Konkurrencekalender 2021 – under udarbejdelse

Mens Coronaen fortsat raser i nogle kommuner, så er mange klubber og DKF i gang med at planlægge sæson 2021. Forhåbentligt bliver det en sæson fuld af solskin, gode stævner og events og uden aflysninger. For i 2021 fejrer DKF sit 100 års jubilæum. Har du en aktivitetet, som du gerne vil have med på kalenderen, så kontakt lp@kano-kajak.dk. Vi skal bruge navn på aktivitet, datoer samt 5-6 linjers beskrivelse og meget gerne fotos og tegninger.   Vi søger arrangører til DM i 2021 og 2022 Vi søger arrangører til DM i 2021 og 2022 til DM Ergometer,  DM Maraton, Spring Regatta, Havkajak teknik/rul, DM Oceanrace, DM Sprint DM Surfkajak og DM Sprint for Masters (fri dato). Kontakt gerne lp@kano-kajak.dk DM foretrækkes afholdt skiftevis i øst og vest   Datoer, som ønskes af bestyrelsen DM Ergometer | 09/01/2021 | Spring Regatta | 23/04/2021 | 25/04/2021 | DM Maraton | 07/08/2021 | 08/08/2021 | DM Havkajak rul | 22/08/2021 | DM Havkajak teknik | 08/08/2021 | DM Oceanrace | 14/08/2021 | DM Sprint | 20/08/2021 | 22/08/2021 | Tidsplan 15 august – DM’er ligger fast. (ønsker) – Link til udkast til  kalender. 21. september – Sidste frist for ansøgninger til arrangementer. 21. oktober – Sidste frist for forslag til ændringer 6. november – Indvendinger skal sendes til lp@kano-kajak.dk senest 6. november, så det kan diskuteres på bestyrelsesmøde 13. november. 14. november Årsmøde – Foreløbig konkurrencekalender uddeles på Årsmødet i papirtryk 1. december – Kalenderen er færdig.

7. september – Covid 19-restriktioner i 18 kommuner

Sundhedsmyndighederne har på baggrund af de aktuelle smittetal indført en række restriktioner i 18 kommuner. Det drejer sig om Odense, København og en lang række kommuner i hovedstadsområdet. I de 18 kommuner gælder det blandt andet, at forsamlingsforbuddet sænkes fra 100 til 50, og at den planlagte udvidelse af superligaordningen ligeledes udskydes i foreløbig to uger. I det øvrige Danmark må du stadig samles op til 100 personer. Samtidig har myndighederne indskærpet de almindelige regler om at blive hjemme ved sygdom samt huske afstands- og hygiejneregler.   Pressemeddelelse fra DIF: https://www.dif.dk/da/politik/nyheder/viaritzaupolitik/presse/2020/9/20200907_prmlokalecoronastramningerrammerogsidrtten   Information fra Sundhedsministeriet om overordnede retningslinjer i de 18 kommuner: https://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/2020/September/~/media/Filer%20-%20dokumenter/01-corona/07092020-Pmoede/Information.pdf   Information fra Sundhedsministeriet om generelt øget opmærksomhed i samfundet https://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/2020/September/~/media/Filer%20-%20dokumenter/01-corona/07092020-Pmoede/Oeget-opmaerksomhed.pdf

DM kajakpolo: Guldet blev på Amager

I et åndeløst spændende og højspændt drama, lykkedes det søndag for Kajakklubben Neptun at forsvare sidste års danske mesterskab i kajakpolo. På hjemmebane i Amager Strandpark var modstanderen for tredje år i træk de seksfoldige mestre fra Silkeborgs Sønner, og for andet år i træk måtte finalen ud i overtid og afgøres på golden goal. Her viste amagerkanerne sig igen i år at have den gyldne hånd, da det italienske islæt på Neptuns hold, Paolo Ziffereo, scorede finalens afgørende mål til 6-5 til Neptuns andet danske mesterskab på stribe og det tredje i alt. Det første vandt klubben tilbage i 2015. Kampen om bronze måtte også ud i golden goal. Her vandt Lokomotiv Skovshoved over Odense Monkeys med 4-3. I damernes finale var spændingen derimod til at overse. Igen var det Kajakklubben Neptun, der kom øverst på podiet med en knusende 9-2 sejr over OS Wildcats.

Kajakpolo: Sønner spiller for syvende DM-guld

I morgen, lørdag den 29. august, bliver årets DM-finaler i kajakpolo afgjort i Amager Strandpark, hvor Kajakklubben Neptun i samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund er vært for finalerunden. I herreligaen er Neptun forvarende mester efter en højdramatisk DM-finale sidste år, hvor amagerkanerne hentede titlen i hus med en scoring i overtiden, golden goal, mod forhåndsfavoritterne og daværende titelindehaver fra Silkeborgs Sønner. På hjemmebane vil Neptun helt sikkert gøre alt for at forsvare DM-guldet, men på papiret ligger favoritværdigheden hos Silkeborgs Sønner, der kommer til finalerunden som ubesejret i grundspillet, hvor holdet gjorde rent bord med 14 sejre. Vinder Silkeborgs Sønner på Amager, vil det være syvende gang, DM-trofæet kommer til Søhøjlandet. Neptun sluttede på tredjepladsen i grundspillet, Odense Monkeys toer, Lokomotiv Skovshoved firer og Holte Pack Tech femmer. Det bliver blandt de fem hold, DM-vinderen og bronzetageren skal findes i et slutspil alle mod alle, hvor de to bedste hold kvalificerer sig til DM-finalen og nummer tre og fire til bronzekampen. Finalerne afvikles lørdag eftermiddag, hvor de danske mestre hos damerne også skal kåres. Her er SOS Wildcats forsvarende mester. Foto: Silkeborgs Sønner spiller lørdag for holdets syvende DM-titel. (Fotokredit: Søren Nielsen)