Tiden var heller ikke med Jensen og Lundberg

Tiden var heller ikke med Jensen og Lundberg Som det var tilfældet i herrejunior toerkajak, var tiden heller ikke med de to Esrum-roere Frederik F. Jensen og Anders Lundberg i U23 semifinalen i 1.000 meter toerkajak ved U-VM i Portugal. Som Søren Maretti og Emil Skovgaard sluttede Esrum-duoen på en ottendeplads, som kunne give en B-finale på tid, men tiden rakte ikke til finaledeltagelse.

Ottendeplads rakte ikke til B-finale

Ottendeplads rakte ikke til B-finale Med en ottendeplads i semifinalen skulle Sikeborg-duoen Søren Maretti og Emil Skovgaard håbe på bedste tid for at få en plads i lørdagens B-finale i 1.000 meter toerkajak hos juniorerne ved U-VM i Portugal. Men konkurrenterne i den anden semifinale var hurtigere end danskerne, der dermed missede B-finalen.

Lige ved og næsten for Graversen

Lige ved og næsten for Graversen Med en tredjeplads i semifinalen blev det lige ved og næsten for Silkeborgs Morten Graversen, der lørdag i stedet skal kæmpe om placeringer i B-finalen i 1.000 meter enerkajak for U23 ved U-VM i Portugal. Vinder blev spanske Roi Rodriguez foran tjekken Tomas Vesely. Sidstnævnte kæntrede sidste år i klar vinderposition i juniorløbet, hvor Morten Graversen fik sølv. Nu står tjekken altså til at få revanche i U23 klassen, mens Morten Graversen altså må nøjes med en B-finale, der ros lørdag klokken 10.59.

Suveræn semifinale sender Dagnæs i VM-finale

Suveræn semifinale sender Dagnæs i VM-finale Jonathan Dagnæs fra Silkeborg sikrede Danmark den anden VM-finale ved U-VM i Portugal, da han med en suveræn semifinale sluttede på andenpladsen efter ungarske Bálint Kopasz i 1.000 meter enerkajak for juniorer. Bálint Kopasz kom fra start som skudt ud af en raket, men Silkeborg-roeren holdt snor i ungareren, og midtvejs lå de to side om side. Med 250 meter tilbage rykkede Dagnæs forbi og syntes på vej mod sejren, men Kopasz angreb tilbage, og det blev derfor til ungarsk sejr foran en flot kæmpende dansker. Med til finalen, som ros lørdag klokken 10.32, kom også tredjepladsen, der gik til letten Aldis Vilde.

Damefirer må ud i semifinale

Damefirer må ud i semifinale I en særdeles tæt afslutning blev det Canada, der roede i mål på den finalegivende tredjeplads i knivskarp konkurrence med Rusland og Danmark i indledende heat for U23 damernes firerkajak ved U-VM i Portugal. Med femtepladsen skal Emilie Petersen, Maribo, Maja Rosenkrands Irgens, Sorø, Nanna Aagaard, Silkeborg og Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg, gennem en semifinale i aften klokken 19.14 i forsøget på at nå lørdagens VM-finale. Her er altså Canada med, men også vinderen Tyskland og nummer to fra Spanien. Damefirer løbet sluttede torsdagens indledende heats. I eftermiddag fra klokken 16.48 fortsættes med semifinaler.