Ny EM-skuffelse for René Holten

René Holten slutter sidst i semifinale over 500 meter   Efter den skuffende sjetteplads i semifinalen over 1.000 meter enerkajak og en B-finale, fulgte Maribo Kajakklubs René Holten Poulsen op med at slutte sidst i semifinalen over den halve distance fredag eftermiddag ved EM i Beograd. Danskeren kom i mål over 45 sekunder efter vinderen, ukraineren Oleh Kukharyk. Med sidstepladsen er René Holten Poulsen ude af konkurrencen i 500 meter enerkajak.

EM-finale til Emma

Emma tager første danske EM-finale   I eftermiddagens fjerde af seks semifinaler med danskere på vandet, lykkedes det for Maribo Kajakklubs Emma Aastrand Jørgensen at sikre Danmark den første EM-finale ved mesterskaberne i Beograd. Det blev en kendsgerning, da Maribo-roeren kom i mål på andenpladsen i 500 meter enerkajak, kun overgået med et lille halvt sekund af polske Anna Pulawska. Tredjepladsen og den sidste finalebillet tog slovakken Ivana Mladkova. EM-finalen ros søndag.

Næstsidst i semifinale

Casper og Morten på ottendeplads   Med en ottendeplads i semifinalen over 1.000 meter toerkajak sluttede denne konkurrence fredag eftermiddag for Silkeborg Kajakklubs Casper Pretzmann og Morten Graversen ved EM i Beograd. De to danskere får dog endnu en chance, når de slutter eftermiddagens løb af med semifinale over den halve distance.

Sekund fra EM-finale

Femteplads til firerkajak i semifinale   Kravet for at komme i EM-finalen var en plads blandt de tre bedste, og langt hen ad vandet så det fornuftigt ud for den danske firerkajak med Julie Frølund Funch, Vallensbæk Kano og Kajak Club, Pernille Brandstrup Knudsen, Maribo Kajakklub, Line Langelund Eriksen, Silkeborg Kajakklub og Bolette Nyvang Iversen, Hellerup Kajakklub, i semifinalen over 500 meter fredag eftermiddag i Beograd. Midtvejs i løbet lå danskerne på fjerdepladsen og havde finalen indenfor rækkevidde, men på de sidste 200 meter manglede danskerne lige den sidste power og var et lille sekund fra den finalegivende tredjeplads, som Serbien tog. Facit blev en femteplads, som ikke rakte til videre deltagelse. I morgen skal Pernille Brandstrup Knudsen og Julie Frølund Funch i stedet ro toerkajak over 200 meter, og sidstnævnte ror også 5.000 meter enerkajak søndag.

Overraskende udgang på semifinale

René Holten kun i B-finale   Med en sjetteplads i eftermiddagens semifinale over 1.000 meter enerkajak, må den tidligere verdens- og europamester på distancen, Maribo Kajakklubs René Holten Poulsen, højeste overraskende nøjes med en B-finale i morgen lørdag ved EM i Beograd. Kun de tre første fra semifinalen kom videre til EM-finalen, og her var danskeren seks sekunder fra den tredjeplads, spanske Roi Rodriguez kvalificerede sig på. Vinder blev hviderusseren Aleh Yurenia foran Etienne Hubert fra Frankrig.