Selektions principper for DKF U landshold sprint 2023

Dansk Kano og Kajak Forbund har udarbejdet selektions principper for U16- U18- og U21/U23 landshold sprint 2023. Første gang hvor selektions principperne kommer i anvendelse er ved åbningen af den danske sæson for sprint stævner ved Copenhagen Spring Regatta den 21. – 23. april på Bagsværd sø. Et stævne der traditionelt også har stor deltagelse af vores nordiske naboer fra Norge, Sverige og Finland. Den internationale sæson 2023 for U landsholdene starter lige på og hårdt i år. Det skyldes at årets første internationale stævne for de danske U landshold sprint er U18- og U23 Verdensmesterskaber sprint i starten af juli måned. Senere følger U18- og U23 Europamesterskaber sprint i slutningen af juli, U16- U18- og U21 NM i august og Olympic Hopes Regatta i september.   Link til U16 selektions principper (revideret 11. april): https://drive.google.com/file/d/1CF5J3LCWx4jGZCi11yWurs9cLeqwx7n6/view?usp=sharing Link til U18 selektions principper: https://drive.google.com/file/d/1BUs_nyeQqYfRNxROqjZYlAtYG_cZclQN/view?usp=share_link Link til U21/U23 selektions principper 2023: https://drive.google.com/file/d/1BaV2IVN4NKeYApveg50FEvm6QSU1RChe/view?usp=share_link  

Elite samarbejdsgruppe udpeget

Elite samarbejdsgruppens medlemmer er nu blevet valgt efter ansøgningsfrist d. 1/3 .Antallet af ansøgere understreger behovet for netop denne arbejdsgruppe. Da der var flere ansøgere end pladser, er medlemmerne blevet valgt med henblik på geografisk lokation og sportslig tilknytning. Således repræsenteres både kano, kajak, KC og klubber der har et elitearbejde. Arbejdsgruppens første opgave er at læse og kommentere U16-U23 selektionskriterierne igennem for at sikre gennemsigtighed og sportslig fairness. Arbejdsgruppen består af Christian Grau, Lars Damgaard (Stedfortræder: Jonas Saelens), Christina Scales, Niels – Peter Andersen, Jimmi Noe og Søren Sibbersen. Tommas Nielsen Landsholds- og Eliteansvarlig Bestyrelsesmedlem DKF