Pilo og Madsen i B-finale
Erfaringen mod de tunge drenge på internationalt senior topniveau, manglede tydeligt for de unge talenter Orion Pilo fra Maribo og Lasse Bro Madsen fra Vallensbæk i semifinalen i 500 meter toerkajak ved World Cup i Ungarn. Efter sejren i indledende heat, måtte de unge danskere "nøjes" med femtepladsen i semifinalen, og dermed blev det til en B-finale søndag. – Overordnet synes jeg, at drengene gjorde en god figur i begge løb. De viser, at de vil frem, men de mangler lige lidt erfaring på internationalt seniorniveau. Men det skal nok komme, siger DKF´s sportschef, Bo Vestergaard. Løbet var det sidste for danskerne fredag, hvor det blev til fire A-finaler og to B-finaler. – Det har bestemt været en god første dag her i Ungarn, smiler Bo Vestergaard. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tilmeld dig DKF's nyhedsbrev – så ved du hvad der sker. LINK