Andethold tæt på finale

Andethold tæt på finale Firerkajakkens andethold hos damerne lykkedes med at komme videre til semifinalen på 200 meter. Her var Emilie Petersen, Nanna Aagaard, Maja Rosenkrands Irgens og Katrine G. Christensen meget tæt på en World Cup finale med en fjerdeplads. Kun de tre bedste gik videre, og det Ungarn, Polen og Tyrkiet.

Holten slog Hoff i dansk-tysk topmøde på 500 meter

Holten slog Hoff i dansk-tysk topmøde på 500 meter Tyske Max Hoff har sin styrke på 1.000 meter enerkajak, hvor den regerende europamester slog danske René Holten Poulsen, EM-sølvvinder, i formiddagens indledende heat ved World Cup på Bagsværd Sø. Holten Poulsen vandt senere sin semifinale og er klar til lørdagens finale. De to verdensstjerner krydsede så om eftermiddagen klinger på den halve distance, hvor danskeren er regerende verdensmester, og her var det danskerens tur til at sætte sin tyske rival på plads og sikre den direkte billet til søndagens finale, mens Hoff må ud i en semifinale. Finalen ros søndag klokken 10.07.

Pilo treer på 500 meter

Pilo treer på 500 meter Orion Pilo fra Maribo måtte i første af tre indledende heat på 500 meter enerkajak ud i en gammeldags start, da elektronikken drillede på de automatiske startblokke ved World Cup på Bagsværd Sø. Det rystede dog ikke danskeren, der roede uimponeret og kom videre til semifinalen efter en tredjeplads. Jacob Clear fra Australien vandt og gik direkte i søndagens finale.

Dame-firer i World Cup finale på 200 meter

Dame-firer i World Cup finale på 200 meter Med en andenplads i indledende heat gik den danske dame-firer med Henriette Engel Hansen, 361, Emma Aastrand Jørgensen, Maribo, Ida Villumsen, 361 og Amalie Thomsen, Limfjorden direkte i søndagens finale på 200 meter ved World Cup på Bagsværd Sø. Vinder blev Kina. Finalen ros søndag klokken 13.05.

Herre-firer fik sjetteplads

Herre-firer fik sjetteplads En sjetteplads ud af de syv både i semifinalen. Det blev facit for den danske firerkajak for herrer på 1.000 meter, og dermed er Silkeborg-roerne Morten Graversen, Casper Pretzmann, Jeppe Jensby samt Limfjordens Jesper Beer ude af World Cup konkurrencen på Bagsværd Sø. Vinder blev Kina.