20 år i træk med medlemsvækst
For 20. år i træk kan Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) notere sig medlemsfremgang. Der er nu officielt 24.004 medlemmer. Fordelt på 2.041 under 18 ( 2.341 i 2018), 1.115 19-24 årige (1.118 i 2018), 14.826 25-59 årige (14.571 i 2018) og 6.022 over 60 år (5.601 i 2018). Årets tal betyder i procent en fremgang på 1,6 % (373 medlemmer). DKF´s udvikling skal ses i lyset af, at den organiserede idræt i disse år oplever, at historisk mange bliver medlemmer i idrætsforeningerne. For første gang nogensinde har Danmarks Idrætforbund og DGI tilsammen mere end 2,3 millioner medlemmer. En del af forklaringen skal findes i, at de to organisationer siden 2014 i Bevæg dig for livet har samarbejdet om at gøre Danmark til verdens mest aktive nation. DKF og DGI Kano og Kajak har i Bevæg dig for livet-projektet, oplevet en en fremgang på 2,6 % (800 medlemmer) fra 2018 til 2019. De øvrige på og i ‘vandet’ Ser vi på nogle af de forbund, der er PÅ vandet, så er der en lille tilbagegang for `Vandski & Wakeboard´ -2,8% (-63 medlemmer). `Sejlunionen´ går frem med 1,6% (310 medlemmer). `Roning´ går frem med 1,6% (257 medlemmer). Dansk Surf og Rafting Forbund går frem med 5,5% (147 medlemmer). I vandet går `Svømning´ frem med 1,7% (3.193 medlemmer), `Triathlon´ går til bage med -8,5% (-590 medlemmer) mens `Sportsdykkerne´ går tilbage med – 1,7% (-128 medlemmer). DKF alderssammensætning Når DKF’s tal studeres i detaljen viser det sig, at der også i år bliver færre medlemmer under 18 år. (-300). Det står i skarp kontrast til konkurrencestatistikkerne, der viser flere deltagere. Det påkalder sig opmærksomhed, fordi DKF’s strategi satser på vækst i den gruppe. Til gengæld har 60+ og 70+ grupperne bidt sig fast. Igen i år er der stor fremgang i disse grupper. DKF geografisk Geografisk er de største stigninger i medlemsantallet i Køge (34%), i Roskilde (29%) og i Varde (20 %). Klik på kortet nedenfor, så har du mulighed for at se, hvordan kajak-, kano- og SUP-interessen har udviklet sig i din kommune.