Begge juniorer i VM-finale i 200 meter enerkajak

Begge juniorer i VM-finale i 200 meter enerkajak Julie Frølund fra Vallensbæk, der tidligere på dagen blev verdensmester i firerkjakken, imponerede igen stort, da hun i semifinalen i 200 meter enerkajak for juniordamer satte sine konkurrenter til vægs og vandt en overlegen sejr, der sender hende i endnu en VM-finale søndag klokken 10.38 ved U-VM i portugal. Forinden viste Maribos Stas Magdych også sin høje klasse, da han i herrejunior semifinalen kom ind på andenpladsen efter spanske Gomez og dermed i VM-finalen, der ros søndag klokken 10.25.

Guld vakte glæde i den danske lejr

Guld vakte glæde i den danske lejr På forhånd havde Dansk Kano og Kajak Forbunds talentchef Finn Pape håbet på en dansk VM-medalje til damejuniorerne i firerkajakken ved U-VM i Portugal, men at Mette Gravesen, Silkeborg, Cathrine Rask, Silkeborg, Julie Frølund, Vallensbæk og Pernille Knudsen, Maribo, skulle komme til at stå øverst på sejrsskamlen, var lørdag formiddags glade overraskelse. – Selv om pigerne gik videre fra indledende og direkte i VM-finalen med hurtigste tid af alle, så følte jeg ikke, at vi var favoritter. Men pigerne levede på flotteste vis op til kvalifikationstiden og roede et godt disponeret og disciplineret løb, hvor de trak fra på de sidste 200 meter og kun blev presset en smule af russerne. På en skala fra 1-10 var præstationen til et 10-tal, ja faktisk mere, for de her piger har det med at sætte barren højere og højere for hvert løb og vokse med opgaven, sagde han. Formiddagens tre øvrige finaler med dansk deltagelse, to VM-finaler i herrejunior enerkajak og U23 damer firerkajak samt en B-finale i U23 herrer enerkajak, gav alle resultater, som man kunne forvente, mente Finn Pape. – Hos herrejunior var Silkeborgs Jonathan Dagnæs selv lidt skuffet over sin femteplads, men han roede, som vi havde aftalt, med et højt tempo fra start. Han forsøgte at hænge på de tre første, men han kom aldrig helt tæt på, og så er det marginalerne, der ikke er med ham i slutspurten, hvor den spanske roer lige får sin bådspids foran. Jeg synes, hans femteplads er flot, for bagefter kan vi ikke sige, at han kunne have gjort noget anderledes, sagde Finn Pape. Lærerig proces U23 damerne i firerkajakken med Emilie Petersen, Maribo, Maja Rosenkrands Irgens, Sorø, Nanna Aagaard, Silkeborg og Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg, sluttede syver, som også blev VM-facit sidste år i Ungarn. Et resultat, som både roere og Finn Pape var tilfreds med. – Pigerne syntes selv, at det var det bedste løb, de havde roet. Det var tæt mellem bådene 6-8, så resultatet skal nok ses som et udtryk for, at båden har fået de to unge Silkeborg-roere op i en klasse, hvor der skal bygges lidt mere fysik på. Det er en læreproces, som både trænere og roere kan tage med hjem fra VM og arbejde videre med derhjemme. For vi har helt klart noget at bygge videre på. Det kunne vi også se i B-finalen for U23 herrer, hvor Morten Graversen fra Silkeborg havde en god start og en god afslutning, men lige mangler lidt fysik til at sætte tempo midt i løbet. Det får man kun med mere træning og en god grundkondition, så derfor var hans tredjeplads nok et udmærket udtryk for hans nuværende niveau efter, at han er rykket op fra junior til U23 , sagde Finn Pape.

U23 firerkajak kopierede syvendeplads i VM-finale Som det var tilfældet ved sidste års VM i Ungarn, så sluttede den danske U23 damefirer i kajak igen på en syvendeplads i dette års VM-finale ved U-VM i Portugal. Kvartetten med Emilie Petersen, Maribo, Maja Rosenkrands Irgens, Sorø, Nanna Aagaard, Silkeborg og Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg, fik en langsom start og kom også for langt bagud, inden de, som i semifinalen, satte en spurt ind på sidste halvdel af løbets 500 meter. Men de forreste var for langt foran til at blive indhentet med Tyskland som ny verdensmester foran Rumænien. Finalen var formiddagens sidste med dansk deltagelse. I eftermiddag venter semifinaler på 200 meter enerkajak.

Stærk slutspurt gav tredjeplads til Graversen

Stærk slutspurt gav tredjeplads til Graversen Med 250 meter tilbage af 1.000 meter løbet, lå Silkeborgs Morten Graversen til en sekundær placering som nummer seks-syv, men på en fantastisk slutspurt rykkede han frem i feltet og sluttede på en fornem tredjeplads i B-finalen for U23 herrer enerkajak ved U-VM i Ungarn. Vinder af løbet blev Polens Martin Brzezinski.

Flot femteplads til Dagnæs i VM-finale

Flot femteplads til Dagnæs i VM-finale I et meget stærkt felt lykkedes det for Silkeborgs Jonathan Dagnæs at kæmpe sig til en flot femteplads i 1.000 meter finalen for herrejunior enerkajak ved U-VM i Portugal. Danskeren lå faktisk gennem det meste af løbet til en fjerdeplads, men på de sidste 10 meter pressede spanske Bermejo sig forbi danskeren. Kampen om VM-titlen blev et opgør mellem kroaten Novakovic og ungareren Kopasz. Sidstnævnte lå en bådlængde efter kroaten med 200 meter igen, men med et fantastisk temposkift rykkede Kopasz uimodståeligt forbi og sikrede sig guldet.