Søg om førstehjælpkursus i din klub

DKF og DFfR har i fællesskab fået rigtig mange penge af TrygFonden til at afvikle gratis førstehjælpskurser i danske ro-og kajakklubber. Måske har I allerede hørt det. Ellers kan I læse pressemeddelelsen her. Læs også om det første kursus her. Vil I lægge hus til et førstehjælpskursus med 16 deltagere? I får mulighed for at sende op til 6 klubmedlemmer gratis på kursus. Naboklubber fra roning og kajak skal også tilbydes pladser. Hvornår? I bestemmer selv datoen. Kurset skal afvikles i 2018. Kurset varer 8 timer.   Forplejning I bestemmer selv, om DKF skal løse opgaven med forplejning til de 16 deltagere eller om I selv ønsker at løse den. Både En del af kurset er også, at I skal prøve at lave førstehjælp i bådene. Derfor har vi behov for, at I stiller med både som deltagerne kan øve sig på. Bådene skal ikke på vandet, men klodses op eller ligge på bukke.   Næste skridt Hvis I har mod på opgaven bedes I udfylde denne formular. De klubber der kommer i betragtning i første runde får direkte besked og skal indgå en aftale med DKF om afviklingen af kurset.    Deadline Første ansøgningsrunde slutter den 15/2 hvorefter klubberne vil få besked. 

Indkaldelse af kandidater til ungdoms OL.

Indkaldelse af kandidater til ungdoms OL Udtagelse til kvalifikationsstævne forud for Youth Olympic Games Buenos Aires Den Internationale Olympiske Komité er vært for ungdoms-OL i Buenos Aires 6.-18. oktober 2018. ICF afvikler kvalifikationsstævne inklusiv international træningslejr 6.-15. april 2018 i Barcelona. DKF har mulighed for at tilmelde 2 mænd og 2 kvinder i kano og 2 mænd og 2 kvinder i kajak, totalt 8 personer. Kandidater skal være født mellem 1/1 2002 og 31/12 2003. Læs mere

Holbæk Kajakklub fik de første puljemidler i 2018

Første klub til at modtage puljemidler i 2018 blev Holbæk Kajakklub. Klubben har et ønske om at kunne tilbyde såvel nye som eksisterende medlemmer mulighed for at benytte sig af flere bådtyper – HAV / TUR / KANO  og surfski og SUP. Men savner et boozt på instruktørsiden for at komme rigtigt igang. DKF yder puljemidler til projektet, idet vi vurderer, at projektet  1) vil give varige resultater, og 2) understøtter DKF’s strategi om at forbedre færdighederne hos bredden. Du kan søge puljemidler til din klub her. LINK

Skal der bygges i 2018?

Danmarks Idrætsforbund (DIF) yder rentefri lån til klubber, der er medlem af Dansk Kano og Kajak Forbund. DIF giver lån til nybyggeri, udvidelse, modernisering samt væsentlige reparationsarbejder og energibesparende foranstaltninger til klubhuse og lignende samt til faste anlæg af forskellig art. Maksimalt 125.000 kroner Klubben kan som maksimum låne 125.000 kroner. Lånene er rentefrie og afdrages i løbet af fem år med lige store halvårlige afdrag. Søg før du bygger Husk at søge om lån, inden projektets sættes i gang. Send eventuelle tegninger og beskrivelser med låneansøgningen, der også skal indeholde foreningens sidste regnskab og love. Hvis foreningen melder sig ud af sit specialforbund, skal restgælden betales med det samme. Kontakt Danmarks Idrætsforbund, DIF HR og Administration Idrættens Hus 2605 Brøndby Send ansøgning til DIF Hent ansøgningsskema som pdf: Rentefrit lån

Intet gebyr for frivilligt sundhedspersonale i foreningerne

Læger, tandlæger, fysioterapeuter og andet sundhedsfolk skal som udgangspunkt fremover betale et gebyr for registrering, hvis de bijobber. Men det skal ikke gælde frivilligt arbejde i idrætsforeninger. DIF tog derfor straks kontakt til Sundhedsministeriet, efter at sagen kom frem. Tilbagemeldingen fra Sundhedsministeren var, at det på ingen måde er intentionen, at det frivillige foreningsliv skal rammes af den nye lov. Derfor indkalder ministeriet meget snart de relevante parter på området, blandt andet DIF, for at vende alle hjørner og sikre, at det frivillige foreningsliv ikke får problemer på grund af den nye lov. Ministeriet er – efter ønske fra DIF – allerede kommet med en udmelding på sin hjemmeside, hvor de bekræfter, at frivilligt sundhedspersonale i foreningsidrætten ikke skal betale gebyr. Der bliver nu arbejdet med to principper: 1) Hvis man fungerer som frivillig, ulønnet sundhedspersonale i en forening, så skal man ikke betale gebyr. 2) I forhold til dem, der får betaling for at fungere som sundhedspersonale i en forening, vil man indføre en passende bagatelgrænse, så man ikke skal betale gebyr, fordi man får et mindre honorar e.l.. Samtidig vil ministeriet sikre, at selve registreringen gøres enkel og ubureaukratisk. Udmeldingen fra ministeriet kan læses her: https://stps.dk/da/nyheder/2018/frivillige-sundhedspersoner-skal-ikke-betale-gebyr/