Sikker finaleplads til Holten Poulsen

René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub leverede en overbevisende præstation i det første af tre indledende heats på 500 meter enerkajak ved EM i Brandenburg. Danskeren, der er forsvarende mester på distancen, vandt i overlegen stil og er nu klar til søndagens A-finale. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK

God start af Henriette Engel

Henriette Engel Hansen fra 361 Kano og Kajakklub fik en god start på EM i kajak i Brandenburg med en tredjeplads i det første af tre indledende heat på 500 meter enerkajak. Der måtte omstart til, før roerne kom afsted, men det lod ikke til at forstyrre danskeren, der fik en god start og var med fremme i løbet hele vejen. Til sidst var det østrigske Yvonne Schuring, der trak fra til den direkte finaleplads, mens Henriette Engel skal forsøge at kvalificere sig gennem semifinalen senere på eftermiddagen. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK

God dansk formiddag ved EM

De danske kajakroere føler sig godt tilpas i Brandeburg, og formiddagens tre indledende løb ved EM bød alle på resultater, der peger i den rigtige retning. Især for René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub. Den regerende europamester vandt sit indledende heat på 1.000 meter enerkajak og satte overall hurtigste tid, inden eftermiddagens semifinaler. – Det så rigtig godt ud for René, og han var også selv tilfreds med sit indledende heat. Det lover godt før eftermiddagens semifinale, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard. Inden semifinalen skal Holten Poulsen ud på indledende 500 meter, hvor han også er forsvarende mester. For damernes firerkajak venter en semifinale på 500 meter efter en sjetteplads i indledende. – Pigerne synes selv, at de roede et godt løb med en god start og, at de lå godt på vandet. Nu skal de så bare have mere power på i semifinalen, som de ser med til med fortrøstning, siger Bo Vestergaard. For herrernes toerkajak på 1.000 meter bød indledende på en ottendeplads for Niels Boe fra Maribo Kajakklub og Jonas Bro Madsen fra Vallensbæk. – Det er ikke på 1.000 meter, men på 500 meter, de har deres styrke, så det afspejlede resultatet på 1.000 meter. Nu ser vi frem til deres indledende på 500 meter i eftermiddag, hvor vi tror på, at de kan gøre sig bedre gældende, siger Bo Vestergaard. I eftermiddag skal Henriette Engel Hansen fra 361 Kano og Kajakklub også i aktion på indledende 500 meter og herrernes firerkajak på 1.000 meter.  — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & Kajak Pressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK

Toerkajak sluttede næstsidst

1.000 meter er den sekundære distance for Niels Boe fra Maribo og Jonas Bro Madsen fra Vallensbæk ved EM i kajak i Brandenburg. Og parret havde det også svært i indledende heat i toerkajakken, hvor de sluttede næstsidst af de ni deltagere. Vinder blev Tyskland.  Parret får en ny chance på den primære distance i eftermiddag på 500 meter, hvor EM fortsætter med indledende heats og semifinaler på 1.000 og 500 meter. Her skal herrernes firerkajak på vandet og Henriette Engel Hansen og René Holten Poulsen ud på indledende 500 meter enerkajak. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dk M: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK

Firerkajak skal ud i semifinale

Drømmen om en A-finale ved EM i Brandeburg lykkedes ikke i det indledende heat for dame-firerkajakken på 500 meter. Emilie Petersen fra Maribo Kajakklub, Anne Nielsen fra Vejle Kajakklub, Maja Rosenkrands fra Sorø Kajakklub samt Ida Villumsen fra 361 Kano og Kajakklub, sluttede på sjettepladsen og skal derfor ud i eftermiddagens semifinale i forsøget på at nå A-finalen. Kun tre både kvalificerede sig direkte til finalen, og det blev Tyskland, Polen og Rusland. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Skal du med til Tour de Gudenå 2014 den lørdag den 13. september? LINK