Vi må nok erkende det…….

…….Sommeren er vist ved at være ovre 🙁 Det skal dog ikke afholde os fra at fortælle lidt om weekendens aktiviteter i kano- og kajakverdenen. Først og fremmest støtter DKF igen brysterne igennem kajakløb for kvinder Søndag skydes O-løb sæsonen i gang med det første løb i Jonstrup Vang. Kontakt Dorte på sekretariatet for yderligere oplysninger. Det svenske forbund inviterer til IPP kano-eksamination i Nyköping samtidig afholdes “AkterSnurren – K4” samme sted DKF afholder drengesamling i Skovshoved I Kiev, Ukraine  er der World Cup i maraton og U23 kajakpoloturnering. OG HUSK NU LIGE AT DET I VINTERHALVÅRET ER OBLIGATORISK AT BÆRE REDNINGS- ELLER SVØMMEVEST NÅR DU ER PÅ VANDET, HVIS DU ER MEDLEM AF EN KLUB UNDER DKF !        

Oktobers nyhedsbrev

Nyhedsbrevet for oktober er netop udsendt. Læs om bl.a. kajakpolocamp for U18, invitation til OL bruttotrup, workshop om stævner og løb i 2014. Du finder nyhedsbrevet i arkivet nederst på siden.

Årets sidste magasin

Magasinet Kano og Kajak nr. 5 udkommer i uge 41. Magasinet uddeles sammen med dine reklamer, så husk at holde øje med bunken. En eventuel reklamation over en manglende levering kan tidligst ske d. 14/10 og skal ske inden udgangen af uge 42. Reklamationer må meget gerne sendes til sekretariatet pr email. Husk at opgive licensnummer !

AFLYST! Surfsymposium

Der kommer lidt bølger på ganske få spots i weekenden. MEN Desværre ikke forhold hvor vi kan sikre gode surfoplevelser til 60-80 mennesker. Derfor ser vi os nødsaget til at aflyse denne weekends SurfSymposium! Arrangementet sættes i stedet op fredag den 18.oktober til søndag den 20.oktober. Detaljeret invitation kommer snarest. Danmarksmesterskabet i surfkajak afholdes efter planen søndag den 20.oktober. Statistisk set vil den nye dato medføre større bølger, større sikkerhed for at der er bølger, og et par grader lavere temperatur i vandet. Få flere opdateringer på Dansk Kajaksurf Forum