Surfkajak: Teenager fra Slagelse triumferede ved DM

Det blot 17-årige stortalent Emil Tranegaard tog søndag et kæmpe skridt ind i de voksnes rækker, da han leverede en artig overraskelse ved at vinde DM-guld for seniorer ved mesterskaberne i surfkajak i Hanstholm. I en tæt finale henviste Emil Tranegaard de langt mere erfarne Jesper Tilsted og Bo Strange til sølv og bronze. Faktisk var finalen så tæt, at de fire dommere måtte votere to gange for at finde den danske mester, og her faldt afgørelsen ud til fordel for gymnasieeleven fra Slagelse. – Det er helt vildt fedt, at jeg som junior kan vinde seniormesterskabet. Det havde jeg ikke forventet, så jeg er meget glad, smilede den nykårede mester efter præmieoverrækkelsen. Han stillede for første gang op til et mesterskab i egen surfkajak, en nyindkøbt Hobson. – Det gør kun glæden over DM-guldet større, at jeg vandt det i min egen surfkajak. At den virker for mig, fik jeg bekræftet i dag. Samtidig giver det selvtillid, at jeg er i stand til allerede nu at konkurrere mod langt mere erfarne seniorer, sagde han. Blandt de langt mere erfarne seniorer var blandt andre David Tetzschner, der havde fire DM-guld på stribe med sig til mesterskaberne, men skuffende måtte se sig slået ud i semifinalen. – Jeg fik bare ikke ram på én eneste god bølge i semifinalen, så det var meget frustrerende, sagde den detroniserede mester. Emil Tranegaard blev dobbelt mester, da han forsvarede sin juniortitel, og næste store mål for den talentfulde kajaksurfer bliver VM i England 2021. – Til sommer bliver det sidste gang, jeg kan stille op til et VM i juniorklassen. Her håber jeg at lave et godt resultat, så jeg krydser fingre for, at VM får lov at finde sted, sagde han.   Se mere om DM og øvrige resultater på Facebook – Kajaksurf Danmark.

Kajaksurfere er klar til DM i Hanstholm

Med de forsvarende mestre, Maja Andrea Holmsted og David David Tetszchner, begge København, i spidsen er kajaksurferne på søndag klar til sæsonens sidste mesterskab under Dansk Kano og Kajak Forbund. I Vesterhavets bølger ud for fiskemelsfabrikken i Hanstholm skal kajaksurferne kæmpe om det danske mesterskab. En halv snes deltagere fra hele landet har meldt deres ankomst til Cold Hawaii i Thy, og selv om mesterskaberne plejer at tiltrække flere, er Jesper Tilsted fra surfarbejdsgruppen under forbundet godt tilfreds med tilmeldingen. – DM bliver det første og også sidste stævne i den her sæson. Vi plejer at bruge forårets turneringer og samlinger til at promovere DM og sporten. Det har vi ikke haft mulighed for i år, hvor alt har været aflyst, så på den baggrund er deltagertallet tilfredsstillende, siger han. Mesterskaberne begynder søndag klokken 9 med finaler omkring middagstid.   Foto: Jon Nielsen

Kandidat | Valg DKF’s Årsmøde

Jeg har været 2. næstformand i DKF’s bestyrelse siden 2016 og genopstiller med glæde. Jeg vil gøre økonomi spændende og relevant for alle Med baggrund i mit private job som indehaver af en lille investeringsvirksomhed, føler jeg mig godt klædt på til at være økonomiansvarlig. Ansvaret er stort og kræver et tæt samarbejde med forbundets direktør, hvilket jeg oplever har fungeret rigtig godt og fremadrettet vil kunne fungere på samme måde. Økonomiansvarlig betyder iflg. DKF´s love, at man er ansvarlig for, at der udarbejdes budgetter, regnskab og at der følges op derpå. Det betyder for mig, at jeg skal sikre en formidling af de økonomiske sammenhænge både i budget og regnskab, dels til bestyrelsen, men også til alle medlemsklubberne. Det synes jeg er lykkedes de sidste år, dels ved Flytning af Årsmødet til efteråret, så klubberne kan få indflydelse på kommende budget Afholdelse af onlinemøder i foråret, hvor regnskabet fremlægges, de vigtigste elementer forklares og grafiske fremstillinger tydeliggør tallenes betydning. Fremadrettet ønsker jeg at arbejde på yderligere tydeliggørelse af regnskabet på online-møde i foråret og en konstruktiv måde at arbejde med budgettet på i workshop på Årsmødet. Ud over økonomien, er det vigtigt for mig at arbejde for alle grene af vores kano-kajak sport og øge alsidigheden igennem forskellige initiativer I den forgangne valgperiode har jeg også været ansvarlig, for vores IPP uddannelsessystem og  dertil knyttede DKF instruktøruddannelse, hvilket jeg håber også at blive i kommende periode. IPP systemet er i rigtig god gænge og er de seneste år blevet bredt ud til at dække de fleste bådtyper. Jeg finder det vigtigt, at vi fortsat arbejder for udbredelsen og fine-tuning af systemet, samt udvikler e-learning, de mange steder, det kan bruges. IPP systemet ønsker jeg også brugt til at fremme alsidigheden i vores klubber, således at flere klubber har flere bådtyper og de enkelte medlemmer ror flere bådtyper.  I 2019 fik vi godkendt havkajak som aktivitet i DIF. Et tegn på at vores arbejde for at give vores medlemmer m.fl. alsidige tilbud også anerkendes af omverdenen. For få år siden åbnede DIF og DKF for at skoler kan blive medlem af specialforbundene. Det er en succes og via efterskoler og højskoler uddannes nu mange unge mennesker i kajak. Det er en god ting for vores sport, så fremadrettet mener jeg, vi bør udvikle på disse medlemskaber. Vores store 60+ gruppe ønsker jeg fortsat vi arbejder med som en særlig gruppe og ikke nødvendigvis delt op i forskellige bådtyper. Overordnet er det meget vigtigt for mig, at alle klubber oplever, at de får værdi for deres kontingentkroner. Jeg er klar på 2 år mere Mine 4 år i DKF´s bestyrelse har lært mig meget. Jeg brænder fortsat for at være med til at udvikle DKF inden for såvel bredde som elite og synes, jeg har en del at byde ind med, så jeg håber at få jeres stemmer til endnu en periode i bestyrelsen. CV Bolette Fokdal   Rokarriere Begyndte at ro turkajak i 2000. Senere uddannet til DKF turkajak instruktør 2 Begyndte at ro havkajak i 2007 Senere uddannet DKF instruktør 2 i Havkajak og DGI havkajakinstruktør Ror nu også lidt surfski og SUP Undervisningserfaring Har i samarbejde med andre stået for opbygning og gennemførelse af roskoler (både tur og hav) i klubregi og igangsætning af 60+ i Holbæk Kajak Klub. Afholder nu enkelte workshops. Holder meget af at undervise for at videregive min egen glæde ved kajaksporten. Organisationserfaring Formand for Holbæk Kajakklub 2003-2012 Bestyrelsesmedlem i Havkajakroerne 2016-2018 2.næstformand i DKF siden 2016 I kraft af min bestyrelsespost i DKF sidder jeg med i Havkajaksamrådet og Kanosamrådet og EPP ( det europæiske uddannelsessamarbejde) Privat Alder: 66 Gift med Jørgen Fokdal Vi har 3 voksne døtre Jeg er direktør i egen investeringsvirksomhed, P.Eskesen A/S, der ikke kræver mange arbejdstimer pr.uge. DKF’s bestyrelse opfordrer kandidater til at melde sig DKF bestyrelse har fastlagt retningslinjer for god organisationsledelse bl.a. inspireret af DIF “Good governance”. Et initiativ er, at DKF ved hvert årsmøde opslår de poster, der er på valg og opfordrer kandidater til at melde sig. Læs mere her

Kandidat | Valg DKF’s Årsmøde

Jeg har nu siddet i Dansk Kano og Kajakforbunds bestyrelse i 2,5 år. Det er en rolle og et ansvar, jeg prioriterer, værdsætter og hvor jeg med stolthed og ydmyghed bidrager til at udvikle vores fælles interesse for at padle. Jeg genopstiller derfor i en forhåbning om at fortsætte denne udvikling. Diversitet og udvikling i fokus Diversitet er mange ting. At komme ind i en bestyrelse, når man er under 30 år som jeg, er én ting. I 2018 manglede Dansk Kano og kajakforbund én person der have øjne for den nye diversitet af padlegrene i Danmark. Èn der havde kundskaber og viden om surfkajak, surfski, SUP, foss, Slalom, wildwater, grenenes behov for udøvelse og internationale tendenser. Jeg mener at bestyrelsen i 2018 gjorde noget helt rigtigt, da de mente jeg skulle stille op til denne opgave. Jeg mener at vi er på rette vej, at min stemme i bestyrelsen er vigtig for fortsat udvikling og håber derfor at jeg bliver stemt ind til endnu en halvleg på to år. En anden diversitet, jeg repræsenterer, er parakajak og kajak for personer med fysiske og psykiske udfordringer. Dette er en målgruppe, jeg brænder for, hvilket afstedkommer, at jeg som ergoterapeut har arbejdet med idrætsprojekter med fysisk og psykisk sårbare målgrupper og dermed ved hvor meget liv og livskvalitet, det indebærer at deltage og udøve idræt. Jeg mener samtidig, at vores sport kan noget unikt, og netop derfor skal det også være muligt at padle – for ALLE! I 2020 startede et nordeuropæisk samarbejde om at samle viden og dermed styrke disse miljøer. Trods Covid har skabt stilstand kan jeg se, at ’Freedom on Water’ vil bidrage til fremgang fremover, og ønsker at fortsætte i projektet. Børn og Unge målsætningen nåede vi ikke Min torn i øjet er, at jeg ikke har formået at opnå forbundets mål fra 2015 om at gå fra 11% til 15% af medlemmer, som er under 18 år. Men jeg ved også at ansvaret ikke kun ligger på mine skuldre. Der bliver lige nu sat fokus på dette emne i bestyrelsen og jeg har tildelt mig selv at være ’børnenes advokat’ og søger at få diskussioner og beslutninger omkring Børne og ungdomsarbejde på dagsordenen. Jeg vil arbejde hårdt for at alle børn, uanset bådtype kan få mulighed for at padle. CV Emma Riber Broberg Emma har siddet i bestyrelsen siden marts 2018. Dagligt padler Emma på Bagsværd sø, men konkurrerer kun i ocean race. Til dagligt arbejder Emma på Nordsjællands Hospital. Klub: Gladsaxe Kano og Kajakklub Alder: 31 DKF’s bestyrelse opfordrer kandidater til at melde sig DKF bestyrelse har fastlagt retningslinjer for god organisationsledelse bl.a. inspireret af DIF “Good governance”. Et initiativ er, at DKF ved hvert årsmøde opslår de poster, der er på valg og opfordrer kandidater til at melde sig. Læs mere her