U-VM: Juniorroere i VM-finale

Caroline og Mark i VM-finale   Danmark fik den perfekte start på lørdagens 200 meter semifinaleprogram ved U-VM i Plovdiv, da juniorroerne Caroline Emilie Faurschou fra Silkeborg Kajakklub og Mark Eger Schrøder fra Vallensbæk KKC, begge roede sig i VM-finalen i enerkajak. I Carolines semifinale var finalekravet en plads blandt de tre bedste, og den udfordring løste Silkeborg-roeren på bedste vis, da hun efter en god start holdt sig helt fremme i løbet og kom i mål på tredjepladsen. Mark var også hurtigt ude af startblokken, for her gik kun de to første videre til finalen. Og netop andenpladsen blev resultatet for den unge dansker. Carolines VM-finale ros klokken 10.42, Marks klokken 10.50.

U-VM – lørdagens program

Semifinaler – 200 m 7.50 – DU18 K1 – Caroline Emilie Faurschou, Silkeborg Kajakklub 1/3 A-finale – 4/6 B-finale   8.00 – HU18 K1 – Mark Eger Schrøder, Vallensbæk KKC 1/2 + NBT A-finale   8.25 – HU18 C1 – Kristoffer Ravn Neve, Nybro-Furå Kano og Kajakklub 1/3 A-finale – 4/7 + NBT B-finale   8.40 – DU23 K1 – Cathrine Rask, Silkeborg Kajakklub 1/3 A-finale – 4/6 B-finale   9.40> Finaler 200 m   Indledende heats 500 m   14.12 HU18 K4 – Magnus Sibbersen, Hvidovre Kajakklub/Christian Farstad, Silkeborg Kajakklub/Martin Jørgensen, Maribo Kajakklub/ Mark Eger Schrøder, Vallensbæk KKC A-finale – 2/7 semifinale   14.36 DU18 K1 – Frederikke H. Matthiesen, Lyngby Kanoklub 1/6 + 3 NBT semifinale   15.00 HU23 K4 – Rasmus Alsbæk, Maribo Kajakklub/ Simon Schuldt-Jensen, Lyngby Kanoklub/ Nicolai Mørcke, Lyngby Kanoklub/Victor Gairy Aasmul, Lyngby Kanoklub A-finale – 2/7 semifinale   15.48 HU18 C4 – Kristoffer Ravn Neve/ William Anker Scales/Daniel Møller, William Birch Johansson, Nybro-Furå Kano og Kajakklub 1/3 A-finale – 4/7 + NBT semifinale   16.06 HU18 K1 – Rasmus Knudsen, Lyngby Kanoklub 1/7 + NBT semifinale   16.36 DU18 K2 – Katrine Jensen, Maribo Kajakklub/ Sara Milthers, Hellerup Kajakklub A-finale – 2/7 semifinale   17.12 HU23 K1 – Victor Gairy Aasmul, Lyngby Kanoklub 1/6 + 3 NBT semifinale   17.30 DU23 K2 – Mette Gravesen/ Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg Kajakklub 1/3 A-finale – 4/7 + NBT semifinale   Resultater: http://www.results.imas-sport.com/imas/regatta.php?competition=wettkampf_184 Livestream: https://www.youtube.com/channel/UCVagCjubko2x50KpYhnLsCQ

U-VM: Roser fra U-landstræner

Danmark i seks VM-finaler – medalje glippede for tredobbelt europamester   Fredag lykkedes det for de danske kajaktalenter at kvalificere sig til seks VM-finaler ved U-VM for juniorer og U23 i bulgarske Plovdiv. Desuden blev det til B-finale i toerkano. Af de seks VM-finaler lå forventningerne om en dansk medalje primært hos den tredobbelte europamester Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub i juniorfinalen over 1.000 meter enerkajak. Sidste år vandt han VM-bronze på distancen, og den placering lå han også til i fredagens finale kort før mål, men på de sidste meter blev han henvist til fjerdepladsen af hviderusseren Anton Novak. Verdensmester blev ungareren Benedek Kos foran tyskeren Martin Hiller. Rasmus gav alt, hvad han havde i finalen, og selvfølgelig havde vi håbet på, at det ville række til medalje. Men på dagen var de tre medaljetagere bare bedre, og sådan er det ved et VM, hvor alle de bedste roere fra hele verden er mødt frem og forberedt på at yde det maksimale under mesterskaberne, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds U-landstræner og talentchef, Finn Pape. Fjerdepladsen blev også danskernes bedste resultat. I de øvrige fem finaler blev det til en femteplads for Lyngby Kanoklubs Nicolai Mørcke i 1.000 meter enerkajak for U23, og på samme distance og i samme bådtype opnåede juniorroeren Helene Fabrin-Brasted fra Vallensbæk KKC en sjetteplads og U23-roeren Emma Bock fra Hellerup Kajakklub en ottendeplads. De sidste to VM-finaler var for toerkajakker over 1.000 meter, og her tog U23-roerne Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub og Simon Schuldt-Jensen fra Lyngby Kanoklub en syvendeplads, mens en ottendeplads blev facit for juniorroerne Magnus Sibbersen fra Hvidovre Kajakklub og Christian Farstad fra Silkeborg Kajakklub. Endelig blev det til en syvendeplads i B-finalen over 1.000 meter toerkano for juniorer til debutanterne Kristoffer Ravn Neve og William Anker Scales fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub. Generelt leverede alle roere gode finaler, som fuldt ud levede op til vores forventninger, siger Finn Pape, der dog glædede sig ekstra over Nicolai Mørckes præstation og femteplads i 1.000 meter enerkajak for U23. Nicolais resultat er det bedste U23-resultat på herresiden i nyere tid, så det var glædeligt for både ham og os. Men han roede også en flot og veldisponeret finale. Fin Pape bed også mærke i de to kano-debutanters indsats. Kristoffer og William er kun U16, men stiller op i U18 til VM og debuterer med en B-finale, hvor de bliver bedre placeret end en stor kanonation som Polen. Det var godt gået af drengene. U-VM fortsætter i morgen med semifinaler over 200 meter og heats over 500 meter.   Resultater: http://www.results.imas-sport.com/imas/regatta.php?competition=wettkampf_184 Livestream: https://www.youtube.com/channel/UCVagCjubko2x50KpYhnLsCQ

U-VM: Toerkajak nummer syv

Syvendeplads til Rasmus og Simon Toerkajakken over 1.000 meter med Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub og Simon Schuldt-Jensen fra Lyngby Kanoklub var sidste danske båd på vandet ved fredagens VM-finaler i Plovdiv. U23-roerne lå midtvejs i løbet på en fjerdeplads og med i medaljekampen, men på sidste halvdel satte danskerne til og endte på syvendepladsen. Verdensmester blev Australien foran Slovakiet.