NY PROJEKTLEDER TIL BEVÆG DIG FOR LIVET I Kajak, Kano & SUP

Den 10. januar starter Poul Danborg som ny projektleder for BDFL Poul Danborg kommer med masser af erfaring fra Idrættens hus bl.a. som udviklingskonsulent i Bordtennis Danmark i 5 år, 2 år som sekretariatsleder i Dansk Døve-Idrætsforbund og 4 år i DAI som konsulent.  Poul har en kandidatuddannelse i idræt fra KU og senere suppleret med en Mini MBA i ledelse. Det er således en erfaren konsulent, leder og idrætsperson, som tager over fra Nina Øverberg som projektleder. “Idræt og udeliv har altid drevet min nysgerrighed og interesse, hvor jeg, efter som årene er gået, har fokuseret mere på de organisatoriske og relationelle forhold i idrætsverdenen.  Her ser jeg mig selv som en entreprenør, hvor er jeg optaget af at løfte og samle, så medlemmerne udvikler sig, respekteres og trives, og ikke mindst bliver hængende i fællesskabet.”  Baggrund inden for idrættens verden Frivilligt har Poul Danborg i mange år været svømmetræner og leder i SVØM’s landsdækkende Masterudvalg og kommer med en stor personlig interesse og baggrund inden for idræt og udeliv. “Min egen idrætsbaggrund er meget alsidig, hvor jeg også har opnået kundskaber i havkajak i forbindelse med friluftsliv på universitetet og været på flere kanoture på de svenske elve og søer.” Fremtidigt samarbejde “Jeg glæder mig utroligt meget til at møde jer og i samarbejde sætte et skub i visionens sidste indsatser, hvor jeg særligt ser frem til at lytte til jeres syn på muligheder og eventuelle barriere i arbejdet. Jeg er rigtig glad for, at DGI og DIF’s specialforbund samarbejder om BDFL-projektet, så vi på den måde anvender de forskellige kompetencer i at nå visionsmålene.” Hos Dansk Kano og Kajak Forbund glæder vi os til at byde Poul Danborg velkommen på holdet og ser frem til det samarbejdet. 

DANSK KANO OG KAJAK FORBUND HAR ANSAT NY SPORTSCHEF

Per 6. januar tiltræder Christina Tønder Bell som sportschef Christina Tønder Bell kommer med en baggrund i Grønlands Idrætsforbund og Elite Sport Greenland, hvor hun har arbejdet direkte med eksperter, trænere og eliteatleter. Herfra har hun også driftserfaring med en lille eliteorganisation og med at arbejde i en politisk ledet organisation. Christina har i øvrigt bopæl i Sydhavnen, hvor hun har egen kajak i vandkanten.  Med denne baggrund er vi sikre på, at hun vil gøre et rigtig godt arbejde i Dansk Kano og Kajak Forbund, når hun tiltræder som sportschef den 6. januar med ansvar for eliteafdelingen frem til OL i Paris 2024.   “Jeg glæder mig til at arbejde med atleterne og hele teamet bag eliteindsatsen i Dansk Kano og Kajak Forbund. DKF er et spændende forbund at komme ind i – der er store ambitioner og ikke mindst en god og struktureret plan for, hvordan man når ambitionerne. Det høje fokus på kvalitet og et ensartet træningsmiljø på tværs af Danmark giver et godt udgangspunkt for kvalitetstræning og resultater. Jeg har en bred viden og erfaring, som jeg ser frem til at bringe i spil og kunne bidrage med andre vinkler på motivation og udvikling.”   Coach og foreningsaktiv Udover hendes erfaring med idrætsforbund og eliteorganisation, er Christina Tønder Bell uddannet Cand.scient.soc og certificeret Coach i 2015. Derudover har hun selv været meget foreningsaktiv og har stor forståelse for, hvordan foreninger fungerer.  “Jeg har stor interesse for motivation og for at motivere andre. I et high performance miljø er det ikke nok at kroppen er i topform, sindet skal også være det. En atlet som er i fysisk topform, men har en mental off-day vil ikke kunne klare presset, når det gælder, hvorimod en atlet som er i mental topform kan overpræstere. Krop og sind hænger sammen, og det er vigtigt at træne både det mentale og det fysiske. Jeg bruger coaching som redskab til at understøtte atleterne i deres mentaltræning og vil videregive metoder til, hvordan de selv kan arbejde med at øge deres performance gennem mentaltræning”.   Ser frem til et godt samarbejde Hos Dansk Kano og Kajak Forbund ser Landsholds- og eliteansvarlig Rolf Martin Sørensen frem til samarbejdet med Christina Tønder Bell. “Vi modtog flere kvalificerede ansøgere til stillingen som sportschef, og Christina blev foretrukket på grund af de kompetencer, som matchede den profil, vi søgte, både fagligt og menneskeligt. Med Christina har vi fået en sportschef med et indgående kendskab til arbejdet med ledelse i et elitemiljø samt arbejdet med Team Danmark og deres specialister. Christina har den ønskede tilgang til udvikling af verdens bedste træningsmiljø og implementerer den nye elitestrategi på tværs af klubber, discipliner, kraftcentre og elitecentret.” Med Ledererfaring fra Elite Sport Greenland kombineret med Dansk Kano og Kajak Forbunds visioner og mål til elitearbejdet matcher vi også hinanden, så jeg ser frem til at byde Christina velkommen i kano- og kajaksporten og til det fremtidige samarbejde, siger han.

Husk at søge Team Danmark Godkendelse til Ungdomsuddannelser

Så nærmer vi os den tid igen. Nu skal du søge om Team Danmark godkendelse til alle ungdomsuddannelser. Ansøgningsfristen for skoleåret 2022-2023 er den 11. januar. Søger du inden denne dato, får du svar senest den 10. februar. Hvis du ønsker mere information, kan du læse om fordele hos Team Danmark, samt set en video om hvad du præcis bliver tilbudt, hvis du bliver godkendt https://www.teamdanmark.dk/uddannelse/informationsmoeder-om-ungdomsuddannelse-og-eliteidraet/   DKF opfordre alle talenter til at søge ind på denne ordning. På tværs af alle landets Super Kraftcentre og Kraftcentre, har vi igennem mange år haft stor succes, med dette tilbud. Du kan søge om godkendelse på dette link: https://ungdom.teamdanmark.dk/student-registration

Nytårshilsen fra Formand Tom Faurschou

Kære alle,   Det er med meget stor stolthed vi i DKF og jeg som formand kan se tilbage på 2021.   Året startede med en nedlukning af alt idræt, og det har været hårdt ved vores klubber, specielt på ungdomssiden har det kostet på medlemmerne, dog ser vi en god og stabil udvikling i vores øvrige aldersgrupper, samlet set en lille positiv udvikling.   Vi har som forbund haft travlt igennem hele 2021.   Der er blevet arbejdet hårdt med vores 100 års jubilæumssæson, tak for Jeres medvirken til at gøre dette specielt rundt om i klubberne, men desværre satte Covid-19 igen sit aftryk, og vi fik ikke gennemført alt det, vi gerne ville med klubbesøg mm.   Udover vores jubilæum har vi arbejdet med vores egen DKF strategi frem mod 2028. Dette har været et stort stykke arbejde, og jeg vil gerne takke vores medarbejdere og bestyrelsen for en meget stor indsats. Vores strategiarbejde gik hånd i hånd med vores nye strategi til DIF, som vi har fået godkendt og med stor tilfredshed fra DIF, og igennem dette har vi fået en øget bevilling fra DIF til vores arbejde.   Vi har succes som forbund, vi har en stor styrke i vores frivillige, og det kom meget klart frem under vores VM Sprint på Bagsværd Sø. Omkring 500 var i gang over dagene. Det kræver en stort tak!   VM blev også en meget stor sportslig succes med 5 medaljer, og lige inden havde Emma Jørgensen sikret DKF 2 OL bronze medaljer => Fantastisk og historisk sæson… Historisk var det også til UVM med hele 6 medaljer.. .Vi har en super stærk platform for en stærk fremtid.   Der er også blevet arbejdet for at sikre vores uddannelse og lægge lag på, så vi sikrer en fortsat udvikling, som imødekommer vores medlemmers ønsker, og vi vil udvikle indenfor alle nye paddle discipliner, så DKF står som det klare førstevalg, når man tænker paddle sport.   Vi har også sagt farvel til to markante personer i vores forbund. Casper Licht valgte at takke ja til et job i Rødovre kommune. Jeg vil gerne her takke Casper for et fantastisk job og held og lykke med det nye. Lisbet Praem har valgt at stoppe med udgangen af januar mdr. Lisbet har været en stor del af den forandring DKF har gennemgået, og jeg vil gerne takke Lisbet for et helt igennem flot stykke arbejde, som har flyttet os som forbund, Tak for din store indsats og passion for vores sport.   Vi står overfor en organisation, som er ny, og det gør, vi vil forsøge at sætte nye rammer og retninger for samarbejdet med Jer som klubber og medlemmer. Dette gør vi for at blive bedre og igennem det give Jer mere og bedre service. DKF vil være det klare valgt…   Fokus 2022:                    Børn & Unge                    Uddannelse                    Ny elitestruktur med fokus på talentudvikling.                   Øget fokus på vores diversitet i paddle discipliner   Med det vil jeg gerne ønske alle klubber og medlemmer et rigtig godt paddle nytår. Med venlig hilsen Tom Faurschou Formand / President

Ny strategi – betyder farvel til Landstræner Mette Barfod

Efter fire år som henholdsvis assisterende landstræner og landstræner fratræder Mette Barfod. Den 42 årige tidligere maraton verdensmester var i hendes aktive karrierer tusidendele fra at nå til OL – men nåede i stedet OL som træner under de måske vanskeligste vilkår nogensinde ved Tokyos udsatte og coronaprægede 2020/2021 lege.    Afgående sportschef Lars Christian Robl siger “Mette har i den periode, hvor hun har været assisterende landstræner og efterfølgende landstræner, været  den, der har holdt sammen på de indre linjer og den daglige drift på Elitecenteret. Mette har været ansvarlig for – og den drivende kraft – bag implementeringen og fremdriften i, Atleten i Centrum (AIC), herunder udviklingen af samarbejdet med specialisterne fra Team Danmark og relationerne til atleterne – og har således spillet en afgørende rolle i de sportslige resultater, der er skabt gennem de seneste fire år. Dette understøttet af Mettes evne til at tænke nyt og ud af boksen”. Direktør Christian Jacobsen supplerer “For omverdenen har Mette måske ikke været den mest synlige på Elicenter-teamet. Mette har i kraft af sin rolle som først assisterende landstræner og senere landstræner, understøttet af Mette’s loyalitet – stået i skyggen af cheflandstræneren. Derfor børe det nævnes at her at  Mette bl.a. har været en central del af arbejdet med, at sikre atlet trivsel og fremgang”. Christian Jacobsen slutter med ”Ressourcerne er knappe og vi må prioriterer hårdt, og det betyder at vi for nuværende må undvære Mette. Jeg håber at vi på længere sigt vil se Mette Barfod i en ny rolle.”  Mette’s store passion for sporten er dog stadig yderst intakt, hvilket gør, at hendes drive for, at videregive viden og nohow er enormt stort. Det er derfor Mette’s målsætning, at vækste sin egen virksomhed ved, udover at tilbyde fysioteraputisk træning, behandling, træningsplanlægning og teknik retning nu også vil tilbyde; konsulentarbejde for specialforbundene i ønsket om at kunne være med til at optimere de sportslige præstationer i andre forbund. Som endnu en tilføjelse er Mette også begyndt, at holde oplæg for ledere i erhvervslivet.   Mette har haft sidste arbejdsdag i DKF.