MELD DIG TIL DM RUL 2021

Så er det nu, at du skal melde dig til danmarksmesterskabet i grønlandske rul. 📆 HVORNÅR: Den 22. august 2021 KL.: 10.00 – 18.00 📌 HVOR: Halsskov Vandsportscenter Halsskov Havn 11 4220 Korsør Du tilmelder dig her: https://bookingportal.com/637478608789971913-33?fbclid=IwAR15HU60HZ9sR755kAG3qej_w8TRhrsE4JLF-D8mmv5nMUHnAol38rDbNnc Vil du vide mere om DM Rul, så kan du læse mere her: https://www.kano-kajak.dk/discipliner/havkajak/teknik-rul/dm-havkajak-rul/

Jönköping lægger vand til nordiske mesterskaber

Efter to års pause, kan ungdomsroerne fra Danmark, Norge, Sverige og Finland igen mødes i konkurrence om de nordiske mesterskaber i kajak for U16, U18 og U21. Mesterskaberne finder sted lørdag og søndag i svenske Jönköping, som også var mesterskabsvært senest i 2019. – Efter planen stod Finland for tur, men meldte fra grundet corona-situationen i landet. I stedet blev det undersøgt, om et af de tre andre lande kunne tage over, og her bød svenskerne ind, forklarer Dansk Kano og Kajak Forbunds U-landstræner og talentchef Finn Pape. Med til Jönköping har Dansk Kano og Kajak Forbund et rekordstort antal deltagere på hele 71 atleter fordelt på de tre årgange, og danskerne har i mange år været den klart dominerende nation på nordisk niveau. I 2019 blev det således til 58 ud af 59 mulige mesterskaber. – Om det kommer til at gå ligeså godt i år, er svært at spå om på forhånd. Nu må vi se, hvad de andre lande har brugt den to år lange pause til, siger Finn Pape. Ud over de klassiske kajakdiscipliner, bliver der i år også mix-konkurrencer i toerkajak for alle tre årgange. – I idrætten generelt bliver mix-discipliner mere og mere udbredt. Det er en udvikling, jeg hilser velkommen for at skabe fornyelse i sporten. Til U-VM i Portugal i september er mix også på programmet, og på sigt tror jeg, at mix bliver en del af OL-programmet, siger Finn Pape.   Program og resultater:  http://jonkopingenergiarena.se/wordpress/nordic-championship/

20 atleter er udtaget til U18- & U23 Verdensmesterskaber i Portugal

Dansk Kano og Kajak Forbund har udtaget truppen til U18- og U23 VM, der foregår Montemor-o-Velho fra den 3. – 5. september.  Udtagelserne er foretaget på baggrund af resultater ved U18- og U23 EM samt test løb den 24. og 26. Juli på Bagsværd sø. Der er i alt udtaget 20 atleter som er fordelt på i alt 21 discipliner. DKF ønsker alle atleter, samt deres trænere og klubber tillykke med udtagelsen.  [embeddoc url=”https://www.kano-kajak.dk/wp-content/uploads/2021/07/UVM-udtagelser-2021.pdf” download=”all” viewer=”google”]  

Guld og sølv ved Sanabria 2021 National Teams Cup Men and Women K4 5000M International

Ved Sanabria 2021 National Teams Cup Men and Women K4 5000M International blev til en flot sølv medalje til damerne Nanna Brandt / Cathrine Rask begge fra Silkeborg kajakklub / Astrid Reinholdt & Frederikke H. Mathiesen begge fra Lyngby Kano klub. Det blev til en guld medalje til herrerne efter et flot taktisk løb, hvor de holdt Spanien på ydersiden i alle vendingerne, så der var kraft til at ta’ den i den afgørende slutspurt. Herre K4eren var Søren Maretti / Nikolai Winther / Mads Brandt alle 3 fra Silkeborg kajakklub & Phillip Knudsen fra Lyngby Kano klub.