Vejledning i at udarbejde sikkerhedsbestemmelser

En arbejdsgruppe i DKF har udarbejdet en vejledning til klubberne, der handler, hvordan man kan udarbejde sikkerheds­bestemmelser. Vejledningen indeholder både nogle overordnede overvejelser og eksempler på formuleringer, som klubben kan bruge i sine sikkerhedsbestemmelser i uændret eller i tilpasset form. Hver klub har sine egne sikkerhedsbestemmelser Baggrunden for denne vejledning er, at man på Årsmødet 2014 besluttede at ændre DKF’s sikkerhedsregler.  Anledningen til ændringerne var, dels at klubberne efterlyste klarere sikkerhedsregler, og dels at de tidligere bestemmelser trængte til sproglig revision. I de (nye) regler er: ansvarsfordelingen mellem på den ene side klubberne, repræsenteret ved disses bestyrelser, og på den anden side roerne selv gjort meget tydelig. emner og situationer – som sikkerhedsbestemmelserne skal beskrive – klart defineret. F.eks. gæster, børn og unge og roere under instruktion. der taget højde for bådtyper som surfski og havkajakker, og derfor opererer de nye sikkerhedsregler med begreber som dagligt rovand, andet rovand og åbent vand. Hovedregel er som altid, at hver klub i overensstemmelse med klubbens rovand og kultur udarbejder egne sikkerhedsbestemmelser. Revision af klubbens sikkerhedsbestemmelser DKF’s bestyrelse opfordrer alle til at give klubbens sikkerhedsbestemmelser et eftersyn. Lever de op til DKF’s sikkerhedsregler, er de i overensstemmelse med klubbens kultur og understøtter de klubbens sikkerhedsarbejde? Bestyrelsen opfordrer også klubberne til at sende et link til deres sikkerhedsregler til dkf@kano-kajak.dk, så sekretariatet kan oprette en videnbank om sikkerhed på DKF’s hjemmeside.  På samme mailadresse er du velkommen til at sende dine kommentarer, spørgsmål eller gode råd om at bruge vejledningen.

Thank you for joinin us in Oklahoma City….

Vi har i dag modtaget denne mail fra arrangørene bag årets maraton VM i Oklahoma, den vil jeg fluks bringe videre til de seje maratonroere der deltog.   “Thank you for joinin us in Oklahoma City for the 2014 ICF Canoe Marathon World Championships, Pan Am Championships & Masters World Cup The 2014 ICF Canoe Marathon World and Pan Am Championships brought over 350 athletes from 29 countries to Oklahoma City. The events were live streamed via the Boathouse District YouTube Channel and watched by more than 7,000 people each day. Locally, the event was covered on several TV news programs, as well as by the local newspaper,The Oklahoman. It was a pleasure to host everyone for these exciting events. We hope you enjoyed your time in Oklahoma City and your time at the Boathouse District. Here is a link to view images from the event [photos]. Additional content is available on the event Facebook page.”  

Ungdomsuddannelse og elitesport

Hermed en folder, samt invitation til informationsmøder vedr. ungdomsuddannelse og elitesport 2015/16 Informationsmøder 2014 Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/16 Ansøgningsfristen for sportslig godkendelse er 30. januar 2015, og ansøgningen udfyldes elektronisk her Har i spørgsmål kan disse stilles til sportschef Bo Vestergaard, bv@kano-kajak.dk

Emma Jørgensen får økonomisk boost frem mod OL i Rio

OL-profiler får økonomisk boost frem mod Rio (DIF Pressemeddelelse 7. 10. 14) Et individuelt olympisk scholarship på 100.000 kr. til ni atleter skal gøre en forskel i atleternes forberedelser frem mod et topresultat ved OL i Rio de Janeiro om knap to år. Danmarks Idrætsforbund (DIF) har givet et olympisk scholarship til følgende atleter: Jesper Hansen (33 år) Skeet, Københavns Flugtskytte Klub Maja Jager (22 år) Recurve, Broby Bueskytte Klub Mie Ø. Nielsen (17 år), Aalborg Svømmeklub Emma Jørgensen (18 år), Maribo Kajakklub Ida Marie Baad Nielsen (22 år) og Marie Thusgaard (21 år), 49erFX, Aarhus Sejlklub Jonas Warrer (35 år), 49er, Kongelig Dansk Yachtklub Lisbeth Falch Jacobsen (27 år), Bagsværd og Mette Dyrlund (25 år), Danske Studenters Roklub, damedobbeltsculler Morten Rodtwitt, OL-chef og chef de mission i DIF, siger: ”Vi har valgt atleter, hvor et scholarship både økonomisk og som yderligere motivation kan gøre den lille ekstra forskel, som kan løfte dem op på højeste niveau til OL i Rio. Atleterne har vundet medaljer ved VM og EM, men endnu ikke ved OL, dog undtaget Jonas Warrer. De ni er udvalgt blandt mange kvalificerede kandidater, og vi har prioriteret så der er en fornuftig fordeling mellem sportsgrene og primært støttet yngre atleter.” Modtagerne opfylder kriterierne for at få et olympisk scholarship, idet de har et sportsligt niveau med sandsynlighed for kvalifikation til OL, potentiale til top 8 ved legene i Rio, og de dyrker ikke en sportsgren med en høj personlig indkomst, så det økonomiske bidrag og anerkendelsen kan gøre en betydelig forskel i atleternes OL-kampagne. Pengene til de ni Rio-scholarships kommer fra Olympic Solidarity under IOC. Emma Jørgensen, Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard samt Lisbeth Falch Jacobsen og Mette Dyrlund har ikke tidligere deltaget ved OL. Ved VM i sejlsport i september hentede de danske sejlere syv OL-nationspladser, som der skal sættes navne på senere. Det blev også til to danske VM-medaljer – begge af sølv – og de blev vundet af netop Ida Marie og Marie i 49erFX og af Jonas Warrer sammen med sin nye makker Anders Thomsen i 49er. Månedlig støtte og et rejselegat Atleterne kan bruge pengene til de formål der passer dem bedst, fx ifb. med daglig træning, tilskud til husleje, aflønning af specialtrænere og lign., træningslejre og konkurrencer, rejseudgifter til OL-kvalifikationskonkurrencer m.m. Støtten løber fra 1. september 2014 frem til og med OL i august 2016 og er på 500 dollars pr. måned i de 24 måneder samt et rejselegat på 5.000 dollars. Det svarer til i alt 100.000 kr. med den nuværende dollarkurs. Scholarship betales bagud hver 4. måned. Mister atleten sin mulighed for OL-kvalifikation og i sidste ende OL-udtagelse ophører støtten. Atleterne – de der har mulighed for at være til stede – mødes tirsdag 7. oktober hos DIF, hvor der formelt skal underskrives en kontrakt og atleterne have info om de mange muligheder i brug af scholarship og rejselegat. OL i Rio er fra 5.-21. august 2016.   Yderligere oplysninger fås hos: Morten Rodtwitt, OL-chef og chef de mission i DIF, mrt@dif.dk, mobil 29 37 09 16