Silkeborg-kvartet sluttede sidst
Firerkajak var langt fra EM-finale Eftermiddagens sidste semifinale ved U-EM i Beograd over 1.000 meter med den danske junior-firerkajak hos drengene gav samme facit som U23-toerkajakken i løbet forinden. Silkeborg-kvartetten med Thorbjørn Rask, Gustav Skovsager, Mads Holm og Christian Farstad endte sidst i semifinalen. Facit for danskerne efter semifinalerne er derfor 11 EM-finaler og to B-finaler. Nu venter så fire indledende heat over 200 meter som afslutning på andendagen.