Ungdomstræf – Havkajak

D. 17- 18 juni har vi afholder vi  endnu engang Ungdomstræf i Havkajak. Denne gang bliver ungdomstræffet arrangeret af Jordløse Kajakklub og afholdt i Falsled på Fyn. Vi ser frem til en fantastisk weekend, med bølgeskum og sol på næsen. Indholdet bliver endnu engang en god blanding af vand, leg, natur og hygge (og selvfølgelig dejligt dansk sommervejr). Du kan læse mere om ungdomstræffet her Tilmelding sker her

Ny konsulent på Bevæg dig for livet – Kano og kajak

DKF har den 1. april 2017 ansat Bjørn Thomsen som konsulent på Bevæg dig for livet – Kano og kajak. Bjørn har mange års erfaring med kano- og kajakroning , både i Lejre Havkajak og Friluftsforening og er involveret i flere arrangementer for havkajak. Bjørn er medlem af DGIs kompetencegruppe for kano og kajak og har blandt andet arbejdet med klubbesøg og foreningsudvikling. Som det første bliver Bjørn involveret i udviklingen af de koncepter, vi skal bruge i Bevæg dig for livet – Kano og kajak, og han kommer med tiden til at lave klubtuningsforløb, hvor i kan få hjælp til at arbejde med rekruttering og fastholdelse.

Årsmødet: DKF skal bevæge sig forlæns ind i fremtiden

Dansk Kano og Kajak Forbunds Årsmøde i Fredericia den 26. marts 2017 var præget af god energi, dialog og diskussioner. Et enigt Årsmøde besluttede blandt andet at ændre DKF’s formålspargraf, så den afspejler virkeligheden ude i klubberne.   I sin fulde ordlyd ser vores formålsparagraf således ud. Ændringen i formålsparagraffen er fremhævet.   Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) er hovedorganisation for kano- og kajakidrætten i Danmark. Forbundet er medlem af Danmarks Idræts-Forbund, European Canoe Association og International Canoe Federation. DKF rummer alle aktiviteter, hvor udøveren ser i sejlretningen og benytter en pagaj, grønlandsåre eller padle til at bevæge fartøjet fremad. Dets formål er at virke for kano- og kajakidrættens fremme og at virke for forståelse for og udbredelse af hensynet til miljøet og naturen. Forbundet optræder som fællesorganisation over for myndighederne og offentligheden. Forbundet er øverste myndighed for Euro Paddle Pass i Danmark.   “ Dagens medlemmer vil ikke være bundet af én måde at dyrke deres sport på.  Derfor er jeg glad for, at vi fik ændret vores formålsparagraf, så den afspejler klubbernes aktiviteter, og medlemmernes naturlige tilgang til vores aktiviteter, siger Ole Tikjøb.”   Klubberne uden IPP Instruktører mister muligheden for at udstede IPP-beviser ved udgangen af 2019 Derudover var der en god diskussion om klubbernes adgang til udstede IPP beviser og et enigt Årsmøde besluttede at klubbernes dispensation til at udstede IPP-beviser uden navngiven instruktør skal udløbe ved udgangen af år 2019. Herefter skal man råde over en instruktør 2, hvis man vil udstede IPP beviser til medlemmerne. Genvalg over hele linjen Der var desuden valg til bestyrelsen, og resultatet blev som her beskrevet Næstformand – Peter Nyegaard Jensen genvalgt. Ansvarlig for Motion & Konkurrence – Lau Larsen blev valgt. Ansvarlig for Klub, Facilitet og Miljø – Jeppe Jørgensen blev genvalgt Som medlem og suppleant til Appeludvalget blev henholdsvis Torben Hansen og Johannes Bang valgt. Der er desuden en ledig bestyrelsespost for Udvikling og Aktivitet, som bestyrelsen arbejder på at få besat hurtigst muligt.   Kontingentstigning i 2018 Årsmødet vedtog desuden en stigning af kontingentet på kr. 5,00 til i alt kr. 106,00 pr. medlem.   Hæder og ære Som traditionen byder, så var Årsmødet også rammen om at uddele “tak for godt arbejde”. I År blev følgende hædersbeviser uddelt: Æresmedlem: Lau Larsen blev tildelt DKF Æresmedlemsskab. Ole Tikjøb begrundede og nævnte bl.a. Lau Larsens mange poster gennem tiden. Årsmødedeltagerne gav stående bifald, og Lau Larsen takkede for æresmedlemsskabet. Grøn klub prisen (miljø): Modtager: Esrum Sø. Jeppe Jørgensen begrundede valget, og redegjorde for prisens formål mm. Kongshvilepokalen: Modtager:Michael Madsen fra Haderslev Kajakklub for bl.a. arbejdet med tilladelse mm. til nyt klubhus i Haderslev. Maratonpokalen: Tildelt Silkeborg Kajakklub. Lyngbypokalen: Tildelt Silkeborg Kajakklub. Arrangørpokalen: Horsens Kajakklub for DM maraton Pagajpokalen: Tildelt Silkeborg Kajakklub. Dansprint ergometerpokalen: Tildelt KK Limfjorden.   Præsentationer fra Årsmødet Formandens planer  LINK Næstformandens planer LINK 2. Næstformandens planer LINK Landshold & Elite LINK Motion & Konkurrence LINK Økonomi LINK Aktiviteter – sponsorater og partnerskaber LINK

Trænersamling 2017

Tusind tak til alle deltagere, som dukkede op og støttede om dagens arrangement – det er vi meget glade for. Dagen bød på foredrag, diskussioner, hyggesnak og en god bid mad. Vi har indtryk af at der var en god og hyggelig stemning – og alle hjalp til med at få det hele til at glide. Det skal i have tak for. Fokus var målrettet trænere med et ungdomshold, som ønsker at få mere viden om hvordan de optimerer træningstiden for ungerne. Efter faglige oplæg omkring mental træning og roteknik, blev der også afsat tid til at tale om, hvordan man rekruttere nye børn og fastholde dem i klubben. Dialog mellem deltagerne er en af DKFs prioriteringer ved samlingen og vi er glade for de mange samarbejdaftaler som blev indgået på dagen. Vi håber trænerne var tilfredse med oplæggene og vi glæder os til at høre fra dem, som vil benytte sig af DKFs tilbud til børneaktiviteter. Du kan læse om forbundets forskellige tiltag HER Du kan finde dagens oplæg om mental træning HER Du kan finde dagens oplæg om roteknik HER Du kan finde dagens oplæg om U18, U16 og de nye U14 aktiviteter HER