Udtagelse til VM Maraton 6 – 9 SEP 2018 i Prado Vila Verde, Portugal
Hermed listen over udtagne atleter til Udtagelse til VM Maraton 6 – 9 SEP 2018 i Prado Vila Verde, Portugal DKF ønsker atleterne tillykke med udtagelsen. Se udtagelse LINK
Hermed listen over udtagne atleter til Udtagelse til VM Maraton 6 – 9 SEP 2018 i Prado Vila Verde, Portugal DKF ønsker atleterne tillykke med udtagelsen. Se udtagelse LINK
Årets Tour de Gudenaa nærmer sig. Her får du et overblik over, hvad der sker hvornår. Fredag den 7. september Silkeborg 18.00-21.00: Alle startnumre kan hentes i Søsportens Hus (Sølystvej 109, 8600 Silkeborg) https://goo.gl/maps/9sr5yEezyCA2 Lørdag den 8. september Silkeborg – 70 km Se løbsinformation for Silkeborg LINK 07.30-09.00: De, der starter i Silkeborg, kan hente bådnumre i Søsportens Hus i Silkeborg, 9:00: Musik, speak og morgenkaffe ved start 10.00: Start – og lige efter starten Kom og prøv: Foskajak, (Tilmelding her – LINK) Ans – 42 km Se løbsinformation for Ans LINK 07.30-09.00: De, der starter i Ans, kan hente bådnumre i ANS IF, Ans Søpark 25, 8643 Ans By 10.00: Start 11:45 Forventet første senior K2 på 70 km Ulstrup – 23 km Se løbsinformation for Ulstrup LINK 10.00-10.45: De, der starter i Ulstrup, kan hente bådnumre Dannebrogspladsen 8860, Ulstrup. 11.00: Start Ulstrup 22 km (klasse starttider følger) Tange: Se løbsinformation for Tange LINK 10:00: Stævneplads klar 10:20: Forventet første både på 42 km passerer 15.30 : Tidsgrænse Tange Langå Se løbsinformation for Langå LINK 11:20: Forventet første både på 42 km passerer 17.30: Tidsgrænse Langå Randers Se løbsinformation for Randers LINK 07:00: Busafgang Ans og Silkeborg 08:30: Busafgang Ulstrup 11:30: Stævneplads klar inkl. boder 12:30: Forventet første både (U16 og K2) på 23 km i mål 13:30: Forventet første både (U16 og K2 )på 42 km i mål 15:00: Forventet første både (K2) på 70 km 20.00: Tidsgrænse Randers. Søndag den 9. september Silkeborg Danmarks Mesterskaber i Slalomkajak 9:00 Indskrivning 10.00 – Indledende heats 14 .00 – Finaler (Bemærk tidspunkter er vejledende)
Sprintlandsholdet er klar til konkurrence Efter tre ugers træningslejr i værtslandet, står det danske sprintlandshold i kajak godt forberedt til VM fra torsdag til søndag i portugisiske Montemor-o-Velho. Det mener Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Lars Robl. – Både roere og trænerteam står med en god følelse før VM, for det har været en rigtig god træningslejr, hvor roerne har haft fokus på optimering, så de både fysisk og mentalt er klar til den store opgave, som et VM er. Og klar, det er de. Stemningen på holdet er i top, og det samme er optimismen, så alle glæder sig nu til at komme i konkurrence, siger Lars Robl. Med i Portugal er naturligvis Emma Aastrand Jørgensen og René Holten Poulsen, der har haft to forskellige sæsoner så langt. Mens førstnævnte har opbygget god selvtillid op til VM med World Cup- guld og EM-bronze, har sidstnævnte været udfordret i større omfang, hvilket kom til udtryk ved EM, hvor den tidligere verdensmester fra 2015 måtte i B-finalen på den olympiske 1.000 meter enerkajak. – Efter EM blev vi enige med René om, at der skulle ske noget andet. René har formået at kigge indad, være selvkritisk, og i perioden frem mod VM er han virkelig steppet op. Fysikken sidder lige i skabet, og selv føler han sig også godt roende, så det bliver spændende at følge ham til VM. Både cheftræner Zoltan Bako, assistenttræner Mette Barfod og jeg selv tror på en A-finale, og kommer René i A-finalen, så kan alt jo ske, siger Lars Robl. Op til VM har René Holten Poulsen, som det øvrige sprintlandshold, haft fokus på de olympiske distancer. René stiller derfor ikke op i 500 meter enerkajak, men i stedet i 1.000 meter toerkajak, hvor han får Morten Graversen som ny makker. – I sidste sæson og denne sæsons World Cups og EM roede Morten Graversen sammen med Casper Pretzmann, men parret formåede ikke rigtigt at få power i båden og vise en tilstrækkelig fremgang. Derfor besluttede vi efter EM, at vi var nødt til at prøve en ny konstellation, så vi satte Morten og René sammen. Begge er gået dedikerede ind i opgaven, og under træningslejren har de vist så gode takter, at en A-finale til VM bestemt ikke vil være urealistisk, siger Lars Robl. Når det handler om Emma Aastrand Jørgensen, så forventer Lars Robl og trænerteamet, at hun når A-finalerne på begge olympiske distancer, 200 og 500 meter enerkajak, og forhåbentlig tager en medalje eller måske to. – Efter træningslejren er Emma, hvor hun skal være. Hun er virkelig godt roende, så både trænerteamet og jeg selv tror på, at hun kan tage medalje, siger han. Sidste båd, som kommer i konkurrence til VM, er damernes firerkajak med Julie Frølund Funch, Pernille Knudsen, Line Langelund Eriksen og Bolette Nyvang Iversen. – Top 12 vil være acceptabelt, men målsætningen er en A-finale over den olympiske 500 meter. Det tror vi er realistisk, for pigerne har vist pæn fremgang den seneste sæson og specielt i perioden efter EM. Samtidig er båden stadig under udvikling, så jeg er overbevist om, at vi kan skabe yderligere udvikling og fremgang næste år. Specielt nu, hvor kvartetten er samlet i Bagsværd efter, at Line er flyttet til København fra Silkeborg, siger Lars Robl. Ud over de primære og olympiske distancer, stiller Julie Frølund Funch og Pernille Knudsen også op i 1.000 meter toerkajak med håb om en A-finale, mens Emma Aastrand Jørgensen og René Holten Poulsen runder VM af med de klassiske 5.000 meter-finaler i enerkajak. Det danske landshold og løb: Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub, K1 200, 500, 5000 Julie Frølund Funch, Vallensbæk Kano og Kajak Club, K4 500, K2 1000, Pernille B. Knudsen, Maribo Kajakklub, K4 500, K2 1000 Line Langelund Eriksen, Silkeborg Kajakklub, K4 500 Bolette Nyvang Iversen, Hellerup Kajakklub, K4 500 René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub, K1 1000, 5000, K2 1000 Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub, K2 1000 Resultater: http://timetable.canoesprintportugal.com/home?gmt=2&gmt2=-120 Livestream: https://www.canoeicf.com/
Kom og hør mere/ drøft DKF’s budget 2019 Årmødet 2018 besluttede at flytte afholdelsen af vores årlige møde fra forår til efterår for at give medlemmerne bedre muligheder for indflydelse. Derfor inviterer vi nu klubberne til et ekstra “mini-årsmøde” i øst og vest, hvor DKF’s bestyrelse præsenterer og drøfter budget 2019 med klubberne. Vi har lagt datoerne fast, så de kan komme i kalenderen. Det bliver 12. november vest for Storebælt 19. november øst for Storebælt. Har du forslag til emner, som skal tages op på mødet, eller vil du lægge hus til arrangementet, så kontakt os på dkf@kano-kajak.dk. Vi opfordrer alle klubber til at deltage med 2 personer. Dagsorden tilpasses med eventuelle input fra deltagerne. Velkomst Aktuel orientering / prioriteringsdebat: miljø, uddannelse, landshold, selvorganiserede. Hvad skal DKF prioritere – og hvad kan der tilføjes fremtiden? Udgangspunkt i budget skitse for 2019 Hvilke aktiviteter skal sættes i gang? (Kajakpolo, Kaproning for børn / voksne / master, Havkajak for børn & unge, Uddannelse Netværk, Støttemuligheder / samarbejde klub- forbund og klub-klub Hvad ønsker klubberne fra forbund / Hvad savner I, at DKF gør for jer? Eventuelt Kommer snart i shoppen.
Mesterlige Mads tog sin fjerde titel I weekenden satte 22-årige Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub en tyk streg under, at han er Danmarks ubestridt største navn på maratondistancen i kajak. Under de danske mesterskaber på Bagsværd Sø imponerede den unge Silkeborg-roer ved at tage sit fjerde mesterskab på stribe i seniorernes enerkajak og dermed give sig selv den perfekte optakt til VM i Portugal i september. Mads Brandt Pedersen blev en suveræn danmarksmester og fik på præmieskamlen følgeskab af ny sølv- og bronzevinder i skikkelse af klubkammeraterne Nicolai Winther og Jonathan Dagnæs. Jonathan Dagnæs vekslede siden bronze til guld, da han genvandt mesterskabet i toerkajak sammen med klubkammeraten Søren Maretti i et tæt toer-løb, hvor tre både til det sidste kæmpede med om titlen. Her blev Mads Brandt Pedersen sølvvinder sammen med Nicolai Mørcke fra Lyngby Kanoklub. Parret var 20 sekunder fra guldvinderne, men blot et sekund hurtigere end Rasmus Brandenhoff Lind og Tommas Nielsen fra Vallensbæk Kano og Kajak Club på tredjepladsen. Hos herrejunior lå presset og favoritværdigheden tungt på den nykårede EM-sølvvinder Thorbjørn Rask fra Silkeborg Kajakklub. Sammen med Mads Brandt Pedersen er han forhåndsudtaget til VM, og ved DM levede han flot op til favoritværdigheden ved at blive ny dansk mester med en knusende sikker sejr over sidste års mester, Nikolai Thomsen fra Marselisborg Kano og Kajak Club og med den tredobbelte junioreuropamester på 1.000 meter, Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub, på tredjepladsen. Sidstnævnte, der deltog i sit første DM på maratondistancen, havde sølvet indenfor rækkevidde, men var uheldig at miste sit ror i slutfasen. Trods uheldet valgte Rasmus Knudsen at gennemføre og blev belønnet med DM-bronzen. I toerkajak tog Thorbjørn Rask guldet sammen med Nikolai Thomsen. Her stillede Rasmus Knudsen også til start, men udgik sammen med vinderen af U16-løbet, fætteren Philip Knudsen. Hos damerne skulle der findes ny mester i enerkajak, hvor Henriette Engel Hansen fra 361 Kano og Kajakklub ikke stillede op for at forsvare sidste års mesterskab. I stedet blev sidste års sølvvinder, Emilie Rosenkilde fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub, ny dansk mester. Hun var næsten to minutter hurtigere end Emma Bock fra Hellerup Kajakklub på andenpladsen, mens Frederikke Maretti fra Silkeborg Kajakklub var et lille halvt minut efter sølvvinderen på tredjepladsen. I toerkajak var kun to både til start, og her forsvarede Henriette Engel Hansen derimod sit mesterskab sammen med klubkammeraten Ida Hugod. Her gik sølvet til Emilie Rosenkilde og Emma Bock. Hos damejunior blev Lærke Petersen fra Nibe Roklub ny dansk mester i enerkajak, og Nibe-roeren tog også bronze i toerkajak sammen med Sofia Bryde fra Hellerup Kajakklub. I toerkajak blev Frederikke Hauge Matthiesen fra Lyngby Kanoklub ny dansk mester sammen med Mathilde Roed fra Køge Kajakklub. Sølvet gik til Julie Borup Olsen fra Sorø Kajakklub sammen med Karoline Bergendorf fra Kajakklubben Esrum Sø. Løb og resultater: http://dk.youpaddle.org/events/2018-08/dm-maraton-2018/