U-VM: Dansk VM-finale i hårfin afgørelse

Andenplads giver Mette en VM-finale   I en usædvanlig tæt semifinale, hvor afgørelsen mellem nummer to, tre og fire, nærmest var millimeter-tæt, lykkedes det for den danske juniorroer Mette Hemmingsen fra Sorø Kajakklub at ro sig til andenpladsen og en VM-finale søndag i 200 meter enerkajak ved U-VM i Rumænien. For EM-bronzevinderen på distancen var det hendes anden VM-finale. I forvejen var hun kvalificeret i 500 meter toerkajak sammen med Emma Bock fra Hellerup Kajakklub.  

U-VM – Finn Pape: Vejret var ikke med os

Dansk bronze til Lyngby-roer Lørdagens finaleafsnit ved U-VM i kajak i Pitesti, Rumænien, blev på både godt og ondt en blandet oplevelse for de fem danske både i VM-finalerne. En strid modvind gjorde betingelserne vanskelige, og den udfordring slap juniorroeren Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub bedst fra, da han roede i mål på bronzepladsen i 1.000 meter enerkajak. Lyngby-roeren er i forvejen dobbelt europamester på distancen, mens det var hans første VM-medalje, og i øvrigt den første til Danmark hos herrejunior siden 2014. I de andre fire VM-finaler med dansk deltagelse blev det til sekundære placeringer i nederste halvdel af finalefeltet. – Vejret var ikke med os i dag, så mange af vores roere havde det svært. Vi er selvfølgelig glade for Rasmus Knudsens bronze, men i de andre finaler havde roerne håbet på bedre resultater. En forklaring kan være, at det er svært at ramme sit bedste løb i finalen under de her forhold. Derfor så vi også mange ”omvendte” resultater fra indledende løb, over semifinale og til finale, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Finn Pape. I morgen søndag slutter mesterskaberne med finaler over 500 og 200 meter. Her har Danmark blandt andre OL-sølvvinder Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo Kajakklub med i 500 meter enerkajak. Yderligere fire danske både har kvalificeret sig til finalerne over 500 meter, og i eftermiddag ros semifinaler over 200 meter. Her er Emma Aastrand Jørgensen også med sammen med Mette Hemmingsen fra Sorø Kajakklub og Gustav Skovsager fra Silkeborg kajakklub.     Resultater fra dagens VM-finaler: plads – HU18 K1 1.000 meter – Rasmus Knudsen, Lyngby Kanoklub. plads – HU18 K2 1.0000 meter – Rasmus Alsbæk, Maribo Kajakklub, Simon Schuldt-Jensen, Holte Roklub. plads – DU23 K4 500 m – Mette Gravesen, Silkeborg Kajakklub, Ida Villumsen, 361 Kano og Kajakklub, Julie Frølund Funch, Vallensbæk Kano og Kajak Club, Pernille Knudsen, Maribo Kajakklub. plads – DU23 K1 1.000 meter – Bolette Nyvang, Hellerup Kajakklub. plads – A-finale HU23 K2 1.000 meter – Casper Pretzmann, Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub.   B-finaler: plads – HU23 K1 1.000 meter – Nicolai Mørcke, Lyngby Kanoklub. (samlet 11) 3. plads – DU18 K4 500 meter – Josefine Balslev-Erichsen, Holte Roklub, Frederikke Hauge Matthiesen, Lyngby Kanoklub, Caroline Emilie Faurschou, Silkeborg Kajakklub, Nanna Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub. (Samlet 12) 4. plads – DU18 K1 1.000 meter – Helene Fabrin-Brasted, Vallensbæk Kano og Kajak Club. (Samlet 13)

U-VM: Syvendeplads i verdensklassefelt

Syvendeplads til firerkajak   Den danske U23-firerkajak med Mette Gravesen, Silkeborg Kajakklub, Ida Villumsen, 361 Kano og Kajakklub, Julie Frølund Funch, Vallensbæk Kano og Kajak Club og Pernille Knudsen, Maribo Kajakklub, var sidste danskere i aktion ved lørdagens finaleafsnit ved U-VM i Rumænien. I VM-finalen var danskerne oppe mod et verdensklassefelt, men roede frisk til og kom i mål på syvendepladsen. Vinder blev de regerende europamestre fra Ungarn foran de regerende verdensmestre fra Tyskland.  

U-VM: Hård modvind for toerkajak

Niendeplads til Casper og Morten Vejrforholdene i Rumænien med strid modvind var nok ikke det vejr, Casper Pretzmann og Morten Graversen fra Silkeborg havde ønsket sig på forhånd til lørdagens U-VM-finale i 1.000 meter toerkajak for U23. Den danske duo så ud til at have det svært på vandet og kom derfor i mål på niendepladsen. Verdensmester blev Tyskland.  

U-VM: God fight af juniorer

Junior-toer tog sjetteplads Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub og Simon Schuldt-Jensen fra Holte Roklub kom i mål på sjettepladsen i VM-finalen over 1.000 meter toerkajak for juniorer lørdag formiddag ved U-VM i Rumænien. Under hele løbet lå danskerne og kæmpede med om placeringerne fire-seks, og det endte altså med en absolut flot sjetteplads. Tyskerne var der ingen, der kunne røre.