B&U Trænersamling

Kom til DKF’s regionale B&U trænersamling og bliv en del af et fantastisk trænerfællesskab Hellerup, Næstved, Kolding, Holstebro Tilmeld dig her Program:  18.00-18.30: Sandwich 18.30 – 18.45: Velkommen og præsentationsrunde 18.45- 19.45: Hvordan holder vi de unge i sporten, som ikke ønsker at være eliteroer? 19.45 – 20.15: Hvordan strukturerer I jeres træninger med de forskellige børn og unge I har, og hvordan tilgodeser I alles ønsker? 20.15 – 20.30: Pause 20.30 – 21.00:  Forældreinddragelse – hvad kan forældrene hjælpe med, og hvordan får vi forældrene aktiveret? 21.00 – 21.15 Udvikling af idekatalog til trænere 21.15- 21.30 Nye temaer til fremtiden og tak for i dag 

Tilmeldingen til Instruktørsamlingen åbner på mandag

Tilmeld dig instruktørsamlingen ved at klikke her På mandag d. 20. februar kl. 12.00 åbner tilmeldingen til DKF Instruktørsamlingen   Samlingen plejer at blive udsolgt hurtigt – så hold dig ikke tilbage! Læs mere ved at klikke her   Hvad er DKF Instruktørsamling? DKF Instruktørsamling er for alle instruktører i DKF. Om du er ny eller erfaren instruktør – er ligegyldigt. Sidste weekend i april er dedikeret til DKF’s Instruktørsamling, hvor alle de frivillige, der fungerer som instruktører i DKF’s klubber, samles. Det er en weekend med spændende workshops og dygtige instruktører. Her er muligheden for at få ny inspiration, blive en dygtigere underviser eller forbedre egne færdigheder. Og frem for alt. Det er her du udbygger dit netværk med andre instruktører i andre klubber. Overnatning foregår i eget telt. DKF er et grønt forbund. Det indebærer bl.a. at vi tænker på miljøet og sigter efter at være så bæredygtige som muligt. Derfor: Aftensmaden på Instruktørsamlingen vil i 2023 være kødfri! Vi sender en liste ud til med kontaktoplysninger på deltagerne, hvor by vil være markeret. Det gør vi for at opfordre til samkørsel!   Klik her og læs mere om Instruktørsamlingen

Spar energi og penge i klubhuset: læs her, hvad andre klubber har gjort

Tidligere besøg fra energikonsulenten Forbundet vil gerne hjælpe klubberne med at spare på energi og penge i klubhuset og har derfor i foreløbigt 2 omgange tilbudt nogle klubber at få besøg af en energikonsulent, som skulle gennemgå klubhuset, se på hvordan der konkret kan spares på energien i bygningen og give gode råd til adfærdsændringer. Besøgene foregik i henholdsvis starten af 2023 samt slutningen af 2023 og start 2024. Klubberne fik efterfølgende en rapport med konkrete beregninger på energibesparelser. Disse rapporter ligger på DKF’s hjemmeside og Facebook til inspiration for alle vores klubber. Læs energirapporterne her og tjek, om det er noget I kan arbejde med i din klub. Køge Roklub Horsens Sejlklub Frederikshavn Kajakklub Roskilde Sejlklub Deutscher Rudeverein Hadersleben Vordingborg Ro- og Kajakklub Nappedam Bådelaug Hundested Roklub Glyngøre Sejlklub Silkeborg Kajakklub Greve Roklub Holbæk Kajakklub Kaløvig Bådelaug Veddelev Sejlklub Virksund Sejlklub  

Farvel og goddag til Rikke Rønnov Lund

Farvel til Rikke som praktikant og goddag til Rikke som fastansat. Vi er utroligt glade for at det er lykkedes os at lave en aftale med Rikke, så hun nu kommer hos os, på kontoret, hver dag. Rikke har været en del af Dansk Kano og Kajak Forbund siden 2021, hvor hun startede som praktikant, i forbindelse med VM i sprint på Bagsværd sø. Sideløbende med VM arbejdet var Rikke også en stor del af forberedelserne og afviklingen af DKF’s 100 års jubilæumsoptog, og undervejs gik hun fra ar være praktikant til studentermedhjælp. Rikke har netop taget sin afsluttende eksamen i leisure management, på Roskilde Erhvervsakademi, og det er derfor en særdeles kompetent medarbejder, der sætter sig i stolen som administrationsmedarbejder med fokus på koordinering af forbundets elitearbejde. Det er mest basketball, der har fyldt Rikkes fritid op, men hvem ved? Måske vandsporten, med tiden kan friste. Nu kender vi jo Rikke rigtigt godt, og vi kender hende som et utroligt venligt, roligt og dedikeret menneske, som helt sikkert vil være med til at udvikle de områder, hun skal arbejde med i fremtiden. Vi glæder os til samarbejdet.