Del din viden om havmiljø og affald

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker at blive klogere på roernes holdninger til havmiljø og affald. Udfyld spørgeskemaet senest 15/4, hvor der trækkes lod om 10 gavekort på 200 kr. til en butik efter eget valg. Svarene vil indgå i den oplysningskampagnen ‘Sammen om et hav uden affald’, som Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører i 2018. Kampagnen henvender sig til strandgæster, sejlere, roere og fiskere. Kampagnens mål er at sætte fokus på, hvordan de forskellige brugergrupper kan minimere mængden af affald ved kysten, i havnen og i havet. Det skal bl.a. ske ved at informere om affaldets negative konsekvenser i havet. Undersøgelser viser eksempelvis, at næsten hver fjerde sild i Storebælt har indtaget plastaffald. Besvar spørgeskema inden d. 15/4 og vind et gavekort Spørgeskemaet er 100 % anonymt og handler om din viden, holdning og adfærd i forhold til affald i havet, ved kysten og i havne. Din besvarelse er en hjælp for Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med havmiljøet. Deltag i undersøgelsen senest d. 15/4. Så deltager du i lodtrækningen om 10 gavekort på 200 kr. til butikker efter eget valg (vælg blandt mere end 300 butikker på Gavekortet.dk). Det er anonymt at deltage i undersøgelsen. Linket til undersøgelse finder du HER

120 millioner kr. til vandaktiviteter

Fire fonde har i år sat mindst 12o millioner kr. af til vandaktiviteter, så mangler du fiansiering til dit klubprojekt, så er det værd at læse mere i pjecen her.    Som inspiration, så kan du på denne hjemmeside kan du se eksempler på aktiviteter, som andre klubber har gennemført. LINK  

Skabeloner og persondata

Også idrætsforeninger er omfattet af reglerne for hvordan man skal håndtere persondata. DIF og DGI har sammen udarbejdet en vejledning om konsekvenserne for foreningerne af persondataforordningen. Forordningen får virkning fra 25. maj 2018. Forordningen ændrer ikke grundlæggende på, hvilke persondata I som forening kan behandle, men forordningen stiller større krav til dokumentationen for, at I behandler personoplysningerne korrekt og sikkert. Vejledningen kan hjælpe jer til at blive klar til 25. maj.   Hent pjecen Vejledning til idrætsforeninger om behandling af personoplysninger. Fortegnelsen skal også beskrive behandlingen af de almindelige medlemsoplysning, har Datatilsynet besluttet.  Bilagene, der er omtalt i vejledningen kan hentes her: Bilag 1: Privatlivspolitik for idrætsforeninger Bilag 2: Skabelon til brug for opfyldelse af fortegnelsespligten Bilag 3: Eksempel på databehandleraftale

Stor opbakning til forandringer fra Årsmødet

På Dansk Kano og Kajak Forbunds Årsmøde, der blev holdt den 17. og 18. marts 2018 i Idrættens Hus gav Årsmødet tommelfingrene op til bestyrelsens lovforslag. Det drejede sig for det første  om at forny Årsmødets format og give bestyrelsen mere frie hænder i forhold til at dele opgaver i mellem sig. Samtidig gav Årsmødet grønt lys for efterskoler og højskoler får mulighed for at blive medlem af Dansk Kano og Kajak Forbund. Vellykket premiere Selv om det nye årsmødeformat først var til afstemning på dette Årsmøde, så have DKF allerede denne gang lagt om i retning af mere medindflydelse og dybere diskussioner af de forslag, som var sat til afstemning. DKFs medlemmer viste sig at være med på ideen. Næsten 120 medlemmer deltog i år, og det er en pæn fremgang i deltagerantal i forhold til de tidligere år. Næste Årsmøde er 2-3 november 2019 Et af formålene med det nye format er at give medlemmerne mere indflydelse. Derfor stemte Årsmødet for at rykke Årsmødet til efterår, så bestyrelsen kan tage højde for de forslag, der kommer fra medlemmerne i sæson- og budgetplanlægningen. Efterskoler og højskoler som medlemmer og opbakning om aktiviteter på Tange Sø Forslaget om at efterskoler og højskoler skal kunne være medlemmer af DKF – stemte Årsmødet også igennem. Det har stor betydning for DKF’s U18 projekt, hvor vi ønsker, at flere børn og unge bliver medlemmer. Efter en lang debat blev Årsmødet også enige om, at DKF fortsat støtter op om de klubber der har aktiviteter på Tange Sø. Valgt blev…. Der var genvalg til Ole Tikjøb (formand), Bolette Fokdal (2. næstformand) og Tom Faurschou (Landshold & Elite), Jens Evald og Thomas Gjerulfsen (Appeludvalget). Til den vakante post (Klubaktiviteter & Motion) blev Emma Broberg valgt. Mens Nina Mortensen blev valgt ind i Appeludvalget som suppleant. Tillykke til Sædvanen tro afbrød DKF Årsmødet for at finde tid til at hædre nogle af 2017’s  gode præstationer. David Tetztchner modtog Konghvilepokalen for sit arbejde med at fremme DKF’s  arbejde med surfkajakaktiviteter. Silkeborg tog som vanligt: Maratonpokalen, Pagajpokalen og Lyngbypokalen Vallensbæk Kajakklub tog Dansprint ergometerpokalen Mens Kano og Kajak Klubben Nord fik Arrangørpolkalen for Støt Brysterne – løbet, der igen i 2017 satte deltagerrekord og som i år fejrer 10 års jubilæum. Grøn klub prisen gik til Thisted Ro- og Kajakklub. Formand for DIF sluttede Årsmødet af med at rose DKF for vores strategiske spor herunder vores arbejde inden for Bevæg dig for Livet. Selve referatet fra Årsmødet er på vej.