Årsregnskab 2020

Året 2020 vil blive husket som anderledes på en lang række punkter. Således også for Dansk Kano og Kajak Forbund. Samlet set blev omsætningen på 18,9 mio. kr. Det er ca. 92 % af det budgetterede og 90 % af, hvad der blev realiseret i 2019. Det økonomiske resultat for året er 1,4 mio. kr. i overskud. tilbagegang i indtægter, der primært kommer fra aktiviteter, som fandt sted i 2020.   Den vigtigste bundlinje for et idrætsforbund er ikke den økonomiske, men den aktivitetsmæssige. Det positive økonomiske resultat skal ses på en mindre positiv aktivitetsmæssig baggrund. Aktiviteterne havde tilsammen omkostninger for 8,8 mio. kr. mod et budget på 11,5 mio. kr., svarende til kun 77 % af det budgetterede og 70 % af niveauet fra 2019. Dele af dette område indeholder også lønninger, så faldet i aktivitetsomkostninger (i realiteten = aktiviteter afviklet) er højere end det fremgår af disse procenter.   Som organisation er det dog mindre graverende. Vores klubledelser tog samfundsansvar og løb spidsrod mellem myndighedernes anbefalinger og lovkrav, og fandt den fine balancen mellem folkesundhed, fællesskab og idræt. Som forbund valgte vi, at ”one size fits all” ikke kunne bruges i vores klubber. Vi var derfor i telefonisk dialog med alle 200 foreninger for at understøtte bestyrelserne i deres mange nye opgaver og beslutninger. Det gav et godt indblik i klubbernes konkrete udfordringer. En håndbåren videndeling, hvor klubber kunne kobles til andre klubber, der havde fundet løsninger.   Mange af vores klubber kunne hurtigt komme i gang med at virke på de nye vilkår. DKF iværksatte “Du må gerne kampagne” på de sociale medier hen over forsommeren. Gennem humor og konkrete anvisninger satte vi fokus på det, der var tilladt. Så mange og særligt de lokale aktiviteter blev afviklet. Trods mange udfordringer med at få de nye medlemmer i gang lykkedes det også for mange og mens dansk idræt i 2020 mistede 4% af medlemmerne kunne DKF næsten holde skindet på næsen med en tilbagegang på 0,9998%   Mandag den 12. april kl. 18 præsenteres regnskabet på et webinar. Det er fri adgang til at deltage. https://meet.google.com/kdn-csan-esi   Se regnskabet: https://drive.google.com/file/d/1aIb6-QP_gydnPKhSpTrBArx-nJC6deVA/view?usp=sharing

Kano, kajak og SUP oplever fremgang for 19. år i træk

I et år, hvor corona har presset foreningslivet i hele Danmark, har kano og kajakklubber formået at fastholde og tiltrække nye medlemmer, så der er medlemsfremgang for 19. år i træk. Flere og flere danskere dyrker motion i naturen, og med søer, hav og åer rundt i landet er Danmark i den grad også et blåt land. Selv i et år, hvor foreninger har skulle tilvænne sig forsamlingsloft og skiftende restriktioner, så er det samlede medlemstal nu steget til 31.383 medlemmer fra 31.236 sidste år. At medlemstallet stiger igen i år afspejler det store stykke arbejde som frivillige i klubberne har gjort det seneste år for at fastholde foreningsfællesskabet og glæden ved en tur på vandet. 60+ og kvinder stiger markant Kigger man ind i tallene, kan man se, at der er et fald på 58 medlemmer blandt mænd, mens der til gengæld er kommet 205 nye kvinder. En stigning der også var en tendens i 2019, hvor kvinderne også stod for størstedelen af fremgangen. Kigger man ind i de forskellige aldersgrupper, så er det primært 60+ der står for en rigtig stor fremgang. Her er der kommet 826 nye medlemmer i kano og kajakklubberne. Modsat er der sket et stort frafald i aldersgruppen 19-39. Her er der kommet 399 færre medlemmer. De generelle medlemstal i idrætten 2020 var et hårdt år for landets idrætsforeninger, hvor tomme faciliteter, omklædningsrum og baner har givet svære betingelser for medlemmer og frivillige. Det afspejler sig også i de samlede medlemstal fra DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF), der viser et samlet medlemstal på 2.216.675, hvilket er et fald på 89.613 medlemmer på et år. Du kan finde medlemstallene på www.dif.dk/medlemstal

U23 kandidater til U23 iagttagelses- og trænings event 2021

På grund af aflysning af Copenhagen Spring Regatta 2021 arbejder Dansk Kano og Kajak Forbund på at arrangere en U23 iagttagelses- og træningsevent, i weekenden den 8. og 9. maj, som start på sæsonen 2021 for de U23 (evt. få seniorer) der ikke er bliver udtaget til Senior World Cup.   [embeddoc url=”https://www.kano-kajak.dk/wp-content/uploads/2021/04/U23-Kandidater-iagttagelses-event-2021.pdf” download=”all” viewer=”google”]    

U18 kandidater til Silkeborg Spring Regatta 2021

På grund af aflysning af Copenhagen Spring Regatta 2021 inviterer Dansk Kano og Kajak Forbund i samarbejde med Silkeborg Kajakklub til sæsonstart for U18 ved Silkeborg Spring Regatta den 24. og 25. april på Silkeborg Langsø. Se den specifikke indbydelse for: discipliner, tilmelding, corona restriktioner, mm.: https://www.silkeborg-kajakklub.dk/n/invitation-til-silkeborg-spring-regatta-2021   [embeddoc url=”https://www.kano-kajak.dk/wp-content/uploads/2021/04/U18-Kandidater-SSR-2021.pdf” download=”all” viewer=”google”]