Verdens bedste Emma skriver dansk idrætshistorie
Szeged i Ungarn blev stedet, hvor 18-årige Emma Jørgensen fra Maribo kom til at skrive et af de flotteste kapitler, ikke bare i dansk kajakhistorie, men i dansk idrætshistorie generelt. Hun kom som dobbelt verdensmester på de olympiske 200 og 500 meter distancer i enerkajak for damejunior og kunne rejse hjem som firedobbelt mester. Læg dertil et firedobbelt EM på samme distancer og et nyvundet EM på 1.000 meter. I alt ni EM og VM titler på stribe over to sæsoner, en præstation nærmest uden sidestykke. Den niende mesterskabsmedalje tog hun søndag eftermiddag på 500 meter, efter hun om formiddagen havde vundet guld på 200 meter. Finalen sendte et klart signal til hele verden: Danmark har verdens bedste Emma. I finalen var det kun britiske Rebeka Simon, der udgjorde en trussel, men som ved EM i Paris for nylig måtte Simon nøjes med sølvet i en utrolig tæt finish mellem de to. Simon tog også sølv ved VM sidste år. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Tillykke til Emma Jørgensen fra Maribo Kajakklub med guldmedaljen på 200 meter og tillykke til,Morten Graversen fra Silkeborg med sølvmedaljen på 1.000 meter – enerkajak for juniorer ved U-VM i Szeged.


