Danskere i aktion til EM i Maraton – Pitesti, Rumænien 2026

21.-28. juni 2026 Denne uge samles Europas bedste maratonroere i Pitesti, Rumænien, når Paddle Europe Maraton EM løber af stablen. Danmark stiller med et samlet hold på tværs af senior U23, U18 og Masters, og forventningerne er høje – ikke mindst i lyset af sidste års stærke resultater i Portugal. Fra Ponte de Lima til Pitesti Ved EM i Ponte de Lima i 2025 hentede de danske roere fire medaljer med hjem. Philip Knudsen og Pernille Hostrup vandt begge guld i U23-klassen, og i år er de begge rykket op i en stærk seniorrække.  Verdenseliten i front Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub er også med til EM, og har det seneste år domineret sin disciplin på internationalt niveau. I 2025 vandt han VM-guld i maraton, VM-guld på 5000 meter ved sprint-VM i Milano og World Games-guld x2. Senest vandt han K1 5000 meter ved World Cup i Brandenburg i Maj med næsten 31 sekunders forspring til sølvvinderen. Han stiller op i K1 Maraton og Short Track samt i K2 sammen med Philip Knudsen. Pernille Hostrup fra Vallensbæk Kano- og Kajak Club, der foruden U23-guldet fra Ponte de Lima også bærer en bronzemedalje i short track senior med sig, er klar i K1 Maraton og Short Track. Bag dem følger et dansk hold repræsenteret i både K1, K2, U23 og U18 – både på herre- og damesiden. Se det fulde overblik over holdet og de danske både her.  Masters er allerede på vandet Masters-klassen konkurrerer fra den 21.-23. juni, så de er allerede i gang på vandet. Vil du følge med i deres resultater, finder du løbende opdateringer på program- og resultatsiden.  Program og resultater Information om streaming følger. Program og resultater

Tre danske landshold klar til European Cup i kajakpolo

I weekenden går det løs, når tre danske landshold trækker i de rød-hvide farver ved Canoe Polo European Cup – Stage 1 i Thury-Harcourt, Frankrig, den 20.-21. juni. Danmark stiller stærkt med både dame senior, herre senior og U21-landsholdet, som skal dyste mod nogle af Europas bedste kajakpolohold i jagten på gode resultater og værdifuld international erfaring. Følg holdenes vej gennem turneringen, se de udtagne spillere og find links til program og livescore via nedenstående links: Dame senior Herre senior U21 Streaming Bane 1:   Bane 2:   Vi glæder os til en weekend fyldt med fart, intensitet og masser af flotte danske præstationer på vandet. Held og lykke til alle spillere, trænere og ledere – vi hepper med hjemmefra og ønsker jer alt det bedste i Frankrig! 🇩🇰🏆

Udtagelser til Canoe Polo European Cup STAGE 1 kajakpolo 20. og 21. Juni 2026

Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) har foretaget udtagelser til Canoe Polo European Cup STAGE 1 (ECA1), der afholdes i Thury-Harcourt, Frankrig den. 20. og 21. Juni. ECA er en del af forberedelserne til verdensmesterskaberne i kajakpolo. Truppen har trænet målrettet for at levere flotte resultater til dette års VM og bruger ECA1 till at teste strategier, teknikker og sammenspil af. Vi ønsker de tre hold held og lykke i turneringen. Se udtagelserne her  Herre senior Dame senior U21 herre

Udtagelser til World Cup, Montreal 9.–12. juli 2026

Hermed offentliggøres udtagelserne til World Cup i kano og kajak sprint, der afholdes i Montreal, Canada, fra den 9. til 12. juli 2026. Udtagelserne bygger på en samlet præstationsvurdering fra World Cup I i Szeged, World Cup II i Brandenburg og evt. EM i Montemor-o-Velho. Truppen afspejler de konstellationer, trænerteamet vurderer har størst sandsynlighed for succes i Montreal — og frem mod VM 2026 og OL i Los Angeles 2028. De fulde udtagelser kan læses her. Torben Koue, Sportschef