Søsportens Sikkerhedsråd: Slå alarm og vis din position med et enkelt tryk på mobilen

Er du en af dem, der benytter mobiltelefonen som sikkerhedslinen til land, når du er på vandet, så er der en ny app på vej til dig. Send alarm til Joint Rescue Coordination Centre Med blot et enkelt tryk i SejlSikkert SafeTrx appen, kan du slå alarm direkte til Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), der på din mobils GPS kan se, hvor du befinder dig. JRCC kan så begynde redningsaktionen det rigtige sted. Det sparer en ofte timelang eftersøgningsfase. Track din rute Udover at man kan slå alarm og opgive sin position med et enkelt tryk i appen, kan man også sætte appen til at afgive position med minut-intervaller, så bådens rute bliver tracket. Hvis en person falder i vandet, og båden bliver fundet tom, kan man via de løbende trackinger lokalisere stedet, hvor personen er faldet i og dermed indsnævre eftersøgningen markant. Du kan også indtaste din sejlrute og det forventede ankomsttidspunkt i havn. Ved ankomsttidspunktet modtager du en SMS, og hvis du ikke bekræfter, at du er i havn eller forsinket på din tur, sendes en SMS til en kontaktperson på land, som du selv har valgt. Svarer personen heller ikke, at du er i god behold, bliver JRCC automatisk alarmeret. Her kan de ud fra din sejlrute og løbende trackinger se, hvor de skal sætte eftersøgningen i gang. SejlSikkert SafeTrx appen præsenteres på Boat Show i Fredericia i slutningen af februar af SejlSikkert, som er et samarbejde mellem SøsportensSikkerhedsråd og TrygFonden.   Pendant til APP 112 I 2017 var der 419 redningsoperationer til søs, hvor JRCC vurderede, at der var fare for tab af liv eller førlighed. Antallet af øvrige assistancer i dansk farvand er markant højere. SejlSikkert SafeTrx appen er den maritime pendant til 1-1-2-appen, som er blevet brugt på land siden 2013. Her kan akutberedskabet f. eks. hurtigt sende en ambulance til et hjertestop på gaden, selvom indringeren ikke ved præcist, hvor han og hjertestoppatienten befinder sig. Her finder du APP’en SejlSikkert SafeTrx appen kan i løbet af foråret downloades gratis til iPhone og Android smartphones og kan bruges af alle, der færdes i de danske farvande. I Irland, England, Holland, Tyskland, Spanien, Finland, Norge, Cypern, Sydafrika og Australien har man allerede taget appen i brug.

Samarbejde med baglænsroere skal give bedre og flere naturoplevelser i klubben

DKF har i samarbejde med Dansk Forening for Rosport undersøgt, hvordan de forskellige klubber arbejder med naturaktiviteter, og hvor meget de kender til forbundenes arbejde med adgangsregler og faciliteter. DKF har siden november 2018 interviewet flere formænd omkring klubbens natur og miljøaktiviteter. Målet med undersøgelsen var at få viden om, hvor meget klubberne kender til forbundenes miljøarbejde, at samle viden om dem, der interesserer sig for natur, miljø- eller facilitets arbejde i klubberne  og  at forstå, hvordan klubberne inddrage naturen i deres kajakoplevelse. Konklusionerne viser, at der skal arbejdes endnu mere med emnet, hvis medlemmerne skal nyde flere naturaktiviteter i klubben. Undersøgelsen viste, at klubberne kender meget lidt til forbundenes arbejde med at sikre adgang til vandet for alle roere, eller de aktiviteter, som forbundet tilbyder de klubmedlemmer, som ønsker at gøre en forskel for miljøet. Før resultaterne udkom, var forbundenes antagelse, at klubbens naturaktiviteter var i højt grad organiseret og formidlet af klubbens bestyrelse eller et bestemt udvalg. Undersøgelsen viser dog, at der generelt ikke findes fastsatte grupper i klubben, som arrangerer naturaktiviteter, og generelt betragtes disse aktiviteter som medlemmernes- og ikke klubbens- aktiviteter. Til gengæld har de fleste klubber fastsatte, identificerbare fællesskaber, som beskæftiger sig med konkrete opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af klubhuset eller andre faciliteter. Disse fællesskaber har stor værdi for formændene. Der var også forskellige fortolkninger af konceptet “natur/miljøaktiviteter”. Klubberne betragter generelt alle roture som en naturaktivitet, og andre aktiviteter som vandreture o.l. ses også som en af klubbernes naturaktiviteter, selvom de ikke foregår på vandet. De fleste klubber tilbyder ikke bestemte aktiviteter, hvor naturen er i fokus (guidede ture med en naturvejleder, affaldsindsamling, samarbejde med den lokale skole/andre foreninger o.l.). Naturen opfattes som en nødvendig og velkommen kulisse for aktiviteten, men fokus er på fællesskabet. DKF vil gerne takke formændene for deres deltagelse i undersøgelsen. Resultaterne skal bruges til at skabe bedre kommunikation med bestyrelserne og udvikle “naturaktiviteter”, som klubberne kan tilbyde deres medlemmer med fokus på fastholdelse og rekruttering.        

Blå stier for kano- og kajakroere

Friluftsrådet ønsker at få kortlagt de faktorer der skal til, for at der skabes bedre og flere stier i Danmark. Det var en behagelig overraskelse, at der blev tænkt på de blå ruter, som kano- og kajakroere benytter sig af, og hvordan faciliteterne langs vandløbene kunne forbedres og synliggøres. På vegne af Friluftsrådet har Københavns Universitet og BRAK Rådgivning stået for to udviklingfsworkshops, hvor Danmarks fremtidige stier og ruter blev drøftet. Mange oplever, at de danske stier og ruter af af for ringe kvalitet, især hvis vi sammenligne os med lande som Holland, Irland og England. Det er svært at kvantificere (samfunds)værdien af ruterne og det gør, at etablering og drift af stier i naturen kan ryge sidst på den politiske dagsorden i en hårdt presset kommunal økonomi. Dette samt manglende incitament for private lodsejere til at få øget færdsel på deres arealer gør, at der er mange områder, hvor sejlende gæster ikke kommer. Friluftsrådets mål er – at kortlægge brugernes behov, når de bevæger sig ud i naturen. – at samle viden om stiernes samfundsværdi, også fra en turistperspektiv -at skabe mere synlighed via forskellige online friluftsguider, bedre skiltning fra vandsiden m.m. – at udvikle flere støttefaciliteter som bl. andet roerne kan have glæde af – at udvikle samarbejdsmodeller på tværs af interessegrupper (lodsejere, staten, kommuner og brugere) i etablering af ruter Som en mulighed for at skabe bedre oplevelser for brugerne, blev mulighed for at bruge udenlandske certificeringsordninger drøftet. Dette kunne bidrage til at sikre ensarthed i skiltning og kvalificeret viden om, hvad man kan forvente af roturen, og på den måde gør ruten tilgængelige for flere brugere. Workshoppene var start på en langvarig proces, og DKF glæder sig til at følge med i projektet.

Årsmagasin 2019 er udkommet

Velkommen til den første udgave af DKF’s elektroniske Årsmagasin Årsmagasinet er et katalog over årets aktiviteter og tilbud til klubberne. Vi har delt magasinet op i afsnit, så du kan vælge at skimme hele magasinet eller vælge de afsnit, som interesserer dig. Vi udgiver magasinet i Issue, der er en digital magasinplatform. Her kan du også se vores øvrige udgivelser. Det er også muligt at downloade og printe hele magasinet eller dele heraf.

Affaldsadministrationsgebyr for foreninger er afskaffet

Hvad betyder ændringen i praksis? Afskaffelsen af affaldsadministrationsgebyret pr. 1. januar 2019 betyder, at alle foreninger nu slipper for den årlige opkrævning fra kommunen – og derfor også bliver fri for at skulle bruge tid på at søge om fritagelse for at skulle betale gebyret. Bemærk, at det udelukkende er det generelle gebyr for affaldsadministration, der er afskaffet. Eventuelle administrationsomkostninger forbundet med konkrete affaldsordninger, som de enkelte foreninger er tilknyttet, er ikke omfattet af ændringen. Baggrund Et flertal i Folketinget har vedtaget at afskaffe det årlige, lovpligtige administrationsgebyr, som virksomheder og foreninger i CVR-registeret frem til nu har været omfattet af.  Gebyret har dækket kommunernes generelle administrationsomkostninger på erhvervsaffaldsområdet og har derfor også været pålagt foreninger –  også selvom disse ikke var tilknyttet en affaldsordning. Det har hidtil været muligt for foreninger at blive fritaget for at skulle betale gebyret, men ansøgningsprocessen skulle gentages år efter år.