Hverv og vind

Vi søger Tour de Gudenå ambassadører, der vil hjælpe os med at hverve deltagere til Tour de Gudenå 2016. Vi skal nemlig gøre Tour de Gudenå til den danske kano- og kajakbegivenhed i 2016 med flest deltagere. Vi har god brug for dit arbejde, dine idéer og støtte. Kontakt Lisbet på 2960 41 57 og aftal nærmere, hvis du har lyst til at være TdG Ambassadør. Her et par idéer til, hvad en ambassadør kan gøre: sætte TdG-plakater op dele facebook-opslag om Tour de Gudenå Give tips på facebook – om hvordan man forbereder sig til Tour de Gudenå (Facebook-redaktør) Facebook-challenge: Hvis du tilmelder dig inden 14 dage, så giver jeg xxxx. Oprette en tdg-træningsgruppe Holde orienteringsmøde om TdG (også i andre klubber) Arrangere fælles transport Opfordre andre til at tilmelde sig Nyhedsbrevet. Hvad har du brug for? Kontakt Lisbet på 2960 4157 og fortæl, hvad du har brug for af plakater mm. Deltag i konkurrencerne For at deltage i konkurrencerne om ambassadørpræmierne, så skal du senest den 29. august sende en liste til Lisbet på lp@kano-kajak.dk med navne på de deltagere, som du har hvervet. Du må gerne tilmelde deltagere af flere omgange. Skriv i mailen ved tilmelding, at du er ambassadør. Alle ambassadører, der kan hverve 6 medlemmer får en gratis billet til løbet. Derudover er der følgende præmier: hverver du mere end 10 deltagere, så får du 1 ambassadør t-shirt 20 deltagere = 1 ambassadør t-shirt og vest De tre ambassadører, der får flest til at deltage (pr 29/8) vinder et gavekort til en overnatning på hotel under løbet. Alle ambassadører er med i en lodtrækning, hvor der er et gavekort på en overnatning på hotel under løbet på højkant.   Glæd dig til Tour de Gudenå 2016

Guld i Racice

René Holten tager guld på 500 meter Efter gårsdagens bronze på den olympiske 1.000 meter enerkajak, fulgte den regerende og dobbelte verdensmester på den halve distance, René Holten Poulsen fra Maribo op søndag formiddag ved at vinde guldet ved World Cup i Racice. Og guldet blev roet hjem med en overlegen sejr. Allerede efter 150 meter tog danskeren føringen og udbyggede den løbet igennem. På andenpladsen kom overraskende serberen Vladimir  Torubarov, mens bronzen gik til Adam Van Koeverden fra Canada.

Firerkajak forbedrer sig

Firerkajak fik en fjerdeplads   Efter den flotte bronze i enerkajakken var Maribo-roeren Emma Aastrand Jørgensen små tre kvarter efter tilbage på vandet i Racice til sin anden World Cup finale – i firerkjakken sammen med Amalie Thomsen fra Limfjorden samt Ida Villumsen og Henriette Engel hansen fra 361. Kvartetten indledte OL-sæsonen med en sjetteplads ved World Cup i Duisburg for en uge siden, og den placering blev forbedret med to pladser i Racice. Danskerne lå midtvejs i løbet på femte-sjettepladsen, men roede sig op på de sidste 200 meter. Guldet gik til Tyskland foran Ukraine og New Zealand.

World Cup bronze i Racice

Emmas finaledag begyndte med World Cup bronze   Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo er til formiddag med i hele to World Cup finaler i Racice, begge på den olympiske 500 meter. Den første finale var i enerkajak, hvor hun vekslede sidste uges syvendeplads i Duisburg med en bronzemedalje i Racice, hendes første seniormedalje i enerkajak. Maribo-roeren fik et godt løb, hvor hun midtvejs lå på fjerdepladsen, men med en fantastisk finish kun var centimeter fra at nappe sølvet fra kinesiske Yu Zhou. Vinder blev Inna Osipneko fra Azerbajsjan. Om små tre kvarter gælder det så finalen i firerkajakken sammen med Amalie Thomsen, Limfjorden samt Ida Villumsen og Henriette Engel Hansen fra 361.

Iskold René Holten kom i mål på sidsteplads   René Holten Poulsen fra Maribo var iskold, da han i eftermiddagens semifinale i 1.000 meter toerkajak kom i mål på sidstepladsen sammen med sin klubkammerat Nils Boe. Makkerparret lå ellers godt fremme og roede et godt løb frem til 750 meter, hvor de lå på en fjerdeplads, men da de ikke følte, at de kunne ro sig frem til de tre finalegivende placeringer, valgte de at ro baglæns på de sidste 250 meter til en sidsteplads og dermed exit fra toerkonkurrencen. Kalkylen var helt bevidst. Det var kun A-finalen, der talte for René og Nils. Var de kommet i en B-finale gennem en placering fra 4-6, ville det medføre, at de skulle i konkurrence kun 40 minutter før Renés finale på 1.000 meter. Det ville ikke give mening og fuldstændig ødelægge Renés forberedelser, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard. I stedet for to finaler, bliver det altså ved enerfinalen for René Holten Poulsen. Finalen ros klokken 11.17, hvor han foruden Max Hoff skal op imod andre favoritter som hjemmebanehåbet Josef Dostal og Adam Van Koeverden fra Canada. Outsidere er Belgiens unge håb Artuur Peters og Serbiens Dejan Pajic. Lørdag byder også på en World Cup finale til Danmark hos kvinderne. I 1.000 meter enerkajak lykkedes det for den unge U23-roer Maja Rosenkrands Irgens fra Sorø at vinde sin semifinale og dermed sikre sig adgang til finalen, der ros klokken 11.03. Jeg havde troen på Maja, så det var flot, at hun viste flaget og roede sig i finalen, siger Bo Vestergaard. Samme Maja Rosenkrands Irgens skal også ud i en B-finale i toerkajak over 500 meter sammen med Emilie Ahmt Petersen, Maribo. En B-finale blev det også til for Emilie Ahmt Petersen i 1.000 meter enerkajak. Desuden blev det til C-finaler for U23-roerne Pernille Knudsen, Maribo i 200 meter enerkajak og til Morten Graversen i 1.000 meter enerkajak.       Lørdagens World Cup program for danskerne   Finaleafsnit 9.37 – DK1 B-finale 1.000 m – Emilie Ahmt Petersen, Maribo 9.44 – HK1 C-finale 1.000 m – Morten Graversen, Silkeborg 10.17 – DK2 B-finale 500 m – Maja Rosenkrands Irgens, Sorø, Emilie Ahmt Petersen, Maribo 10.35 – DK1 C-finale 200 m – Pernille Knudsen, Maribo 11.03 – DK1 A-finale 1.000 m – Maja Rosenkrands Irgens, Sorø 11.17 – HK1 A-finale 1.000 m – René Holten Poulsen, Maribo   Indledende heats 14.25 HK1 200 m – William Hansen, Sorø 15.04 DK1 500 m – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo 15.16 DK1 500 m – Pernille Knudsen, Maribo 16.02 HK4 1.000 m – Tommas Ehlers Nielsen, Vallensbæk, Mads Brandt Pedersen, Silkeborg, Anders Lundberg, Esrum, Casper Pretzmann, Silkeborg. 16.21 DK4 500 m – Emma Aastrand Jørgen, maribo, Amalie Thomsen, Limfjorden, Ida Villumsen, 361, Henriette Engel Hansen, 361 16.57 HK1 500 m – René Holten Poulsen, Maribo       Semifinaler 17.30> HK1 200 m 18.13> DK1 500 m 18.51 HK4 1.000 m 19.05 DK4 500 m 19.23> HK1 500 m   Resultater http://www.canoeracice.com/en/race/start-list Live stream http://www.canoeicf.com/event/2016-icf-canoe-sprint-world-cup-2