EM-bronze til Emma

Historisk bronze til Emma Aastrand Jørgensen I en tæt og medrivende 500 meter finale i enerkajak ved EM i Moskva, lykkedes det for Maribos Emma Aastrand Jørgensen at skrive historie ved at ro sig til sin første individuelle mesterskabsmedalje hos seniorerne. Den tidligere flerdobbelte juniorverdensmester kom i mål på bronzepladsen efter storfavoritten og den regerende olympiske mester, Danuta Kozak fra Ungarn. Andenpladsen så længe ud til at gå til danskeren, men på de sidste meter fik tyske Franziska Weber klemt sig foran med en bådspids. Kun to tiendedele skilte sølv og bronze.  

Historisk EM

Bedste EM før et OL   Med ni A-finaler oplever det danske sprintlandshold i kajak og Dansk Kano og Kajak Forbund sit hidtil bedste EM før et OL ved mesterskaberne i Moskva. Det glæder sportschef Bo Vestergaard. – Vi er meget tilfredse med at præstere et historisk godt EM op til legene i Rio, siger han. Historie kan Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo også skrive, hvis hun her til formiddag vinder sin første individuelle mesterskabsmedalje i 500 meter enerkajak for seniorer, ligesom klubkammeraten René Holten Poulsen kan tilføje endnu et kapitel i medaljebogen i 500 og 5.000 meter enerkajak, hvor han er forsvarende mester på begge distancer. Hos toerkajakkerne overraskede Amalie Thomsen, Limfjorden og Ida Villumsen, 361, ved at tage den direkte vej til finalen på 200 meter, mens herretoeren over 500 meter med Emil Noe, Silkeborg og Jesper Beer, Limfjorden, var forbi semifinalen for at opnå kvalifikation. Som René Holten Poulsen skal Henriette Engel Hansen ro finale i 5.000 meter enerkajak. Hun er også i B-finalen i 200 meter enerkajak, og det samme er Orion Pilo fra Maribo på samme distance.

Para EM

Kasper Thomsen nier i EM-finale Pararoeren Kasper Thomsen fra Vallensbæk sluttede på niendepladsen i EM-finalen i Moskva i 200 meter enerkajak i KL3 klassen. Vinder blev russeren Leonid Krylov med godt seks sekunder ned til danskeren  

Toerkajak tog ottendeplads ved EM

Toerkajak ramte ikke dagen Håbet var på forhånd at ro med om en medalje, men den danske toerkajak med René Holten Poulsen og Nils Boe fra Maribo ramte ikke helt dagen og finalen på 1.000 meter ved EM i Moskva, hvor det blev til en ottendeplads. –          René og Nils forsøgte at gå efter chancen, men deres samroning kom ikke til at fungere optimalt rent teknisk. Det betød, at de satte for meget til på midterstykket, og det formåede de ikke at hente hjem på de sidste meter. Men de fik en EM-finale, og det var på forhånd det mål, de havde sat sig, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard. De regerende mestre fra Tyskland vandt foran Ungarn og serbien.