Nordic Marathon Championships 2015
Finland inviterer til Nordiske mesterskaber på maratondistancen. Det finder sted på floden Aura i Turku Åbo, i weekenden d. 13.-14. juni 2015. Læs invitationen HER
Finland inviterer til Nordiske mesterskaber på maratondistancen. Det finder sted på floden Aura i Turku Åbo, i weekenden d. 13.-14. juni 2015. Læs invitationen HER
!Genoptrykt indlæg! Den 1+2 maj 2015 afholdes der ATK samling på Brabrand sø, i Marselisborg. Der har været en del komplikationer med at finde en passende lokation til at afholde samlingen, derfor kommer der først information nu. Placering for samlingen bliver Marselisborg Ro Center, ved Brabrand sø, og overnatning vil foregår på Engdalsskolen, ca 500m fra rocentret. Mødetid er Fredag d. 1/5 kl. 12, og forventes afsluttet lørdag sen eftermiddag. Planen for dagene er Mandskabsroning for jeres børn i alderen 12-16 år. Jeg er fuldt bevidst om at samlingen er placeret i storbededags ferien. Hvilket giver den del udfordringer i form af eks. konfirmationer, mini ferie etc. Derfor vil det blive besluttet ud fra antallet af forhåndstilmeldinger / antal af hjælpere, om samlingen skal afvikles. Der er brug for frivillige til at hjælpe med forplejning og trænerkompetence. Der arbejdes på at skaffe oplægsholdere som kan have relevans for samlingen og komme med værktøjer for jer, til brug i den kommende sæson. Jeg har brug for en forhåndstilmelding/tilkendegivelse om deltagelse, med deltager antal. Jeg beklager den MEGET korte varsel, men S.U på forhåndstilmelding er 10/4. Prisen for weekenden vil være 350,- pr person. I mailen vil jeg bede jer om at tilkendegive om i kan hjælpe på vandet og/eller med forplejning. Kravet for deltagelse på samlingen er at klubben skal arbejde med ATK, eller have haft trænere på ATK modulkursus. Ved spørgsmål, eller behov for yderligere information, kontaktes ATK konsulent Martin Rosenkilde på mail: mr@kano-kajak.dk eller tlf. 2533 1357
Dagens ECA kongres i Sofia blev meget personorienteret. Her valgte kongressen at satse på rutinen. Albert Woods, GBR (66) blev genvalgt som præsident på bekostning af Mario Santos, POR (43). Som vicepræsident blev Jaroslav Pollert, CZE (72) foretrukket over Christian Jacobsen, DEN (41). Det var ret tætte opgør med stemmerne 20 – 15 og 20-14. Som bestyrelsesmedlemmer blev Thomas Konietzko, GER, Andrej Jelenc, SLO, Marta Felpeto Lamas, ESP. Bestyrelsen fik således endnu et kvindeligt medlem så der nu er 3 kvinder, og 3 ud af den samlede nye bestyrelse på 9 er således ¨nye i bestyrelsen¨. Det er en positiv udvikling i et meget mands domineret miljø. Det blev så på bekostning af norske Geir Kvillum som ikke opnåede genvalg. For første gang i ECA 22 årige historie er der således ikke en skandinav i bestyrelsen. Efter personernes valg stod det så på forslag fra medlemslandene.Her var bestyrelsen som udgangspunkt imod alle 11 forslag fra de nationale forbund og ingen forslag fra medlemmerne blev vedtaget. Det betød også at der ikke etableres EM i ergometer. Der er dog en bagdør med muligheden for at etablerer European Cup Ergometer. Forslag om at forpligtige bestyrelsen til at udvikle en strategi faldt også sammen med forlag om at man skal have en dirigent til kongresserne. Bestyrelsen forslag om at der IKKE afvikles EM i discipliner der er med i European Games (EG) blev vedtaget. Dermed bliver det på samme måde med EM vs EG som VM vs OL. Detaljerne er dog ikke helt klare, men det vil formentlig betyde at EM 2018 bliver udtagelsesstævne til EG 2019 – og der kun vil være begrænset adgang til EG. Forandringens hjul drejer meget langsomt på den internationale kajakscene, men DKF vil fortsætte sit arbejde for at skabe forandringer.
Nu er tilmeldingen til Aalborg Havkajak Race fra Nibe til Aalborg den 29. august skudt i gang. Mere end 20% af de 150 pladser er allerede booket, her inden de fleste klubber har holdt standerhejsning, og sommersæsonen er startet. Hjælp os med at sprede kendskabet til Aalborg Havkajak Race, så vi kan få så mange som muligt med til et godt race! Det er nemt: Find hjemmesiden med tilmeldingslinks og praktisk information på http://aalborgvandcenter.dk/kajakrace Del linket på jeres klubs hjemmeside/forum/facebook/nyhedsbrev/aktivitetskalender. Download og del vores flyer, der kan hentes som PDF her. De bedste kajakhilsner Tue Olesen, på vegne af planlægningsteamet i Aalborg Havkajak Race.