DM maraton kano og kajak

EM-billetter på spil i Vallensbæk   Dansk Kano og Kajak Forbund har forhåndsudtaget seks kajakroere til EM maraton i Portugal om to uger, men weekendens DM i Vallensbæk kan føje flere navne til. Det siger sportschef Bo Vestergaard. – Under DM vil vi iagttage, om der er potentiale for at sende flere roere til Portugal, siger han. Blandt de forhåndsudtagne på damesiden er Henriette Engel Hansen fra 361, der for nylig vandt World Cup-guld i Belgien på den korte distance. Til DM skal hun forsøge at ro sig til et dansk mesterskab mod den ligeledes EM-klare Nybro-Furå-roer Emilie Rosenkilde, der vandt sølv efter Henriette i Belgien og den forsvarende danske mester, Annemia Pretzmann fra Silkeborg. Annemia Pretzmann og Henriette Engel Hansen danner også par i toerkajakken. – Det er en ny og interessant konstellation, som bliver spændende at iagttage, siger Bo Vestergaard. På herresiden stiller Silkeborgs Mads Brandt Pedersen også op for at forsvare sit mesterskab fra sidste år i Horsens. 285 kano- og kajakroere fra 36 klubber og fra U10 til masters stiller op til DM, der bliver arrangeret i et samarbejde mellem Vallensbæk Kano og Kajak Club og Dansk Kano og Kajak Forbund.

U18-23 Sprint udtagelser – Beograd

Den endelige udtagelse er foretaget.. Held og lykke til alle deltagerne. Holdet kan ses i dette link – klik her Teamleder og sportschef Bo Vestergaard Email: bo.vestergaard@kano-kajak.dk Telefon: 2777 1691 Talentchef Finn Pape Email: finn.pape@kano-kajak.dk Telefon: 3042 4433

Kajakpolo-succes

Skovshoved klar til flere store kajakpolo-stævner   Både det nye stadionanlæg på havnen og organisationen bag i Skovshoved Roklub fik mange roser fra deltagerne, internationale officials og publikum efter weekendens Europa Cup-stævne i kajakpolo. – Vores internationale kajakpolospillere og publikum var begejstrede for vores nye stadionanlæg, og vi var glade for at kunne prøve det af til et stort internationalt stævne. Det var første gang, det europæiske forbund, ECA, valgte Danmark som spillested for en af de tre årlige Europa Cup i kajakpolo, og vi har kun modtaget positive tilbagemeldinger for vores afvikling og faciliteter, siger formanden for Skovshoved Roklub, Peter Nielsen. Faktisk har de positive tilbagemeldinger kun givet Skovshoved Roklub endnu mere mod på at arrangere internationale stævner fra allerøverste hylde indenfor kajakpolo. – Nu skal vi lige have tid til at evaluere weekendens stævne, men helt overordnet gik det så godt, at vi også tror på, at vi kan løfte opgaven med at få et Champions Leauge-stævne  eller EM til Danmark og Skovshoved om nogle år. Vi har efterhånden fået god rutine med at afvikle store stævner. Gennem 10 år har vi arrangeret vores eget klubstævne, Skovshoved Canoepolo Open, og erfaringerne herfra var med til at gøre weekendens stævne til en succes, siger Peter Nielsen. Sportsligt var de danske kajakpololandshold også med til at promovere sporten på bedste vis. I konkurrence med den europæiske elite blev det til sølv for det danske herrelandshold efter stormagten Tyskland og til bronze for det danske B-landshold. Hos damerne endte Tyskland også øverst på podiet. Her sluttede Danmark på femtepladsen. Stævnet på Skovshoved Havn blev arrangeret i et samarbejde mellem Skovshoved Roklub og Dansk Kano og Kajak Forbund, og formanden for forbundet, Ole Tikjøb, havde også roser til Skovshoved Roklub. – De mange frivillige fra Skovshoved Roklub havde lavet et flot set-up for både spillere og publikum. De to dage bød på mange gode og spændende kampe, og for mig virker det oplagt at støtte Skovshoved Roklub med at få flere store stævner til Danmark, siger Ole Tikjøb.       Foto 1: Publikum kom helt tæt på spillet og spillerne på det nye kajakpolostadion på havnen i Skovshoved. Foto 2: Kampsituation fra opgøret mellem Danmark og Tyskland.  (Fotograf: Ernst Laursen)

Konverteringskursus SUP Instruktør

SUP er i voldsom vækst og mange klubber oplever mangel på instruktører. Er du DKF Instruktør kan du på dette kursus blive omskolet til at undervise i SUP og vi har fået to af Danmarks bedste instruktører, Tue Olesen og Vagn Sørensen til at stå for det. For at holde prisen absolut i bund kan du købe kurset “råt” for kun 750,- og tilkøbe overnatning og forplejning. Du kan tilmelde dig kurset på vores bookingsportal HER Der kommer også et tilbud til dig der er helt ny på SUP – eller bare ønsker at dygtiggøre dig. For mere information, kontakt gerne DKFs uddannelseskonsulent Casper Licht på cl@kano-kajak.dk