes.   Kristian Nielsen, 2. Næstformand / Økonomiansvarlig                                 Christian Jacobsen, Direktør

3 Ærestegn uddelt ved Gladsaxe Kano og Kajakklubs generalforsamling

Jan Rodtwitt fik som kun den anden person i DKF´s historie tildelt DKF Ærestegn i guld. Lise-Lotte Rodtwitt & Svend Berg fik begge tildelt DKF Ærestegn i Bronze. Overrækkelsen stod DKF’s 2. næstformand Kristian Nielsen for. Kæmpe tillykke til de 3 modtagere. Th. Jan Rodtwitt, mf Lise-Lotte Rodtwitt tv. Kristian Nielsen Th. Jan Rodtwitt, mf Lise-Lotte Rodtwitt tv. Kristian Nielsen Th. Svend Berg tv. Kristian Nielsen     HUSK din klub kan også være med til at hædre og anerkende frivillige. Se mere her