Para-finale: Danmark måtte vælge mellem to finalister
Para-finale: Danmark måtte vælge mellem to finalister Selv om både Kasper Sønderby Thomsen og Jonas Mikael El Awsy fra Vallensbæk havde kvalificeret sig til dagens para EM-finale i 200 meter kajak i LTA klassen,så var det kun Kasper Sønderby Thomsen, der fik chancen i Racice, Tjekkiet. Arrangørerne besluttede, trods protester fra den danske lejr, at hver nation kun kunne have en deltager i finalen. Derfor måtte Danmark vælge mellem sine to finaledeltagere, og her blev man enige om at lade Kasper Sønderby Thomsen deltage. I finalen roede han et flot løb og var godt med hele vejen, hvilket en sjetteplads vidner om. En placering, der giver danskerne tro på, at Paralympics næste år i Rio bestemt er indenfor rækkevidde. Sidste år roede de to para-atleter i hver sin klasse, og det håber sportschef Lone Bro Madsen kan ske igen. – Desværre blev Kasper, der er dobbelt ben amputeret sat i samme kategori (LTA) som Jonas, dvs. i kategori med atleter, der kan bruge ben til at sparke fra med på fodspark. Nu vil vi prøve at få Kasper til at ro uden sine proteser. Derved vil han komme i den kategori, han var sidste år.Vi har muligheden at få ham reklassificeret ved Duisburg World Cup senere i maj eller ved VM i Milano i august.