DKF får ny sponsor

Mens andre har holdt påske, har landsholdet i Florida haft travlt. Sportchef Bo Vestergaard har blandt andet landet en forrygende sponsoraftale med det verdenskendte tøj- og cigaretmærke Marlboro. “I grunden er det underligt, at ingen har tænkt på at indgå et samarbejde med Marlboro før nu,” siger Bo Vestergaard og påpeger nogle af de mange lighedspunkter mellem dansk kajaksport og Marlboro. Først og fremmest de rød/hvide farver, og cigaretternes slanke aquadynamiske former. Tre nye kajakker Med i sponsorpakken er  tre nye kajakker, der har fået navnene  The Cigar Box , A good Cigar og On a match. Phillip Morris fra Marlboro har denne kommentar til sponsoraftalen: “Det er efterhånden blevet forbudt at ryge indendørs i hele verden, derfor er vi glade for at samarbejde med en sportsgren, der foregår udendørs, og som derfor sagtens kan reklamere for vores produkter.” Velklædt og berejst Sponsoraftale med Marlboro løber helt frem til OL i Rio, og aftalen betyder blandt andet, at roerne bliver velklædte i det daglige. Det er især de studerende glade for. Sportchef Bo Vestergaard har allerede flere planer for, hvad det betragtelige økonomiske bidrag skal bruges til. “Det giver os mulighed for at planlægge flere og længere træningslejre op til OL i Rio, der er dog et MEN. Det er et anseligt beløb, og derfor er vi nødt til at gå lidt på kompromis med vores idealer. En grænse Til de reklamebilleder der skal laves, skal vi alle enten ryge eller stå med en Marlboro cigaret i hånden. Grænsen satte vi, da de ville have billeder af roerne i kajakken med en cigaret i munden, det respektererede reklamefolkene fint.” Den nye sponsor bliver præsenteret ved Spring Regattaen i Bagsværd. Ud over tøjpræmier, bliver der opsat en sponsorbod, hvor der kan købes tøj og cigaretter.

God påske

  Sekretariatet holder lukket fra og med torsdag d. 28. april og til og med mandag d. 1. april. Vi ønsker alle en god påske, hvor temperaturene forhåbentlig kommer et godt stykke over nul. Det stive vand rundt omkring på åer, søer og hav må godt smelte, så vi kan nyde påsken i båden.  

Europæisk kongres med solidt dansk fingeraftryk

I dag i Zagreb holdt det Europæiske Kano & Kajak Forbund kongres. Der var 29 lande til stede og hele forløbet var meget fredeligt. Der var stort set genvalg til alle kandidater, med den lille ændring at den tyske repræsentation i bestyrelsen fremover også sidder i ICF bestyrelse på bekostning af de russiske repræsentant. Økonomisk var der et overskud på 70.000€ svarende til det at kun ca. 50% af budgettet var brugt. Dermed er der nu samlet 250.000€ samme. Udover et teknisk forslag vedr. deadlines var der ingen lovændringer. Danmark forslog under strategi & budget debatten en mere aktiv strategi hvor nogle af de opsparede midler blev allokeret til medarbejder(e) og en mere målrettet indsat på nogle af de 10 strategiske mål. Dette vandt opbakning i salen og dermed blev et “husholdningsbudget” til et udviklingsbudget. På et efterfølgende bestyrelsesmøde i den “nye” ECA bestyrelse blev der nedsat en arbejdsgruppe på 3 personer som skal forberede de nye tiltag. Det er en meget positiv udvikling i forhold til et ECA som hidtil alene har fungeret ved frivillige kræfter og som i år på sin 20 års fødselsdag på nogle områder kan have svært ved at spille en rolle overfor de efterhånden meget professionaliserede medlemsforbund og ICF. Danmark var repræsenteret af formand Ole Tikjøb og direktør Christian Jacobsen Kongresmateriale

Adam Spliid i Aktiv Komiteen

Tidligere toproer Adam Spliid er blevet valgt til Aktiv Komiteen, der er et fælles rådgivende organ mellem Danmarks Idræts-Forbund,  Team Danmark, samt eliteaktive ude i de forskellige forbund. Komiteen består at 10 medlemmer, der alle vælges for en 4-årig periode, der følger en olympiade, denne gang altså for 2013-2016. Stort tillykke til Adam, der foruden denne post også er medlem af bestyrelsen i Anti Doping Danmark.   De 10 nyvalgte medlemmer i Aktivkomiteen er: Sommerolympiske specialforbund: Rasmus Henning Jonas Høgh-Christensen Susanne Ward Henrik Stephansen Adam Spliid Vinterolympiske specialforbund: Asger Mølgaard Handicapidrætten: Christian Bundgaard Ikke-olympiske specialforbund: Cecilie Mayer Peter Andreas Andersen Tobias Sølver Rehling