Kæmpe interesse for surfkajak

DM i surfkajak i Cold Hawaii sætter deltagerrekord   Vejrudsigten lover garanti for gode bølger i Cold Hawaii, når Surfarbejdsgruppen under Dansk Kano og Kajak Forbund i samarbejde med forbundet arrangerer årets danske mesterskaber i surfkajak på søndag den 2. oktober. Og det bliver mesterskaber, som sætter ny deltagerrekord. Sidste år, som også var rekordår, deltog 36 i mesterskaberne, men i år forventer vi op mod 45 deltagere, når de sidste tilmeldinger kommer ind, siger Jesper Tilsted fra Surfarbejdsgruppen. DM indgår som en del af Surfarbejdsgruppens årlige surfsymposium, som har base i Thisted Ro- og Kajakklub og strækker sig fra fredag til søndag med workshops og aktiviteter på vandet afsluttende med de danske mesterskaber. I år er det tiende gang, Surfarbejdsgruppen arrangerer symposium, og interessen for surfkajak har aldrig været større. Da vi passerede 85 deltagere, blev vi nødt til at lukke for tilmeldingen. Det er første gang, vi prøver det, men selv om vi gerne så 100 eller 120 deltagere, så har vi ikke plads til flere i år. Det skyldes både praktiske og organisatoriske årsager, men især, at vi kan afvikle vores symposium og DM med den sikkerhed, som vi vægter meget højt, siger Jesper Tilsted. De danske mesterskaber er et open stævne med deltagelse af både nybegyndere, den danske elite og udenlandske kajaksurfere fra Norge, Sverige og Tyskland. Søndag formiddag indledes med heats, mens eftermiddagen står på semifinaler og finaler. Mesterskaberne afvikles både for damer og herrer. Hvilket spot i Cold Hawaii, som har de bedste bølger, bliver afgjort lige op til DM, men som det ser ud nu, bliver mesterskaberne afviklet i Klitmøller. Vejrudsigten ser bedst ud for Klitmøller. Nu må vi se på dagen, hvilket spot vi vælger, men holder den nuværende vejrudsigt, tyder det på Klitmøller, siger Jesper Tilsted. Som en ekstra inspiration for deltagere og dommere, er det i øvrigt igen i år lykkedes for Surfarbejdsgruppen at hente den tredobbelte verdensmester Chris Hobson til DM som overdommer. Chris Hobson er ikke bare et verdensnavn på bølgerne i surfkajak, han er også en kapacitet som dommer med stor erfaring fra mange konkurrencer. Med ham som overdommer og rådgiver, kan vi lære mange tips og tricks om at dømme, så vi er meget taknemmelige for, at han igen har sagt ja tak til vores invitation, siger Jesper Tilsted om det nordirske verdensnavn.                           Foto/Jon Nielsen: Cold Hawaii lægger søndag den 2. oktober bølger til årets danske mesterskaber i surfkajak.

Gratis værktøj til spørgeskemaer

Er du nysgerrig efter at høre andres mening, så stiller google et gratis spørgeskema-værktøj til rådighed, hvis du har adgang til en google mailkonto. Log ind på din google-mail og tryk på de ni firkanter i højre side af skærmen. Vælg Drev.  Opret ny  – vælg Google Analyse Følg herefter anvisningerne på skærmen – det er meget brugervenligt.

IPaddle – Specielt til Formænd/k

Som formand er du på forhånd udnævnt til at være klubadministrator. Det betyder, at det er dig som kan tildele licenser og oprette nye modtagere af vores blad. Men allervigtigst er det, at du kan tildele andre medlemmer af din klub, f.eks. dine bestyrelses kolleger, idrætslederen, rettigheder til også at kunne administrere dine klubmedlemmer. Hvis du er formand skal du også logge ind med dit IPP nummer MEN du skal bede systemet om at sende dig et nyt password. Det gør du ved at indtaste dit IPP nummer og klikke på “Glemt Adgangskode?” – så sender vi et nyt til din email adresse. Du kan læse mere om Ipaddle  og se vores simple instruktions videoer ved at klikke på linket her. LINK

Tjek din egen side på IPaddle

Som du måske har set, så har du fået din egen side  – på IPaddle.dk –  danske kano- og kajakroeres nye portal. Her kan du se dit IPP niveau, se hvilke klubber du er medlem af, rette din adresse, email og telefonnummer og afmelde modtagelse af  Kano & Kajak Magasinet.  Det er en god ide at logge på og tjekke, om vi har de korrekte oplysninger på dig. Kontakt din egen klub – med det du ikke selv kan rette Hvis du står tilmeldt forkerte klubber, så kontakt de pågældende klubber og bed dem rette dit tilhørsforhold, så informationerne bliver rigtige. Hvis du vil modtage Kano & Kajak Magasinet, så er det også din(e) klub(ber), der kan give dig ret til at modtage magasinet. Sådan kommer du ind på IPaddle: Hvis du vil ind og se din profil, skal du logge på med dit IPP nummer, som består af din fødselsdato plus de to første bogstaver af dit fornavn plus de to første bogstaver af dit efternavn. Hedder du f.eks. Peter Fiktiv og er født den 20. august 1975, er dit IPP nummer 200875PEFI. Dit password er din fødselsdato – i dette tilfælde 20-08-1975. Problemer i øvrigt Er der ting du ikke kan få til at virke i IPaddle, så udfyld denne formular