Dagsorden til næste BE-møde
Bestyrelsen holder bestyrelsmøde fredag den. 20. marts, dagen før temadagen i Silkeborg. Dagsorden og bilag kan findes via dette LINK
Bestyrelsen holder bestyrelsmøde fredag den. 20. marts, dagen før temadagen i Silkeborg. Dagsorden og bilag kan findes via dette LINK
DKF har modtaget nedenstående motivation fra Lau Larsen, Strømmen ——- Medlem af Kajakklubben Strømmen, Middelfart siden 1967 – hvor det tillige har været som formand i flere år. Har i en lang årrække været medlem af DKF´s bestyrelse med forskellige ansvars områder – og nu med ansvar for motion og konkurrence Varetager og afholder kurser for official og holdledere Ses af og til rundt til vore mange stævner i Danmark – ofte som Chefdommer Varetager DKF´s interesser i Vejle Idræts- og Efterskole samt Projekt Stige Ø Er 63 år og nærmere mig vel snart sidste dato som aktiv leder i DKF – men tager, om I vil, gerne en periode mere, hvor der ligger mange spændende opgaver af løse og gennemføre.
DKF har modtaget nedenstående motivation fra Jeppe Jørgensen, Sorø —- Jeg stiller op til valget til Dansk Kano og Kajak Forbunds bestyrelse, fordi jeg gerne igen vil være med til at gøre et stykke arbejde for at sikre og udvikle kano- og kajakidrættens muligheder i Danmark. Jeg har været medlem af Sorø Kajakklub siden omkring 1995, og jeg var i nogle år med i klubbens bestyrelse, og deltog også i det daværende kredsarbejde og DKF’s miljøudvalg. De seneste år har jeg især brugt på opgaver i Friluftsrådets regi. Jeg var i en periode kredsformand for Friluftsrådets kreds Sydvestsjælland, hvorefter jeg blev valgt til Friluftsrådets bestyrelse, hvor jeg deltog i arbejdet – bl.a. som næstformand – fra 2008 til 2014. Derudover har jeg været med i en række andre bestyrelser, udvalg m.v., især inden for idræt (bl.a. flere år i DGI), natur og friluftsliv. Jeg syntes, at jeg gennem arbejdet og opgaverne i de nævnte bestyrelser og udvalg har fået et godt kendskab til de opgaver og udfordringer, der skal løftes uanset om man arbejder for at lave nogle spændende tilbud i en lokal klub, eller om man deltager i arbejdet for at fastholde og udvikle muligheder for mange klubber og medlemmer i et nationalt perspektiv. Alle opgaver har en værdi, og det er vigtigt at respektere og anerkende de frivillige, der bruger deres fritid på at gøre et stykke arbejde for at andre kan få nogle gode udfoldelsesmuligheder og sjove oplevelser. DKF har en vigtig rolle, og skal være med til at gøre en forskel. Uden en stor og kontinuerlig indsats fra DKF’s side er der f.eks. risiko for, at mulighederne for at ro på søer og åer bliver indskrænket. Derfor anser jeg det for at være af stor vigtighed, at DKF hele tiden følger initiativer fra stat og kommuner, og reagerer og forfølger sager, når der er behov for det. Men DKF skal også på natur- og miljøområdet gerne være proaktive, så vi selv kommer med initiativer og forslag, der kan være med til at forbedre og udvikle kano- og kajakidrætten. Også mulighederne for aktiviteter langs kysterne skal vi holde et godt øje med. Nogle steder i landet udvides havdambrug o.lign. anlæg i et omfang, så det kan blive vanskeligt at færdes. Der er igangsat initiativer, der skal sikre de sejlendes fortsatte udfoldelsesmuligheder langs kysterne, og det arbejde skal vi støtte op om. I DKF’s klubber er der naturligvis stort fokus på aktiviteter for medlemmerne. Men heldigvis interesserer mange klubber sig også for at gøre en indsats for miljøet, det viser f.eks. interessen for Grøn Klub-prisen. Jeg vil meget gerne være med til at styrke indsatsen også på dette område, for hvis vi kan gå foran med at vise, at det godt kan lade sig gøre at yde en indsats for et bedre miljø, så tror jeg at det kan få en afsmittende og positiv effekt, ikke kun i DKF’s klubber, men også på andre områder. Den goodwill, vi kan få for dette arbejde tror jeg er af stor værdi. Endelig vil jeg nævne, at jeg er uddannet jurist, og ansat i Region Sjælland. Udover forenings- og bestyrelsesarbejdet vil jeg gerne forsøge fortsat at være “rigtigt” aktiv, både i kajak og ved løb, cykling og gymnastik. Jeg håber at jeg vil få den nødvendige opbakning til en plads i DKF’s bestyrelse, og jeg glæder mig i givet fald til at kaste mig over opgaverne sammen med den øvrige bestyrelse.
Vi er i den indledende fase i en opgradering af vores Licenssystem og Kursustilmelding (Webshop) med det mål, at lave et nyt – samlet – system, hvor klubberne nemt kan registrere data og hvor det bliver muligt at udveksle data mellem forbund-system og klubbernes systemer. I den sammenhæng har vi brug for at vide lidt om hvordan i administerer jeres klubber og har lavet et lille spørgeskema som kan udfyldes på en 5-6 min. hvis du er den i klubben som styrer medlemsopkrævning og andre administrative gøremål. Hjælp os – og hjælp dig selv – ved at udfylde skemaet, som kan nås her: LINK Har du spørgsmål eller kommentarer kan disse også skrives i undersøgelsen, men ellers kan I kontakte Kristian Nielsen, 43 26 20 86 eller kristian.nielsen@kano-kajak.dk for yderligere oplysninger.
………. nu er vores nye…. World Cup projektleder Ulla Nygaard Pedersen startet, hun skal afløse Jakob Staun, der har sagt ja til en fast stilling som eventmanager i Udvikling Fyn. Det er, som tidligere nævnt, lykkedes at tilknytte Ulla Nygaard Pedersen med kort varsel til at varetage ansvaret for planlægningen i den sidste hektiske fase frem mod afviklingen ultimo maj. Ulla er en rutineret event projektleder og har bl.a. en fortid i Sport Event Denmark, hvor hun var dybt engageret i Olympic Festival i forbindelse med IOC Kongressen i København i 2009. Samme år var hun desuden involveret i Marathon World Cuppen på Bagsværd Sø – så kano og kajaksporten er et kendt miljø for hende.