Temadag er i gang

Omkring 100. repræsentanter fra kano og kajak klubber over hele landet tog kl 10. hul på årets temadag. På Facebook kan man finde billeder (link). På hjemmesidens sektion om årsmøde og temadag findes en del af præsentationerne fra de mange workshops. (link)  

Kalenderen

Det ser ud til at vi langt om længe har fået løst problemet med forrykkede datoer i kalenderen. Alle arrangementer er gået igennem, men hvis i alligevel skulle falde over noget der er forkert, så må i meget gerne kontakte sekretariatet. Vi gør opmærksom på at i de tilfælde hvor der måtte være uoverensstemmelse mellem bl.a. den trykte kalender i årsmagasinet og kalenderen her på hjemmesiden, der er det kalenderen på hjemmesiden der er gældende.  

Kajak og kano ulykker / nærved-ulykker

Dansk Kano og Kajak Forbund etablerer en database til registrering af ulykker og nærved ulykker i sporten. Databasen er et instrument til erfaringsopsamling og er målrettet alle som dyrker kano eller kajak, uanset om aktiviteten foregår i regi af en klub, en institution eller på privat basis. Databasen opbygges via indberetninger fra det tilhørende spørgeskema. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål vedrørende vejrforhold, farvand, de involverede, påklædning og eventuel assistance. Indberetninger kan foretages anonymt, omend vi foretrækker at have mulig for at kunne kontakte dig med henblik på en evt. uddybning. DKF´s sikkerhedsarbejdsgruppe bliver den direkte administrator af databasen og vil forestå bearbejdning og afrapportering af data. Indberetningerne i databasen behandles fortroligt og kun sammenfattende statistiske resultater publiceres. Spørgeskemaet ligger her: Link  

Magasin nr. 2

Mens det stadig er en smule køligt for fingrene, iler vi med årets 2. udgave af Magasinet Kano & Kajak. Magasinet lander hos modtagerne i midten af næste uge, så hold øje med postkassen !

DKF spørger medlemmerne

DKF’s Temadag og Årsmøde er velbesøgte, men DKF’s bestyrelse vil gerne have endnu flere til at deltage.   Det er baggrunden for, at DKF netop har sat gang i en spørgeskemaundersøgelse, der sætter spot på, hvad der skal til for at endnu flere har lyst til deltage i Temadag og Årsmøde. Undersøgelsen løber frem til 1. april, og undersøgelsens resultater bliver herefter bearbejdet og offentliggjort.