René Holten i VM-finale

René Holten rejste sig ovenpå diskvalifikation og er i VM-finale Kun små fire timer efter en af karrierens største skuffelser, diskvalifikationen i toerkajak sammen med klubkammeraten Nils Boe, rejste Maribos René Holten Poulsen sig i semifinalen i 1.000 meter enerkajak, hvor han med en sejr sikrede sig den forventede adgang til lørdagens VM-finale i Milano. I semifinalen mødte han blandt andre belgiske Artuur Peters, der i indledende heat havde slået VM-favoritten Max Hoff fra Tyskland, men René Holten Poulsen gav ikke ved dørene og kontrollerede løbet fra start til slut. Peters måtte nøjes med tredjepladsen, mens den anden finalebillet gik til toeren, australske Murray Stewart. – Sejren fortæller noget om René´s mentale styrke og evne til at løfte sig til opgaven. Det er flot at komme tilbage på den måde efter den store skuffelse i toerkajakken. Nu er han så tilbage, hvor han skal være, og det lover godt før lørdagens VM-finale, sagde dansk kano og Kajak Forbunds sportschef Bo Vestergaard. VM-finalen ros lørdag klokken 10.52.

Diskvalifikation står ved magt

Dansk protest over diskvalifikation blev afvist Dommerjuryen ved VM i kajak i Milano afviste den danske protest over diskvalifikationen af toerkajakken med Maribo-roerne René Holten Poulsen og Nils Boe. Toerkajakken blev diskvalificeret på den olympiske 1.000 meter for to tyvstarter og er derfor ude af VM.  

Liv og Sofie i B-finale

B-finale til toerkano Med en sjetteplads i semifinalen – den samme placering som i indledende – lykkedes det for for Liv Obel fra 361 og Sofie Aastrand Jørgensen fra Maribo at ro sig i B-finalen i damernes toerkano over 500 meter ved VM i Milano. – Det var en rigtig god præstation af pigerne, så de er meget glade lige nu, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard.

Protest mod diskvalifikation

Dansk protest mod diskvalifikation af toerkajak Umiddelbart efter diskvalifikationen for to tyvstarter af den danske toerkajak med Maribos René Holten Poulsen og Nils Boe ved VM i kajak i Milano, nedlagde Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef Bo Vestergaard en protest over startdommerens kendelse. – Vi mener, der burde været givet flere advarsler i forbindelse med tyvstarterne, for ved den anden tyvstart lavede mindst tre både en fejlstart. Derfor burde flere både være diskvalificeret, siger Bo Vestergaard. I udgangspunktet er det kun startdommeren, der har adgang til at se videooptagelser fra de to tyvstarter, men Bo Vestergaard håber, at den danske protest kan få dommerjuryen til at træffe beslutning om at frigive videoerne så alle kan se, om kendelsen er korrekt. – Indtil vi får svar på vores protest, står kendelsen fast. Det er selvfølgelig en kæmpe skuffelse, ikke mindst for René og Nils, der er utroligt kede af det, siger Bo Vestergaard. Skulle kendelsen komme til at stå endegyldight fast, så er alt OL-håb trods alt ikke ude for de to klubkammerater. Til maj næste år afvikles en europæisk kvalifikation i Duisburg, hvor der er en enkelt OL-billet på spil i herrernes toerkajak.

Toerkajak ude af VM

René Holten Poulsen og Nils Boe diskvalificeret i toerkajak Det blev ved drømmen om dobbelt OL-kvalifikation for Maribos René Holten Poulsen ved VM i kajak i Milano. For efter en sikker semifinale i enerkajak tidligere på dagen, blev han diskvalificeret i toerkajakkens indledende heat på 1.000 meter sammen med klubkammeraten Nils Boe for to fejlstarter. Mere følger.