DKF skal have ny sportschef

Lars Christian Robl har fredag den 13. august meddelt, at han gerne vil fratræde sin stilling den 30. nov. Lars tiltrådte som sportschef februar 2018 og blev således en del af den historisk lange olympiade.  Direktør Christian Jacobsen fortæller “Lars tiltrådte bl.a. med en opgave om, at der skulle være en øget opmærksomhed på de bedste atleters hverdag, og ud af dette er i samarbejdet med TD opstået programmet “Atleten i centrum”. Der er blevet arbejdet med kulturen på EC, hvor begrebet “tøm rygsækken” er blevet en naturlig del af hverdagen blandt atleterne. Projekt “Paris 2024” – et herrer 4 kajak projekt, der har til formål at kvalificere en HK4 500m ved VM i Duisburg i 2023, og som kan tage medalje ved OL i Paris i 2024. Derudover har kajaksporten nu lært at forstå sætningen “landsat og operationsklar”og “mission completed”, der nok henter sin betydning i Lars’ militære fortid. DKFs historie med sportschefer er ikke så lang, men med 2 OL bronze medaljer fra Tokyo bliver Lars Chr. Robl den sportschef, der har medvirket til flest OL medaljer, tæt forfulgt at Klavs Klavsen og Bo Vestergaard som begge stod i spidsen for en sølvmedalje.”  Lars Chr Robl siger “Jeg er stolt af det team, der er skabt, og det som teamet har opnået både ved OL og ved de øvrige konkurrencer. I min tid som sportschef er der taget medaljer ved samtlige internationale stævner – World Cups, Europamesterskaber, European Games, Verdensmesterskaber og Olympiske Lege.” Det sidste år har DKF arbejdet på en samlet strategi for årene 2021-2028. Heri er  beskrevet en retning for Elitearbejdet, som er uddybet i strategiaftalen med DIF 2022-2025. Det mest konkrete ift. til elite sprint og maraton planlægning forestår dog i form af Masterplan 2022-2024, som skal udarbejdes i samarbejde med Team Danmark. Når vi har de første indikationer fra TD ift. samarbejdet for 2022-2024 vil DKF beskrive den evt . tilpassede elitestruktur for den kommende periode. Efterfølgende udarbejdes en kompetenceprofil for sportschefen, hvorefter en proces med rekruttering kan indledes. Arbejdet med at gøre senior sprintholdet klar til VM på hjemmebane fortsætter Lars. I forhold til driften i tiden derefter, er der i kano-kajak tradition for en periode med lidt lavere aktivitet efter OL. VM ændrer lidt på dette, ligesom den ændrede OL cyklus med kun 24 måneder til første OL kvalifikation giver et andet tidspres. De tidlige efterårsmåneder vil vi dog have reduceret aktivitet fx. i forhold til træningslejre.  Christian Jacobsen runder af “Lars er her jo endnu – så det er for tidligt at sige tak for indsatsen. De præcise praktiske detaljer fx. om sidste arbejdsdag er heller ikke endeligt fastlagt, idet der er en fleksibilitet hos begge parter.”

3. august – Covid 19 – Restriktioner

Med virkning fra den 2. august gælder nedenstående restriktioner for hele landet. Indendørs idræt: Indendørs idræt er tilladt for alle aldersgrupper og alle idrætsgrene. Der gælder et forsamlingsforbud på 500 personer. Både udøvere, trænere, dommere mv. tæller med i det samlede antal. Fortsat krav om coronapas i foreningsfitness  for personer på 16 år og derover.  Udendørs idræt: Der gælder et forsamlingsforbud på 500 personer for udendørs idræt. Både udøvere, trænere, dommere og evt. tilskuere i form af forældre eller lign. tæller med i det samlede antal. Professionel idræt er fortsat undtaget fra restriktionerne.   Det almindelige forsamlingsforbud   Alle skal tælles med, dvs. også udøvere, trænere, dommere mv. Krav om coronapas til indendørs idræt ophæves Dog fortsat krav om coronapas ved stikprøvekontrol i foreningsfitness for personer på 16 år og derover  Det almindelige indendørs forsamlingsforbud ophæves, dvs. dermed er op til 500 personer tilladt.  Større arrangement med siddende publikum   Krav om at ”sidde på en fast plads med ansigtet i samme retning”   Udendørs Afstands- og sektions krav ophæves Krav om coronapas, sundhedsplan mv. (Krav om coronapas ophæves ved mindre end 2000 tilskuere) Indendørs Sektioner à 1.000 (ubegrænset antal) Krav om coronapas, sundhedsplan mv. Ordning for konferencer og møder Krav om coronapas ophæves Ordning for udendørs motionsevents Grupper/sektioner à 500 Maks. 10.000 i gang samtidig Krav om coronapas ophæves  Ordning for udendørs arrangementer for stående og i bevægelse (festivaler, større koncerter, sportsarrangementer) Udendørs med sektioner à 1.000 Maks. 2.000 deltagere Krav om coronapas, sundhedsplan mv. Ordning for indendørs, stående arrangementer Sektioner à 500 Maks. 3.000 deltagere Krav om coronapas, sundhedsplan mv.

Højdepunkter OL Tokyo 2020

Den 2. august 2021: Alle fire danskere var på vandet på Sea Forrest Waterway. Emma Aastrand Jørgensen roede sig direkte i tirsdagens semifinale, da hun natten til mandag sikrede sig førstepladsen i 1. heat. Sara Wilthers Corfixsen havde sin OL-debut i K1 200 i 4. heat, hvor hun viste gode takter. Bolette Nyvang Iversen og Julie Frølund Funch havde også en fornem olympiske debut, da de roede kvalifikation i K2 500. Den 3. august 2021: 🥉Olympisk bronzemedalje til Emma 🥉 Emma Aastrand Jørgensen sikrede sig en bronzemedalje i K1 200, da hun i tiden 38.901 roede sig til en 3. plads i A-finalen K1 200 meter på Sea Forrest Waterway. TÆT TÆT LØB Spanske Teres Portela tog sølvet med 38,883 sekunder. Og Lisa Carrington fra New Zealand tog guld med tiden 38,120 sekunder Den 4. august 2021: Emma Aastrand Jørgensen roede sig direkte i K1500-finalen.  Den 5. august 2021: 🥉🥉Emma, dobbelt olympisk bronzemedaljevinder  🥉🥉 Emma Aastrand Jørgensen vinder bronze på K1 500. Med sin anden olympiske bronzemedalje ved OL i Tokyo skriver hun dansk idrætshistorie og dansk kajakhistorie. Emma er den første danske kvindelige danske atlet siden svømmeren Karen Margrethe Harup i 1948 til at vinde to individuelle medaljer ved samme OL. Desuden er hun den første danske kajakroer som er genganger på det olympiske podie. Ingen andre før hende har vundet medaljer ved to olympiader i træk. Sølv ved OL i Rio og dobbelt bronzevinder i Tokyo. Med karrierens tredje OL-medalje om halsen er Emma Aastrand Jørgensen den mest vindende danske kvindelige kajakroer ved de olympiske lege. Hun har på nuværende tidspunkt vundet samme antal OL-medaljer, som Erik Hansen, kajaksportens repræsentant i Sportens Hall of fame. Han vandt guld i 1000 meter enerkajak og bronze i 400 meter stafet ved OL i ROM i 1960 samt bronze ved OL i Mexico i 1968. Den 6. august 2021: K4eren i semifinale På Sea Forrest Waterway roede Emma Aastrand Jørgensen, Bolette Nyvang Iversen, Julie Frølund Funch og Sara Corfixsen Milthers sig til en semifinaleplads. Efter et indledende heat hvor Polen og Tyskland roede sig direkte i semifinalen, så kom den danske kvartet i kvartfinalen, hvor en 6. plads sikrede dem en plads i kampen om medaljer. Den 7. august 2021: K4eren slutter OL fornemt af med en A-finale  Emma Aastrand Jørgensen, Bolette Nyvang Iversen, Julie Frølund Funch og Sara Corfixsen Milthers sluttede seks spændende konkurrencedage af med en A-finale på Sea Forrest Waterway. I øsende regnvejr roede K4eren sig til en 8. plads, mens Ungarn , Hviderusland og Polen erobrede podiepladserne.   Vi ser tilbage på OL i Tokyo med enorm stolthed: Dobbelt olympiske bronzemedaljevinder, Emma Aastrand Jørgensen, roede sig til podiepladser i både K1 200 meter og K1 500 meter. Hun skrev sig ind i både dansk idrætshistorie og dansk kajakhistorie. Dansk deltagelse i 3 ud af 4 A-finaler. Flotte placeringer og historiske bedrifter. Kvindelig deltagelse i samtlige olympiske kajakdiscipliner for kvinder. K1 200, K1 500, K2 500 og K4 500. Seks konkurrencedage, hvor vi har set danskere i aktion 13 gange.