Miljøseminaret 2015

29 repræsentanter fra klubberne deltog i Rosports og DKF’s miljøseminar i Nyborg i weekenden den 23. – 24. januar. Temaerne var finansiering af klubhuse og fremtidig planlægning af havområder. Programmet bød på gåture, ansøgninger og hyggelig samvær om aftenen. Der blev blandt andet sendt flere ansøgninger til Friluftsrådet om udstyr, infotavle, shelters og meget mere. Hvis du vil være en del af netværket eller ønsker at få mere information om klub og miljø, så meld dig på miljønyhedsbrevet LINK

Gode fotografier fra klublivet efterlyses

Vi mangler ofte fotografier til brug på hjemmesiden, i nyhedsbreve ol. Så skulle du ligge inde med et enkelt eller 117 super fede digitale fotografier, som du vil dele med os, ville vi blive super glade. Vi mangler rigtigt meget fotografier fra klublivet generelt fx. arbejdsdagen i klubben, en kop kaffe på bænken efter træning, standerstrygningen, eller en løbetur med klubkammeraterne. Vi kunne også godt bruge flere billeder af aktiviteter på vandet, men ikke løb. Hvis du ligger inde med nogle billeder du vil dele med os, så send gerne disse til  dkf@kano-kajak.dk

Husk at indberette medlemstal

Medlemsregistreringen er snart slut, lørdag den 31. januar 2015 er sidste indberetningsdato for medlemstallene i 2014. Tallene har betydning for jeres tilskud fra kommunerne, jeres kontingent ved os, samt antal delegerede ved Årsmødet 2015. CFR, Centralt ForeningsRegister, har sendt mail ud i november og december, samt 2 remindere i januar 2015. Hvis ikke jeres klub har modtaget mail fra CFR, så kan det skyldes vi/i har forkerte oplysninger på formand og kasserer stående i vores klubadministrationssystem. Hvis dette er tilfælde, så bedes i kontakte CFR på info@medlemstal.dk, og fortælle i ikke har modtaget mail derfra. Derefter bedes i rette jeres kluboplysninger i DKF´s klubadministrationssystem. Disse to systemer taler desværre ikke sammen, hvorfor rettelser ved CFR ikke slår igennem i DKF´s klubadministrationssystem og omvendt. Mere information kan findes på medlemstal.dk  

Bliv medlem af Regattaforeningen og støt kajaksporten

Formålet med Regattaforeningen af 1965 er at sikre kano- og kajaksportens fremtid i Danmark, så fremtidens unge kan få lige så stor glæde og gavn af vores dejlige sport, som nuværende og tidligere generationer har haft. Når du tegner medlemskab af foreningen, støtter du dels nuværende og kommende unge roere, og dels kan du deltage i de arrangementer, som foreningen tilbyder sine medlemmer. Klik her og download opslag, som du kan hænge i klubhuset.

Status på kurser 2015

Arbejdet med at lægge kurser på website og i webshop skrider langsomt med sikkert fremad, men det tager lidt længere tid end forudset. Sidst på dagen idag – torsdag  den 22. januar forventes alle havkajakkurser at ligge i webshoppen og man vil således kunne bestille dem ved at gå direkte ind på www.kano-kajak.org/forside/webshop/.  I løbet i morgen formiddag – fredag den 23. januar – vil kalenderen være opdateret med havkajak kursusdatoer, beskrivelser samt links til webshoppen. Du vil således kunne søge i kalenderen og gå direkte derfra over i webshoppen og bestille. Først på tirsdag – den 27. januar – forventer vi at have kurser for Tur/kap-kajak lagt op. Vi glæder os til at se rigtigt mange af jer på vores kurser og arbejder på hurtigt at få informationen ud til jer.